Moscari rejseguide, aktiviteter og overnatning
Beliggende i hjertet af Mallorca, omkring en halvtreds minutters kørsel fra lufthavnen, ved foden af Tramuntana bjergene, finder du den søvnige landsby Moscari. Moscari er et smukt naturområde, hjemsted for en række indfødte arter af insekter, træer og blomster og en god base for dig, der ønsker virkelig at komme væk fra det hektiske tempo i det moderne liv.
Landsbyen udstråler en drømmende atmosfære. I de solrige gader mellem de typiske Middelhavs huse, vil du opdage at dette er rette sted for en tur, hvor stilheden skal indtages og nydes.
Moscari hører sammen med byerne Caimari, Biniamar, Binibona og Selva i kommunen også med navnet Selva. Moscari selv er en lille landsby med omkring 260 indbyggere. Landsbyen udstråler et drømmende udseende og lokal hyggelig atmosfære. Der er et par butikker i byen, der kan klare de mest nødvendige indkøb sammen med et par gode restauranter, hoteller og en række fincaer som kan lejes.
Alt ånder idyl her -og med Tramuntana-bjergenes grønne toppe der dukker op i baggrunden over sletterne af oliven og mandelplantager, har du det perfekte scenarie til en ferie uden bekymring for omverdenen.


Ønsker du at bo i Moscari, har du flere muligheder. Her ligger et par rigtig fine hoteller, med gode faciliteter som SPA, pool, restaurant samt udsigt over det fantastiske landsskab i området. Hotellerne i byen har moderne rummelige værelser, fyldt med varme i atmosfæren og indrettet i gamle bygninger for at fuldende æstetikken i opholdet.

Hotel Can Riera
Hotel Can Riera byder indenfor i charmerende rammer med moderne faciliteter, alt du har brug for for at slappe helt af og nyde opholdet i dejlige Moscari. Hotellet nyder en fantastisk beliggenhed i hjertet af den lille by, tæt på veje og med underskøn udsigt over de mange mandeltræer der omgiver området.


Cuevas de Campanet
Blot 1 m fra Moscari by, finder du Cuevas de Campanet. Forunderlige og mystiske drypstenshuler tager dig under jorden hvor du kan betragte de mange stalaktitter ved en guidet tur, hvor du får rigelig tid under ekspeditionen.
Fysiske aktiviteter og sport i Moscari
Området kan blive opdaget specielt godt på lange vandreture og cykelture, hvor man stadig kan mærke virkningerne af naturen fra det spektakulære middelhavslandskab ved kysterne. Moscari kan, sammen med resten af det centrale Mallorca, opleves på alle tidspunkter af året. Om sommeren blomstrer bougainvillea, rhododendron og vilde orkidéer, i efteråret springer blomsterne på vinstokkene i området og vinter/tidligt forår ses skyer af hvide blomster der springer på de utallige mandeltræer der pryder markerne.
Vest og nord for Moscari, dominerer Tramuntanabjergene størstedelen af landskabet. Her er rig mulighed for at gå på opdagelse i de smukke bjerglandskaber blandt appelsin og olivenlunde. Oplev de hyggelige landsbyer som Fornalutx, Valldemossa samt kunstnerbyen Deiá, eller besøg bjergenes hovedstad Sóller og tag veteransporvognen ned til kysten i Puerto d’Sóller. Når du kommer op i bjergene, vil du også få udsigten over hele Mallorca, både sletterne, havet og de andre toppe.
Skulle Mallorcas enestående strande og turkisblå have friste dig med en dukkert, er du i Moscari ikke mere end blot 20 km fra øens længste strandstrækning omkring Muro, Puerto d’Alcúdia og C’an Picafort. Med det udbyggede vejnet, tager det ikke lang tid at køre den tur i bil eller hvis du foretrækker at cykle, er det en dejlig belønning at have i sigte.

Der er blot få restauranter i Moscari, tilgengæld rigtig gode restauranter med autentisk atmosfære, nærværende personale og enestående køkken. Restauranterne har typisk ikke meget mere end 4-5 hovedretter og tilsvarende forretter og desserter på menukortet. Der bydes på noget af det bedste fra middelhavskøkkenet, med mallorcinske specialiteter tilføjet og serveret i afslappende omgivelser.

For lidt mere byliv, tag en tur til Mallorcas tredjestørste by, Inca. Inca er kendt som ‘læderbyen’ på Mallorca og ingen turisttur hertil går udenom et besøg på en af de mange læderfabrikker. Det er nu langt fra lædervarer der er Incas eneste oplevelse. Byen er nemlig kendt i hele Spanien for dens cellers og bodegas – gamle vinkældre ombygget til spisesteder der udelukkende serverer mad fra det traditionelle mallorcinske køkken. Strejf lidt rundt i gaderne, hvor du finder masser butikker og caféliv. Torsdage kan du tage til stor markedsdag mellem 8 – 13.

Om Moscari
Moscari nævnes første gang i historiebøgerne omkring år 1230, som gården ‘Moscàritx’. Blandt historikere og etnologer er der sået en del tvivl om, hvor fra navnet har sin oprindelse. I visse kredse hævdes det, at navnet har rødder i det latinske ord ‘muscus’, der bedst oversættes til mos. I denne teori, har lingvisten Álvaro Galmés de Fuentes, fortolket muscus som ‘musk’ og derved konkluderet at navnet bedst oversættes til ‘Sted rigt på moskus planter eller moskus-duftende blomster’.
I andre kredse holder man fast i, at Moscàritx kommer af det andet latinske ord ‘muscaria’, der oversættes til busk. Af denne oversættelse har man konkluderet, at navnet må betyde ‘Et sted med mange buske’.
Uanset hvilken konklusion vi når frem til, er én ting ganske vidst – Moscàritx er et mozarabisk ord, ligesom Caimaritx og Andratx, der er kendetegnet ved den særlige -tx endelse.

Flere skønne destinationer i Raiguer regionen
Raiguer er kendt som en alsidig region på Mallorca, der både byder på rural landlig charme og Tramuntanabjergenes smukke sanselige natur. Rejsemål i Raiguer regionen er oplagte til aktive feriegæster, heriblandt vandrere og cyklister, som nyder godt af den gode beliggenhed. Læs om Raiguer-regionen her
Alaró
Alaró er på mange måder porten til Tramuntana, den smukke by ligger for foden af to bjerge, der sammen åbner ind til dalen. Alaró selv er en historisk by fyldt med en masse charme og sjæl, særligt omkring byens centrale torveplads, Placa de Vila, som er hjemsted for en masse hyggelige restauranter og barer. Alaró er et oplagt rejsemål for aktive feriegæster, som vil være dus med Mallorcas sjæl og hjerte. Alaró ophold og guide
Alcúdia & Port d’Alcúdia
Alcúdia er både en historisk og kulturel højborg, samtidig et af Mallorcas mest populære rejsemål. Alcúdia ligger i Mallorcas største bugt, Alcúdiabugten, som måler imponerende 14 km ren hvid sandstrand, og som også indbefatter feriedestinationerne Playa de Muro, Ca’n Picafort og Colonia de Sant Pere. Ferie i Alcúdia
Aucanada
Aucanada er det nordligste rejsemål i Raiguer-regionen, halvøen der deler Alcúdiabugten og Pollencabugten fra hinanden. Til trods for sin beskedne størrelse, er Aucanada hjemsted for en hel række interessante besøgsmål og aktivitetstilbud, som ikke blot er interessante for jer der bor i Alcúdia eller Pollenca, men også værd at tage turen længere væk fra for at besøge. Læs om besøg og ophold på Aucanada her
Biniamar
Biniamar er et mindre rejsemål i Raiguer regionen, beliggende for foden af Tramuntanabjergene, mellem mandelplantager og oliventræer. Biniamar er særligt populært i vinter og forårssæsonen, hvor mandeltræerne springer ud med deres lyserøde og hvide blomter, som er en særlig vidunderlig oplevelse der kommer vandrere og cyklister til gode. Biniamar byder på ophold i private isolerede rammer, hvor tiden kan stå stille. Læs om ophold og ferie i Biniamar
Binibona
Binibona byder på eksklusivt og romantisk ophold på de smukke bjergskråninger med betagende udsigt over de mange grønne dale. Binibona er et skønt rejsemål hvis I leder efter en oase hvor I kan kombinere natur, aktiviteter, afslapning og luksus og samtidig undgå for meget turisme. Binibona er virkelig en lille hemmelighed på Mallorca. Læs om ophold og ferie i Binibona
Binissalem
Binissalem er et rejsemål for jer der vil nyde landlige omgivelser, men stadig være tæt på bjerge og motorvej. Ophold og ferie i Binissalem byder på en rolig base, hvor privatlivets fred nydes i isolerede rammer, men hvor dagene i høj grad bruges til eventyr på cykel, i bil eller til fods. I Binissalems hyggelige bykerne kan I både tage på marked, komme til festival og spise lokale delikatesser serveret med lokaltproducerede vine. Læs om ferie og ophold i Binissalem
Búger
Búger byder på dejlig ferie på landet mellem gamle vindmøller, mandeltræer og rustikke husmure. Herude på landet er der ingen tid, intet I skal nå og ingen forstyrrelser. Búger er et godt valg til jer, der søger noget autentisk, noget ægte og uskyldigt, noget som kan få jer til at føle jer genfødt med et nyt syn på tilværelsen. Tag på ferie i Búger i starten af foråret og nyd mandeltræernes blomstring, hvor en duftende hvid dyne overdækker landskaberne så langt øjet rækker, perfekt til cykling og vandring. Læs om ferie og ophold i Búger
Caimari
Caimari ligger lige ved opstigningen til Tramuntanabjergene, faktisk går den ældgamle pilgrimssti til det berømte Lluc-kloster faktisk fra Caimari by. Caimari er altså oplagt til vandreferie og anden aktiv ferie, hvor naturen inddrages og bruges aktivt. Besøg desuden Caimari første weekend i november hvor Europas største oliven-festival afholdes i byen med masser smag og særlige produkter. Ferie og ophold i Caimari
Campanet
Campanet er et smukt område beliggende for foden af Tramuntanabjergenes grønne skråninger, omsluttet af uberørt natur. Campanet har en masse at byde på, både kulturelle oplevelser, seværdigheder, sport og aktiviteter. I Campanet finder I en række forskellige overnatningstilbud, bla. den historiske og charmerende herregård, Monnaber Nou, som er ombygget til et luksuriøst finca hotel, perfekt til afslapning og restitution. Campanet er hjemsted for flere seværdige besøgsmål, heriblandt drypstenshulerne, Cuevas de Campanet og den lille kirke fra den tidlige middelalder, Sant Miquel. Læs om ferie og ophold i Campanet
Consell
Consell er et oplagt rejsemål til en ægte herregårdsferie på Mallorca. Consell nyder en fantastisk beliggenhed i Raiguer regionen, blot 10 minutters kørsel fra Palma og med bjerge på den ene side og rurale landdistrikter på den anden. Consell by er hyggelig og charmerende, den er præget af typisk mallorcinsk arkitektur og charme, med rustikke husfacader med grønne skodder. Herregårdsferie i Consell
Inca
Inca er Raiguer regionens hovedstad og Mallorcas tredjestørste by, desuden et stort og skønt område med varierede og smukke landskaber. Inca byder på en masse virkelig lækre restauranter i centrum af byen, som ikke må misses mens I er på besøg, bla. Celler Ca’n Ripoll og Celler Ca’n Amer skal prøves. Inca er også hjemsted for en masse kulturelle seværdigheder, heriblandt øens eneste museum for sko og læder som vil give jer en god forståelse af øens industrialisering. Besøg læderbyen Inca her
Lloseta
Lloseta er en historisk lille by, med de mange snævre gader og stræder beliggende direkte på bjergskråningerne. Lloseta er til trods for sin størrelse, et alsidigt rejsemål pga. den unikke beliggenhed mellem bjerge, landdistrikter og byområder. I Lloseta bor I i på det lækre SPA-hotel Cas Comte beliggende i et historisk palæ i hjertet af byen, hvorfra I kan nyde byens autenticitet og sjæl, desuden kan I let komme til Inca og spise. Lloseta hotelophold og guide
Mancor de la Vall
Mancor de la Vall er et idyllisk lille område beliggende på grønne bjergskråninger med udsigt over Raiguer regionen. Mancor de la Vall er kendt for sin svampedal, hvor I hver efterår kan tage ud og samle kantareller og tage med til svampe-festival i byen. Den traditionelle lille landsby byder på romantisk ophold i det charmerende finca-hotel, Turixant, som også er hjemsted for områdets bedste restaurant, som også kan besøges til a la carte gæster. Mancor de la Vall er et rejsemål for jer der søger en isoleret og fredelig feriebase væk fra turisme, hvor I har let adgang til naturens mange tilbud som vandring og cykling, samt de små landsbyers autenticitet og tilbud. Mancor de la Vall hotelophold
Sa Pobla
Sa Pobla er et område beliggende i den nordlige del af Raiguer regionen, nogle kilometer syd for Alcúdia. Sa Pobla er endnu forholdsvist ukendt af turismen, selvom flere Bed & Breakfasts og udlejningsbureauer er begyndt at få øjnene op for den stigende interesse for ferie i naturens ånd, hvor personlige interesser spiller hovedrollen på ferien og hvor tempoet selv bestemmes. Sa Pobla ophold og guide
Santa Maria del Cami
anta Maria del Cami – eller blot Santa Maria – ligger i Raiguers sydlige del mellem Consell og Binissalem, i et af Mallorcas største vindistrikter. Santa Maria er et oplagt valg til en finca-ferie på landet, hvor alt emmer fred og hvile, og med områdets unikke beliggenhed gør det det let at nå øens mange aktivitetstilbud. Santa Maria ophold og guide
Selva
Selva ligger nordvestligt i Raiguer-regionen, ikke langt fra Campanet, for foden af Tramuntana. Selva byder på ophold i charmerende finca-hoteller, hvor atmosfæren er præget af afslapning og autenticitet, i tro stil med Mallorcas sjæl. Selva er et oplagt rejsemål til aktiv ferie, særligt cykelferie er populært i Selva. Selva guide og ophold