Son Servera guide til overnatning, seværdigheder og aktiviteter

Son Servera er en typisk lille mallorcinsk landsby beliggende få kilometer fra mere kendte turistdestinationer som Cala Bona, Cala Millor og Canyamel.

Son Servera er hvad man typisk vil kalde en søvnig landsby, her sker ikke meget i løbet af dagstimerne. Men hvorfor så besøge? Jo, I skal besøge Son Servera by fordi den er hjemsted for et ikonisk byggeri, et hyggeligt ugentligt marked og årets højdepunkt, mandelmarkedet i februar. Det er en by der i høj grad viser jer hvordan hverdagslivet på Mallorca er, væk fra masseturisme og larm, hvor lokale indbyggere hilser og smiler til jer i gaderne og hvor man kan få en forfriskning for under 1 euro.

son servera på kort over mallorca
Overnatning

Bedste overnatningstilbud i Son Servera

luksus resort hotel i son servera mallorca i fredelige omgivelser

SENTIDO Pula Suites Boutique Resort *****

Ophold på SENTIDO Pula suites resort er skabt med ægte komfort for øje. De fleste af suiterne er placerede i små blokke omkring hovedbygningen og har en dejlig udsigt til golfbanen, med Cala Millor-bugten på den anden side. Hotellet ligger oven for en af de bedste golfbaner på Mallorca, Pula Golf, med 18 huller. SENTIDO Suites & Spa Pula Golf tilbyder et fristed hvor I kan nyde et parti golf, benytte spa-centeret og få skønhedsbehandlinger – eller simpelthen bare nyde freden og roen langt væk fra forstyrrelser og afbrydelser.

Se tilbud

book overnatning mallorca

overnatning i son servera mallorca på afslappende spa hotel

Hotel Son Gener Hotel Spa ****

Son Gener er et af de overnatningssteder har fået bedste karakterer i Son Servera for beliggenheden. Son Gener er en charmerende finca fra det 18. århundrede, som byder indenfor i rolige, rustikke og luksuriøse omgivelser, hvor I sammen kan nyde smagen af det ægte Mallorca. På hotellet tilbydes I frugter og grøntsager fra den økologiske have. Son Gener har desuden egen vinkælder med udsøgte mallorcinske vine. Golfklubben Pula ligger 7 minutters kørsel fra Son Gener, og der er 3 km til Playa de Cala Bona. Palma de Mallorca Lufthavn ligger 1 time i bil derfra.

Se tilbud

book overnatning mallorca

ophold i son servera mallorca på golf resort og hotel

Petit Hotel Pula Golf Resort ****

Pula Golf Resort (tidligere kendt som Petit Hotel Ses Cases) ligger på golfbanen Real Pula lige uden for Son Servera og tilbyder sæsonåben udendørs swimmingpool samt gratis spa. Samtlige suiter har aircondition og gratis WiFi. Strandene ved Costa de los Pinos ligger blot 20 minutters kørsel derfra, og der er 12 km til Cala Torta. Gæsterne kan slappe af i liggestolene ved poolen. Prisen omfatter ubegrænsede greenfees til golfbanen, og der kan bestilles professionel PC-instruktør.

Se tilbud

book overnatning mallorca

Aktiviteter & Seværdigheder

Lokale seværdigheder og udflugtsmål i Son Servera

Den helt store attraktion i Son Servera er open-air kirken, beliggende centralt i byen som kan besøges hver dag uden betaling. Den blev designet af en af Gaudís lærlinge og lægger hvert år scene til såvel private som offentlige arrangementer.

På byens centrale torveplads skal I nyde den gamle sognekirke som dominerer den lille plads med sit spidse klokketårn.

esglesia nova er en ufærdig open-air kirke i son servera på mallorca og en stor seværdighed

ESGLÉSIA NOVA

Son Serveras største turistattraktion, hvis man altså kan kalde den det, er den flotte åbne kirke, Església Nova (nye kirke). Església Nova blev designet af Gaudís forretningspartner, Joan Rubio, som også har stået for design af Sóllers smukke sognekirke, Sóllers gamle bankbygning samt dele af Palmas katedral, sa Seu. Læg mærke til de mange smukke nygotiske detaljer. Església Nova er en populær scene, der bla. bruges til bryllupsceremonier, konferencer og koncerter.

joan baptista sognekirke son servera mallorca

ESGLÉSIA DE SANT JOAN BAPTISTA

Son Serveras sognekirke er nok en af de mindste på Mallorca, ikke desto mindre sød. Kirken står på byens centrale torv, og er særligt populær omkring jul og nytår, hvor en masse festligheder foregår. Kirketårnet blev bygget ovenpå et tidligere vagttårn, der hjalp med at beskytte den lille landsby mod indtrængere i gamle dage.

es pastoret i son servera mallorca er et monument til minde om pesten i 1820

S’PASTORET

På Son Serveras lille torv, lige foran kirken, finder du en skulptur og mindeplade kendt som ‘s’Pastoret’. Navnet kommer af ordet pastor, da det var en lokal pastor der i 1820 beordrede landsbyens beboere i isolation under en voldsom pestepidemi, og dermed redede mange hundrede menneskeliv.

rentadors vaskehus son servera mallorca

ES RENTADORS

I udkanten af Son Servera finder du es Rentadors, byens gamle offentlige vaskehus og vandforsyning. Es Rentadors blev bygget i 1905, og du kan se de gamle kalkvaske som byens kvinder brugte til tøjvask.

Sport og fysisk aktivitet omkring Son Servera

Golf er omdrejningspunkt for områdets sports -og aktivitetstilbud. Indenfor en radius af blot få kilometer har I adgang til 4 af Mallorcas bedste og flotteste golfbaner.

2 kilometer fra Son Serveras by har I de lækre havne -og strandområder Cala Bona og Cala Millor hvor I kan nyde godt af Mallorcas fantastiske rene strandområder fyldt med faciliteter og frisk havluft til at rense sjælen med.

Foruden golf og strande, er Son Servera også elsket af cyklister og vandrere, der nyder godt af placeringen mellem landeveje og de smukke Llevant-bjerge.

SPIL GOLF PÅ NOGLE AF MALLORCAS BEDSTE BANER

Golfbanerne i Son Servera, Canyamel og Capdepera hører til nogle af Mallorcas ældste og mest udfordrende golfbaner. De tre 18-hullers baner byder på et væld af sjove udfordringer og fantastisk design der venter på at du svinger forbi. Efter endt runde, kan du nyde en forfriskning i klubhusene og deres lækre restauranter.

TAG PÅ STRANDEN I CALA BONA ELLER CALA MILLOR

Når man nu er på Mallorca, en ø med nogle af Europas bedste strande, så kunne man vel fristes af et par timers afslapning under middelhavets sol. De populære rejsemål for badeferie, Cala Bona og Cala Millor ligger blot 10 minutters kørsel fra Son Servera, og tilbyder sammenlagt mere end 3 km fantastisk strand med blødt sand og lavt klart vand.

NYD EN TUR PÅ HESTERYG

Tag forbi Rancho Willy i Cala Bona, og nyd en afslappende tur på hesteryg gennem nogle af de smukkeste landskaber på denne side af øen. Særligt ture lands strandkanten er populære i disse områder.

SNUP EN SEJLTUR RUNDT OM KYSTEN

Se Mallorca fra søsiden, mens du nyder den friske havluft og middelhavssolen der bager fra oven, så lækkert. På bådturene sejler du langs Mallorcas smukke østkyst, forbi de mange gyldne bugter dækket af dramatiske klippeformationer, som man ellers normalt ikke ville se. Undervejs stopper båden flere gange og giver mulighed for at springe en tur i det krystalklare vand. Turene starter fra både Cala Bona og Cala Millor.

Marked & Events

Marked og begivenheder i Son Servera

Ugentligt marked

Hver fredag morgen omkring kl. 8:00 starter det ugentlige marked i byen. Markedet byder på boder og stande med friske farverige råvarer, bla. saftige mallorcinske appelsiner som kan smages. Det er altid hyggeligt at spadsere en tur rundt på markedspladsen og finde lokalt producerede varer, som vine, oste, olier, krydderier mm., og bagefter nyde en kop kaffe eller kold drik på en af barerne omkring pladsen.

Mandelmarkedet

Mandelfestivalen i Son Servera er efterhånden blevet kendt over hele Europa, og tiltrækker sig opmærksomhed fra madentusiaster og kokke fra hele kontinentet. Mandelfestivalen er et must hvis I er på øen omkring februar/marts, hvor det typisk afholdes. Her kan I bla. møde lokale kokke som demonstrerer teknikker og brug afg mandler i madlavningen, smage på delikatesser og købe specielle produkter.

Januar

Sant Antoni

Fejringen af Sant Antoni er en af de mest traditionsbundne i den mallorcinske kalender. Sant Antoni Abat er dyrenes beskytter, og i et traditionelt landdistrikt som Son Servera, der har en lang historie med at opdrætte kvæg og får, betyder hyldesten af denne helgen meget for folket. Den officielle festdag er den 17. januar, men allerede flere dage før er festligheder i gang i både Son Servera, Cala Bona, Cala Millor og Costa del Pins.

Nogle af de mest elskede traditioner under Sant Antoni er de dansende djævle, ildløb gennem byen og bål i gaderne. På selve dagen er der tradition for at folk kommer med deres kæledyr, som modtager præstens velsignelse.

Fejringen af Sant Antoni stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor den kom til øen fra Catalonien.

Februar

Sant Ignasi d’Antioquia

I 1820 ramte den mest dødelige epidemi af byldepest byen Son Servera og dræbte mere end 1.000 mennesker, hvilket resulterede i en afspærring af byen for at forhindre pesten i at sprede sig. Den 21. februar 1821 opløste borgmesteren afspærringen og erklærede epidemien forsvundet. Hvert år, den 1. februar, mindes og hylder byen Son Servera dem, der mistede livet, og dem der hjalp med at genopbygge byen.

 

La Fira de la Flor d’Ametler

Den store mandelfestival i Son Servera har været afholdt siden 2010, og har år for år udviklet sig og vokset i popularitet. På mandelfestivalen kan du finde en lang række produkter lavet med mandler, såsom økologisk kosmetik, parfume, kunsthåndværk, sæber, duftlys, mandelolier og meget mere.

Mallorca er hjemsted for mere end 7 millioner mandeltræer. Ja, du læste rigtigt. Det er også en af øens største eksportvarer, og har stor betydning for øens økonomi.

 

Sa Rua

Sa Rua er karneval på Mallorca, og det er tid til parader og konkurrencer med kreative kostumer. Karneval er altid en livlig fornøjelse, og du bliver overrasket over hvor mange voksne der deltager.

Maj

Majfest

Majfester har været kendt over hele Europa siden middelalderen, og i Son Servera holder man også en. I tre dage i begyndelsen af maj er byen i festhumør, hvor en række arrangementer i dag og aftentimerne sørger for liv og glade dage for både børn og voksne.

Juni

Fira del Medi Ambient

Den første weekend i juni kan du tage på øko-messe i Son Servera. Byens centrale torv fyldes med lokale økologiske produkter, samt aktiviteter relateret til økologi og bæredygtighed.

 

Festes de Sant Joan

Hvert år i midten af juni fejrer Son Servera sin skytshelgen, Sant Joan, med en stor byfest der typisk varer to uger frem til den 24. juni. I løbet af de to uger kan du opleve en række sjove og kulturelle begivenheder og aktiviteter, bla. et kæmpe marked, udstillinger, kunst-aftener, udendørsspisninger, koncerter, danseopvisninger og meget mere.

Juli

Festes de Mare de Déu del Carme de Cala Bona

Omkring den 16. juli fejrer det elskede feriested Cala Bona sin skytshelgen, Vor Frue af Karmelbjerget. Hun er beskytter af søens folk og spiller derfor en central rolle i den lokale kultur i de gamle fiskelandsbyer som netop Cala Bona. Fejringen den 16. juli inkluderer en masse events og aktiviteter for både indbyggere og turister, bla. en procession til søs, habanera-koncert, udstillinger, marked og meget mere.

 

Festes de Mare de Déu dels Àngels de Cala Millor

Fra slut juli til start august er det tid for indbyggerne i Cala Millor til at fejre deres skytshelgen. Typsik varer festlighederne omkring to uger, hvor en masse sjove arrangementer og aktiviteter løber af stablen, som gør det sjovt for turister at deltage.

September

Turisme-festival

Gennem den sidste uge af september slutter Son Servera og Sant Llorenç de Cardarssar sig sammen om at arrangere en stor turisme-festival, som hylder områdernes stolte traditioner som populære feriedestinationer. Overalt i områderne Son Servera, Sant Llorenç des Cardarssar, Cala Bona og Cala Millor kan du se frem til et fuldt stablet program af sjove, kulturelle og smagfulde aktiviteter. På tapasruterne kan du få unikke og lækre tapas og pinxos for næsten ingen penge, sammen med gratis tapassmagning på nogle af hotellerne og barerne. Der vil være en række sjove sportskonkurrencer og spil, såsom en beachvolley-turnering eller den traditionelle catalanske Human Tower-konkurrence. Der er også mulighed for at møde nogle af Mallorcas mest elskede traditioner såsom de dansende kæmper og fyrværkerishows. Udstillinger og udvidede markeder, workshops, samt åbent hus arrangementer hos nogle af sports- og fritidsarrangørerne.

December

Nadal

Julen og nytåret er to af årstidens vigtigste begivenheder på Mallorca. Foruden julemarkeder i Son Servera by og i Cala Millor, er der en række andre traditioner der hvert år holdes i live.

Juleaftensdag tager de lokale indbyggere i Son Servera i kirke til den årlige julemesse, hvor de oplever opførelsen af et ældgammelt stykke. En sibylle går til alteret for at synge om verdens undergang, dommedag og naturens katastrofer. Dog er den erythraiske sibylle her for at blive frelst.

Typisk udføres rollen som sibyllen af en dreng eller pige klædt i farverig frakke og hat, der bærer et sværd til alteret. Tilbage i den klassiske oldtid var en sibylla en profetinde, som besvarede spørgsmål vedrørende fremtiden.

Nytårsaften er også speciel. Indbyggerne samles på Plaça de Sant Joan, hovedtorvet foran kirken, for at fejre det nye års indtræden. Der vil være fyrværkeri, champagne, taler, musik og meget andet til at skabe en festlig stemning.

Vejret

Vejrudsigt for Son Servera

Spisesteder & Barer
Indkøb & Shopping
Billeder
Praktisk Info

Vigtige telefonnumre

  • Nationalt politi: 091
  • Nærpoliti: 092
  • Civilgarden: 062
  • Brand: 080
  • Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

 

Apoteker

Find et åbent apotek på Mallorca

Stort set alle byer på Mallorca har et apotek, dog varierer åbningstiderne.

For at finde et åbent apotek, eller åbningstider for et apotek, kan du klikke på linket nedenfor som tager dig til en ny side på spansk.

Når du lander på siden, vælg da ‘Mallorca’ fra listen i højre side. Ved siden af kan du nu vælge by fra en rullemenu.

Klik her for at finde et åbent apotek

 

Buslinje 411

Klik her for at se alle busstoppesteder og ruter på linje 400 busser

 

Rådhus

Plaça de Sant Ignasi, 1

Tel. +34 971 56 70 02

Hvor ligger Son Servera?

Son Servera ligger på Mallorcas nordøstlige kyst, blot få kilometer fra den kendte sommerferiedestination, Cala Bona.

Flere dejlige rejsemål i Llevant

Llevant-regionen på Mallorca byder på mange dejlige rejsemål, hvor både strand, vild natur og charmerende byer fyldt med sjæl. Læs om Llevant-regionen her

 

Artà

Artà er en kulturel højborg på Mallorca, et område der gennem tiden har været hjemsted for den sociale elite. Artà byder på ophold på herregårde og charmerende palæer i hjertet af byen, som er omdannet til luksuriøse boutique hoteller, perfekt til par som søger romantik, god mad og afslapning. Artà turistinfo

 

Cala Bona

Cala Bona er bygget op om en hyggelig gammel havn, hvis promenade er fyldt med leben på barer, restauranter og hoteller. Cala Bona har to dejlige hvide sandstrande på hver side af havnen, en ideel solferie-destination til par og småbørnsfamilier der søger et alsidigt rejsemål. Cala Bona turistinfo

 

Cala Millor

Cala Millor er den største solferie-destination på Mallorcas østkyst, hele 2 km bred strand fyld med det blødeste hvide sand og klart lavt vand, gør Millor til en ægte familiefavorit. Her er spækket med hoteller i alle prisklasser til alle behov, masser spisesteder og aktivitetstilbud. Cala Millor turistinfo

 

Cala Ratjada

Cala Ratjada er en traditionel havneby på Mallorcas mest nordøstlige tip, som har oplevet ny opblomstring blandt turister. Cala Ratjada byder på tre store brede strande, et væld af indkøbs og spisesteder, samt masser lækre hoteller til børnefamilier og voksne par der søger en rigtig god sommerferie. Cala Ratjada turistinfo

 

Calas de Mallorca

Calas de Mallorca er et nyt turistområde på Mallorcas østkyst, fyldt med lækre moderne hoteller som passer perfekt til børnefamilier og voksne par, som søger afslapning ved poolen, all-inklusive og udsigt over strand og hav. Calas de Mallorca turistinfo

 

Canyamel

Canyamel er en mere eksklusiv solferie-destination på østkysten, et område velegnet til voksne par som søger afslapning, god mad og lækre hotelophold. Netop hotellerne i Canyamel er skabt til luksus og afslapning, her er bla. en samling lækre strandhoteller og det store luksusresort Park Hyatt. Canyamel turistinformation

 

Capdepera

Capdepera er et historisk område på Mallorcas nordøstside, som byder på både ægte mallorcinsk charme, smuk uberørt natur og et utal af aktivitetstilbud. Hotellerne i Capdepera består af herregårde, fincas og landsteder, som er restaureret og ombygget til lækre overnatningssteder for voksne. Capdepera info

 

Font de sa Cala

Font de sa Cala er en smuk lille bugt beliggende mellem fyrretræer og klipper, et område med stor tiltrækningskraft til småbørnsfamilier og voksne par, der søger en rolig feriebase, men ikke vil undvære moderne faciliteter som fås på de lækre nye hoteller i den lille badeby. Font de sa Cala turistguide

 

Manacor

Manacor er et oplagt valg til ferie, hvis I virkelig vil opleve og mærke Mallorcas sande sjæl, bo i fredelige og naturskønne omgivelser. Manacor byder på skønne herregårdsophold, fincahoteller og idylliske landsteder, fyldt med varme og hjerte. Manacor byder på både sport, seværdigheder, kultur og god mad. Manacor info

 

Porto Cristo

Porto Cristo er en ikonisk havneby, fyldt med restauranter og leben. I Porto Cristo kan I glæde jer til ferie med udsigt over den charmerende havnefront eller ferie på herregård i mere tilbagetrukkede naturskønne omgivelser. Ophold i Porto Cristo er ideelt til voksne par, der søger god beliggenhed og mange tilbud. Porto Cristo info

 

s’Illot

s’Illot er en mindre badeby, oplagt til småbørnsfamilier der søger en sommerferie i rolige omgivelser med dejlig strand, gode hoteller samt en god samling indkøbsmuligheder og spisesteder der passer til hele familien. s’Illot info 

 

Sa Coma

Sa Coma er en nyere familievenlig badeby, fyldt med lækre hoteller og lejligheder. Sa Coma har en dejlig bred sandstrand med blødt hvidt sand og lavt klart vand. Her er masser aktiviteter til alle aldre, både ved stranden og i byen. Sa Coma turistinformation

 

Sant Llorenç des Cardassar

Sant Llorenç des Cardassar er et godt valg til en romantisk ferie på herregård eller finca i landlige omgivelser, men med kort afstand til mange aktivitetstilbud og lokale spisesteder. Sant Llorenç des Cardassar er oplagt til jer der trænger til hvile og afslapning, vil nyde livet, cykle, spille golf eller køre på må og få. Sant Llorenç des Cardassar info

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?