Parc Etnològic

Besøg open-air / frilandsmuseet, Parc Etnològic de Caimari, en autentisk fortælling om det vilde liv på Mallorca
Den etnologiske park ved Caimari, giver dig en unik mulighed for at opleve mange af de bygningsværker, der gennem århundrede har karakteriseret områderne omkring Caimari og Tramuntanabjergene. Det er et open-air museum, eller frilandsmuseum, hvor du kan se de ting der har spillet en vigtig rolle for landbruget og befolkningen gennem tiden. Her er et væld af spændende eksempler på små huse, madlavningsteder og jagtredskaber, der gjorde sig særligt praktiske i bjergene.
Særlige ting at opleve i det etnologiske open-air museum i Caimari
Llosa
Et meget karakteristisk jagtredskab i Tramuntanabjergene. Llosaen bestod af en flad rejst hældende stenplade, der blev brugt som fælde for smådyr og fugle.
Barraca de Carboner
Barraca de Carboner var kulmagerens hytte. Hytten blev brugt som et midlertidigt hjem, så kulmageren kunne observere kullet blive bagt ordentligt og samtidig være tæt på de plantager af træer, der blev brugt til fremstillingen af trækullet. Hytten fungerede også som jagthytte.
Sa Sitja
Det catalanske navn sitja, betyder silo og henviser til måden at stable det træ, der skulle bruges til trækulsfremstilling på. Træet blev lagt i forskellige lag, ovenpå en platform af sten, der tilsikrede at der kunne trænge luft gennem og holde træet tørt.
Casa de Neu
Casa de Neu, bedre kendt under navnet ‘snehuset’, blev brugt til opbevaring af sne til foråret og sommeren. Snehuset er en meget kendt og anvendt bygning, der går igen flere steder i bjergene. Et typisk snehus blev bygget i rektangulær form, med skråtag og indgang i gavlen. Husene blev bygget med tørsten og sneen indeni blev dækket til med en slags siv, der stammer fra planten Ampelodesmos Mauritanica,
som er ganske udbredt i Tramuntana.
Snehusene blev faktisk anvendt på Mallorca helt frem til 1920’erne, hvor de leverede is til landsbyerne. Desuden blev de anvendt som forrådskamre.
Call de Tords
Coll de Tords var et mere avanceret jagtsystem, der gjorde muligt at fange større fugle og vildt. Systemet fungerede primært ved hjælp af net, der blev spændt mellem træerne i de tæt begroede skovområder. Når fuglene fløj ind i nettet, fik det tunge trægrene til, at falde ned og holde nettet jorden og gøre det umuligt for fuglene at slippe ud.
Form de Calç
Kalkovne blev anvendt til at brænde kalksten for, at udvinde kalken. I middelalderen blev kalk anvendt som en slags desinfektionsmiddel. kalkovne består af et tårn bygget af tørsten, der står oven på selve ovnbasen.
Caimari
Caimari er en søvnig lille flække beliggende direkte for fødderne af Tramuntana, mellem olivenlunde og skovbeklædte bjergskråninger. Caimari er kendt som den største og bedste produktion af olivenolie på hele Mallorca, hvorfor det også er netop her at øens årlige olivenfestival afholdes. Gå på opdagelse i den lille by og find seværdigheder som landsbykirken, det etnologiske udendørs museum, den gamle pilgrimssti til det berømte Lluc kloster samt de UNESCO beskyttede stenterrasser på skråningerne. Caimari er godt beliggende tæt på andre landsbyer, masser af naturskønne områder samt den større by Inca.
Flere seværdigheder omkring Caimari
Opdag Raiguer-regionen på Mallorca
Raiguer er en region der løber fra Santa Maria del Cami i syd til Alcúdia og Aucanada-odden i nord. Raiguer byder på nogle af de mest nuancerede landskaber på øen, da den har bjerge omkring Alaró, Binibona, Lloseta og Caimari, kyster ved Alcúdia og Aucanada og endelig idylleriske rurale landområder omkring Santa Maria del Cami, sa Pobla, Moscari, Biniamar og Consell. Der er masser at opleve i Raiguer, masser af aktiviteter der kan nydes og en god blanding af både autenticitet og turisme.