Escorca

I denne guide

Vælg Escorca for

Hvor ligger Escorca?

Escorca kommune markeret på kort over Mallorca.

Escorca - Rejseguide til aktiviteter og ophold

Beliggende dybt i de højeste egne af Serra de Tramuntana bjergene, på Mallorcas vestlige side, finder du Escorca, en kommune med blot en enkelt by.

Hvordan er Escorca?

Selve bynavnet giver måske ikke international genlyd, men det gør til gengæld området omkring Escorca, der rummer nogle af Tramuntanas mest seværdige steder, heriblandt Santuari de Lluc, Gorg Blau og Sa Calobra.

Escorca ligger godt og vel en times kørsel i bil fra Palma de Mallorca, eller ca. en halv time fra Sóller, på vejen mod Pollenca.

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Aktiviteter og oplevelser omkring Escorca

Hvad skal man opleve i Escorca?

Naturen og de smukke bjerge der omkredser Escorca, er i virkeligheden den helt store seværdighed heroppe, med undtagelse af Lluc-klosteret.

Santuari de Lluc

Santuari de Lluc – ofte blot kendt som Lluc – er et verdenskendt kloster med tilhørende klosterskole, der stammer helt tilbage fra 1500-tallet. Klosteret blev skabt på baggrund af en skulptur af Maria som blev fundet her på bjerget, og sopm den lokale præst så som et tegn fra Gud om at bygge stedet. Skulpturen er opbevaret indeni kirken, hvor du også kan opleve koret af børn kaldet els Blauets (de blå) der meget smukt synger salmer. På Lluc finder du også et imponerende og stort etnologisk museum, der med udstillinger tager dig gennem hele Mallorcas fascinerende historie.

Santuari de Lluc er et berømt kloster og korskole, der går tilbage til den sene Middelalder. Lluc byder på flere oplevelser, der går det en stor attraktion at besøge.

Gorg Blau

Gorg Blau ligger ikke langt fra Lluc – omgivet af Mallorcas højeste bjergtoppe, Puig Major, Puig Tomir og Puig de Massanella.  Det er et meget populært mål for vandrere, at lægge turen forbi Gorg Blau og nyde den friske, lette luft ved søen. Rundt omkring går vilde æsler og geder, vandet er koboltblåt, et perfekt sted at nyde en forfriskning eller frokost under turen.

Torrent de Pareis, Sa Calobra og Cala Tuent

Vel nok Mallorcas smukkeste vandrerute går fra Escorca og ned til kysterne, gennem bjergenes kringlede stier. Det er en relativ hård tur, men anstrengelserne er det hele værd når du først befinder dig på strande der minder om et postkort. Torrent de Pareis og Sa Calobra ligger gemt mellem de kæmpe klippeformationer der danner bugterne for foden af bjergene. Disse er i folkemunde kendt som nogle af de smukkeste hemmelige steder på hele Mallorca. Strandene er kendt for at tilbyde rolige og naturlige omgivelser, ikke voldsomt befærdet af turister.

Sa Calobra er et af Mallorcas smukkeste steder, og ligger ved kysten for foden af Tramuntana, hvor Mallorcas største kløft, Torrent de Pareis, ender.

Puig Major, Puig Tomir og Puig de Massanella

For hikere, vandrere og klatrere, der elsker en udfordring, vil Escorca være et af de bedste steder at starte turen rundt i bjergene. Mens det ikke er muligt at nå helt til tops på Mallorcas højeste bjerg, Puig Major i 1.445 meters højde, er det muligt at nå toppen af Puig Massanella i 1.353 meters højde. Herfra møder du udsyn over hele Tramuntana-bjergkæden og de nærliggende områder, et syn der giver ro i sjælen. Puig Tomir er Mallorcas tredjehøjeste punkt, ikke mindre fascinerende, og på vejen mod toppen finder du det over 1.000 år gamle bondehus, Binifaldo, absolut et stop værd.

Hvor skal man bo i Escorca?

Der er ikke mange overnatningssteder at vælge i mellem i Escorca og Lluc, men de der er, lover et roligt og afslappende ophold.

Ophold på agroturismo og gård i Lluc på Mallorca.

Agroturismo Son Alzines

Booking.com
Overnatning på Lluc klosteret i Escorca på Mallorca.

Santuari de Lluc

Booking.com
Dejligt feriehus i Escorca i Mallorcas bjerge.

Sa Talaia

Booking.com

Spisestederne i Escorca

Der er ganske få steder at spise i Escorca, heldigvis gode steder.

Restauranten på Lluc-klosteret er kendt for høj kvalitet, så selvom det ikke gourmetmad, er det solide velsmagende måltider, virkelig lækkert.

Hvis du vil høre en hemmelighed, så skal du prøve at Restaurant es Guix, der ligger ikke så langt herfra, i et isoleret område, hvor naturlige kilder strømmer gennem restaurantens have.

Shopping i Escorca

Der er en souvenirbiks og det er det. Lluc og Escorca er ikke et sted med mange beboere, her er primært feriegæster, og derfor er der ikke behov for butikker. Men du kan let komme til både Sóller og Pollenca, hvor der er et livligt shopping og butiksliv.

Ofte stillede spørgsmål

Escorca og Llujc ligger højt oppe i Tramuntana, godt 60 km fra Palmas lufthavn.

Tures i bil eller taxi tager en god time og koster ca. 80 euro.

Hvis du foretrækker en mere komfortabel overførsel, så overvej en privat minibustransfer med aircondition. Se mere og book her

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 203, 231, 312

Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca