La Porciúnculas formelle navn er Església de Nuestra Señora de los Ángeles, med reference til kirken Santa Maria degli Angeli, i Assisi, Italien, som har en lille kirke stående indeni der bærer navnet Porziuncola, som betyder ‘en lille del jord’. Det var fra Santa Maria degli Angeli, at den franciskanske orden efter sigende startede, og det er netop franciskanerne der har bygget La Porciúncula her i Palma.
Tilbage i 1914 opkøbte en lille gruppe franciskanske munke grunden, som skulle lægge jord til en klosterskole, der ville uddanne fremtidige lægbrødre.
Med hjælp fra Sant Francesc i Palma, kunne de påbegynde byggeriet af et lille kapel, som blev indviet den 25. august, 1925. Dette første kapel havde samme dimensioner som det originale Porciúncula fra Santa Maria degli Angeli i Italien; 8,5 meter langt, 4,35 meter bredt og 5,35 meter højt.
Bygningen du ser i dag blev skabt af den kendte mallorcinske arkitekt, Josep Ferragut Pou, særligt kendt for hans kunstneriske tilgang til sine projekter. Bygningen blev konstrueret mellem 1964 og 1968, med en æggeformet facon for at skabe en forbedret liturgi.
Murerne i La Porciúncula er støbt i jernbeton for, at gøre det muligt, at indsætte hele 39 polykrome glasmosaikvinduer hele vejen rundt, for at skabe et lyst rum.
Vinduerne blev designet af Juan Bautista Castro, og lavet af Vidrieras De Arte, i Bilbao. I alt er der 600 m2 vinduesparti i La Porciúncula, der fortæller om de største begivenheder i Det Nye Testamente, samt om de vigtigste episoder i Frans af Assisis liv.
Alteret er et værk af den mallorcinske billedhugger, Jaume Mir Ramis. Alterets plade hviler på vingerne af fire smukke bronzeengle, mens tabernaklet bæres af hænderne fra tre engle, som starter den litugiske dans for hans fødder.
Pibeorgelet blev tilføjet i 1984, et værk af Gabriel Blancafort.
Før du kommer ind i selve kirke, går du gennem et stort etnologisk museum. Her oplever du hele Mallorcas fascinerende historie, helt tilbage fra den tidlige Bronzealder og frem til turismens indtog.
Els Calderers er en historisk gammel herregård beliggende i hjertet af Mallorca. I dag fungerer els Calderers som etnologisk museum, hvor du kan få godt indblik i livet på Mallorca i gamle dage.
Sant Bartolomé-kirken i Sóller by skiller sig markant ud fra mange andre kirker, med sin unikke neogotiske facade.
Palmas katedral Sa Seu er hele Mallorcas vartegn, og ét af Europas mest imponerende gotiske vidundere, rost for størrelse og kunst.
Castell de Bellver (Bellver-slottet) I denne artikel Castell de Beller (Bellver-slottet) er et unikt gotisk slot, bygget i begyndelsen af det 14. århundrede.På catalansk betyder ordet bellver "smuk udsigt"