Sant Bartolomé de Sóller

sant bartolome kirke i centrum af soller med smuk nygotisk facade med barer på torvet foran
Om

Sant Bartolome-kirken i Sóller er én af Mallorcas smukkeste – særligt dens spektakulære nygotiske hovedfacade

Sant Bartolomés mange forskellige stilarter gør den til et spektakulært syn, og en fryd for øjet for næsten alle der passerer den.

Den første kirkekonstruktion går helt tilbage til 1236, umiddelbart efter den catalanske erobring af Mallorca, men har undergået adskillelige renovationer gennem tiderne. På kirkens højre side (set fra fronten) ses en semicirkulær udbygning, hvor indgangen til middelalderkirken var at finde.

På Sant Bartolomés venstre side (set kiggende ind på hovedfacaden), på gaden, Carrer Joan Baptista, skal du lægge mærke til den massive fæstningsvæg. Væggen blev bygget som et direkte svar på de mange voldsomme piratangreb der fandt sted i 1500-tallet. Særligt den berømte kamp i 1561, menes at have gjort udslaget der fik byrådet til at opruste sikkerheden, så ældre, kvinder og børn kunne søge sikkerhed i kirken, mens mændene måtte på slagmarken.

Kirkekonstruktionen som du ser den idag blev færdiggjort i perioden mellem 1688 og 1733 i barok stil. Den smukke neo-gotiske hovedfacade blev designet af  den katalanske arkitekt, Joan Rubió i Bellver, partner af Antoní Gaudí, i 1904.

Kigger du på hovedindgangen til Sant Bartolomé, ser du på hver side søjler med skulpturer af engle på toppen. Engelene beskytter Sant Bartolomé, skytshelgen for Sóller, som står i midten lige over hovedindgangen.

Stilarten i hovedfacaden har som sagt flere stilarter inkorporeret, dog er den primært udført i neogotisk (nygotisk) stil, som både Gaudí og Rubió var kendt for at mestre.

En anden særlig detalje ved kirkens hovedfacade, er den grå farve på stenene. Denne grå farve stammer fra de særlige kalksten, produceret og hentet i Sóller-dalen. Den rustikke og grove overflade af disse kalksten, er med til at bringe de mange imponerende detaljer til live og giver dermed kirken mere karakteristik.

Gå ind i kirken og nyd de mange kirkeskatte, de smukke barokke og gotiske altere samt de mange kunstværker herinde.

Når du står foran kirken, så læg mærke til bygningen på dens venstre side, Banco de Sóller, hvis facade også blev skabt af Joan Rubió i Bellver.

Billeder
Hvor

Sóller

Sóller er kendt som et af de absolut smukkeste områder i Tramuntana, og faktisk på hele Mallorca. Sóller ligger smukt pakket ind i en dal fyldt med appelsinlunde, hvorfor den også har fået kælenavnet ‘Appelsindalen’. Foruden Sóller by, finder du også havnebyen, Port de Sóller, et populært besøgs -og rejsemål, der byder på en lang promenade med masser leben og atmosfære. Sóller by er charmerende fra ende til anden, som malet på et billede. I byen finder du desuden en række seværdigheder, bla. Can Prunera palæet der huser nogle af de bedste udstillinger af samtidskunst på øen, ligesom du finder mange andre palæer der med deres unikke arkitektur vidner om et område af rigdom, heriblandt den smukke Sant Bartomeu sognekirke og bankbygningen på byens centrale torv. I Sóller finder du også det gamle veterantog der forbinder byen med Palma, gennem en fortryllende togtur gennem Mallorcas smukkeste egne. Ophold i Sóller byder på charmerende og romantiske hoteller, hvor du er tæt på naturen og den mallorcinske sjæl.

Sóller hotel, seværdigheder, aktiviteter og marked

Flere seværdigheder omkring Sóller

Opdag Tramuntana på Mallorca

Tramuntana er både en region og en bjergkæde beliggende på Mallorcas vestlige side. Tramuntana er kategoriseret som UNESCO World Heritage grundet den høje biodiversitet, men også pga. af de mange stenterrasser bygget ind i bjergvæggene til dyrkning, samt de mange mure bygget med tørstensteknik. Tramuntana byder foruden den sanselige og smukke natur også på en række meget charmerende bjerglandsbyer værd at besøge, hvor du virkelig kan opleve mallorcinsk autenticitet og idyl.

Flere

Flere kirker på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?