Sóllers historie

I denne artikel

Sóllers historie går tilbage til førhistorisk tid, hvor de første mennesker har bosat sig i klipperne omkring Port de Sóller. Siden har Sóller været genstand for både piratangreb og erhvervsfremstød, altså et omdrejningspunkt for flere epoker i Mallorcas mangeårige historie.

Sóllers historie fra grotter til togbaner

Forhistorisk tid i Sóller

De første spor af menneskelig besættelse i området stammer fra forhistorien, omkring 5200-2700 f.Kr. Mere end 25 arkæologiske steder er blevet udgravet i Sóller, heriblandt nekropoler, menneskeskabte huler og stenkonstruktioner.

Nogle af de mest bemærkelsesværdige omfatter hulerne Can Don, Des Negret, Ses Cópis, Es Pas de Na María, Ses Alfábiles (Biniaraix), S’alova, nekropoliserne Ses Tanques de Can Serra og Puig d’en Mora, og endelig konstruktionerne af Claper Des Gentils, Anca de Ca L’amic, Can Coll og Es Puig D’en Canals.

I Muleta-bjerget, i hulerne i La Roca Rotja-området, er der opdaget tre bronzestatuer, som stammer fra omkring det 4. eller 3. århundrede f.Kr. Statuerne er udstillet i Museu de Mallorca i Palma.

Den mauriske periode i Sóller

I 902 blev Mallorca annekteret til Emiratet Cordoba, efter århundreder uden indflydelse eller dominans af fremmede lande eller imperier.

Det var den mauriske general Issam al-Khawlani, som i 902 erobrede og annekterede øen under Emiratet Cordoba styret af Umayyad-kalifatet. Øgruppen blev kendt under navnet “Islas Orientales de Al-Ándalus” med hovedstaden Madina Mayurqua, nutidens Palma. I 1015 kom øgruppen under Emiratet Dénia.

Med de nye mauriske herskere, oplevede øen en stor fremgang i velstanden, bl.a. fordi der blev introduceret nye frugter i landbruget, det var bekvemt at lave flådehandel, ligesom der nemt kunne iværksættes piratangreb mod handelsskibe i Middelhavet.

Ydermere blev øen introduceret til en finanspolitik, der gjorde det muligt at opføre moskeer, offentlige bade, vandforsyninger og andre faciliteter i samfundet.

Øen var groft opdelt i tolv administrative distrikter, hver kendt som en “Juz” (flertal. ajzā), hvoraf Sóller tilhørte til Juz’ de Sûlyâr, som også omfattede området af nutidens Fornalutx.

Et af de mest emblematiske aftryk, maurerne har efterladt på Mallorca, har været i Tramuntana-området, hvor du finder de såkaldte “marjades”, stenterrasser hugget ind i bjergskråningernes klippevægge. Disse stenterrasser effektiviserede vandingsprocesserne, da de udnyttede vandet der kom højt fra bjergene.

Stenterrasserne er nu en del af UNESCOs verdensarv, og én af hovedårsagerne til, at Serra de Tramuntana er et specielt sted at opdage. De flotteste eksempler finder du dog i byen Banyalbufar.

Den aragonesisk-catalanske erobring af Mallorca

I september 1229 landede kong Jaume I af Aragón i Santa Ponca-bugten med sine 20.000 soldater og 700 ryttere, klar til at erobre Mallorca. Efter en tre måneders belejring af Madina Mayurqua med omkring 20 – 30.000 ofre og massiv ødelæggelse, overgav den mauriske guvernør Abu-Yahya Muhàmmad sig i Almudaina-paladset.

Blodbadet i hovedstaden fik omkring 15.000 maurere til at flygte til bjergene i Serra de Tramuntana og Llevant. Ifølge Llibre del Feits, en krønike, der dokumenterer hele erobringen, var de sidste steder der blev erobret, Castell d’Alaró og Castell de Santueri (Felanitx), i årene 1231/32.

Arkæologerne Jaume Deyà og Pablo Galera har gennemført flere interessante studier, baseret på udgravninger omkring Gorg Blau, der fortæller om tusinder af maurere, der havde trukket sig tilbage heroppe i bjergene for at modstå de aragonesiske styrker.

Udgravningen har været svær at lave, da de to arkæologer har måttet vente på tørke for at kunne få adgang til dette sted, som blev kaldt ‘al-Yibal’ under maurernes styre. Al-Yibal, som så blev til Almallutx (Almeruig på middelalderlig catalansk), havde et omfang på omkring 160.000 kvadratmeter, og på en seddel fra 1276, nævnes en opmuret indhegning på 300 meter. I 1595 talte en lokal præst om eksistensen af en stor by, som han mente stammede fra maurisk tid på grund af fundet af rester af en moske.

De to arkæologer har formået at kortlægge det meste af den mauriske bosættelse inklusive huse, gader, moskeen med dens mihrab (kirkegård) med menneskelige rester og begravelsesgaver. Af artefakter blev flere keramik, nøgler, kobjælder og andre værktøjer udgravet. Et andet interessant fund af Deyà og Galera ved Almallutx, var en kiste med en inskription, der blev fortolket til noget i retning af ‘held og lykke’. Kisten og dens indhold blev nøje analyseret i et laboratorium, hvor man fandt rester af safran, citron og oliven.

Da de aragoniske almogarvers (letvægtsinfanteri) indsats intensiverede og gjorde fremskridt i Tramuntana, blev det sværere for den mauriske befolkning her at holde stand. Manglen på mad, og desperation blandt folk, førte til ekstremt primitiv adfærd, hvor kannibalisme blev praktiseret for at overleve.

Mauriske repræsentanter rejste til Sóller for at mødes med de kristne for, at forhandle en pagt med dem om overgivelse, men det var forgæves. De maurere, der ikke blev dræbt, blev solgt som slaver.

Jeg vil anbefale dig at besøge Sóllers lokalhistoriske museum, centralt i byen, hvor du kan lære meget mere om disse voldsomme tider i Sóller-dalen.

Efter det vellykkede felttog, opdelte og uddelte kong Jaume Mallorcas jorde til de deltagende baroner, riddere og religiøse magthavere. I Llibre del Repartiment de Mallorca (bogen om Mallorcas opdeling) fremgår det, at området omkring Sóller blev skænket til Ponç Hug, greve af Empúries og Gastón de Montcada de Forcalquier.

Med opdelingen af Mallorcas jorde, var kongeriget samtidig en kendsgerning. Det varede dog ikke meget mere end godt 100 år, da kong Jaume III tabte øen til Aragoniens Krone, i 1349, ved Slaget om Llucmajor.

Planlæg rejsen til Mallorca

Slaget om Sóller

Et af de mest afgørende øjeblikke i Sóllers historie, var angrebet af algeriske kapere, den 11. maj 1561.

Fra den første tredjedel af det 16. århundrede begyndte det osmanniske imperium at angribe De Baleariske Øer som en del af sin ekspansionskampagne i Middelhavsområdet. I maj 1558 landede den osmanniske flåde i Mahón, Menorca, plyndrede den fuldstændigt og tog 6.000 uskyldige mennesker som slaver.

Den osmanniske flåde, hvilken også inkluderede både tyrkiske og algeriske korsarer, foretog adskillige angreb på Mallorcas kystbyer, men blev ofte besejret af de velorganiserede mallorcanske tropper, såsom tilfældene var i særligt Alcúdia og Pollenca.

Den 11. maj 1561 kom et angreb på Sóller, under kommando af storadmiral Occhiali, til at definere fortællingen om Sóller.

Eskadronen på 22 skibe var stoppet ved Ibiza for at forsyne sig, hvilket blev opsnappet af mallorcanerne, der lærte deres planer om at angribe Sóller at kende. Mallorcas generalkaptajn, Guillem de Rocafull, sendte hurtigt en besked til den øverstkommanderende i Sóller, Joan Angelats, samt til kaptajnerne i Bunyola, Alaró og Santa Maria del Cami. De fire kaptajner samlede hurtigt deres tropper i Camp de s’Oca, ikke langt fra Port de Sóller.

Det lykkedes i mellemtiden osmanniske korsarer, at gå i land nær området ved Ses Puntes uden at blive bemærket af vagter. Flåden var delt i to delegationer; én der gik direkte mod Sóllers havn og én der sejlede længere op ad kysten og angreb Sóller fra nord. Den osmanniske flåde angreb med omkring 1.600 mand, mens den mallorcanske modstand talte omkring 500 mand.

Den mallorcanske modstand gik til Sóller-bugten, nutidens Port de Sóller, for at bekæmpe de osmanniske kapere. Det lykkedes dem at slå fjenden ned, og efterladte bugten rød af blod.

Da kaptajn Angelats og hans mænd havde fået fuld kontrol over bugten, traf han en klog beslutning, at vente på den anden gruppe af angribere, der kom gennem dalene, fremfor at bevæge sig til Sóller by for at slås i gaderne.

Det lykkedes for de mallorcanske tropper at drive kaperne gennem dalen mod de stejle klipper, til de til sidst var trængt op i en krog ved havets kløfter. De osmanniske soldater dræbte mange gidsler i forsøg på at true de mallorcanske tropper. Til sidst blev korsarerne dog presset til det yderste, og måtte overgive sig betingelsesløst.

Under denne grimme, men heroiske episode, er der to historier, der er værd at nævne. Den første er fortællingen om to modige kvinder, der ved at bruge en træklods taget fra en døråbning dræbte et par menige, da de forsøgte at trænge ind i deres hus, disse kvinder blev kendt som les Valentes Dons de C’an Tamany (de modige kvinder fra C’an Tamany).

Den anden historie handler om en gruppe banditter, der gjorde stor skade på angriberne og deres skibe. Banditterne blev tilgivet og benådet af kong Filip II for deres tidligere forbrydelser.

Efter denne episode blev bl.a. vagttårnet Torre de Picada rejst på klipperne over Port de Sóller, ligesom dele af Sóller by blev befæstet, heriblandt Sóllers kirke, som du stadig kan se i dag.

Hvert år i maj bliver disse begivenheder genopført ved den årlige byfest i Sóller, med hundredvis af mennesker, der deltager – en stor attraktion i Sóller.

Port de Sóller

Den maleriske havneby Port de Sóller byder på både dejlige strande, massere af gode spisesteder og shopping, samtidig med at den har bevaret sin oprindelige charme og autenticitet.

Appelsin-eventyret

Fra den første tredjedel af det 19. århundrede oplevede Sóller en stor stigning i eksporten af citrusfrugter og oliven til andre lande, især Frankrig. Port de Sóller blev pludseligt et af de vigtigste kommercielle knudepunkter på Mallorca. Det blev samtidig årsagen til, at mange handelsfolk begyndte at ekspandere og emigrere til Latinamerika og det sydlige Frankrig, især omkring 1835.

Sammen med Sóllers massive økonomiske vækst steg befolkningen også betydeligt. Det betød også en aktiv tekstil- og skoindustri. Nogle af disse fabrikker fungerede faktisk frem til 1970’erne.

I 1865 ramte en pest hele appelsindalen og forårsagede alvorlige skader på alle oliven- og citrustræer. Som en direkte konsekvens af dette fald i den økonomiske situation rejste mange handlende til andre lande og områder, især Belgien, Frankrig, Schweiz og det spanske fastland. Her skabte de nye virksomheder, der tjente formuer på handel, inden de vendte tilbage til Sóller årtier senere.

Da de kom tilbage, oplevede Sóller endnu en gang stor fremgang. Nogle af de største eksempler på dette er Sóllers bankbygning, designet af den berømte arkitekt Joan Rubio, palæerne Can Prunera, Ca s’America og Can Moratal bygget i betagende modernistiske arkitektoniske stilarter med art nouveau-dekorationer. Desuden blev den berømte jernbaneforbindelse mellem Sóller og Palma, Ferrocarril de Sóller, indviet i 1912.

Sóller by

Sóller er en charmerende by i Serra de Tramuntana, kendt for sine appelsiner og intime byliv. Sóller byder på massere af gode spisesteder, romantiske hoteller, samt et aktivt handelsliv, med butikker og gallerier.