Escorca, ferie i Mallorcas mest uspolerede natur
Placeret dybt inde i Serra de Tramuntana bjergene på Mallorcas vestlige side, finder vi den lille landsby og kommune Escorca.
Selve bynavnet giver måske ikke international genlyd, men det gør til gengæld området omkring Escorca, der rummer nogle af Mallorcas mest seværdige steder, heriblandt Santuari de Lluc og Sa Calobra.
Escorca ligger godt og vel en times kørsel i bil fra Palma de Mallorca, eller ca. en halv time fra Sóller på vejen mod Pollenca.


Overnatningstilbud i Escorca

Klosterophold på Santuari de Lluc
Grib denne unikke mulighed og reserver et ophold på Mallorcas verdenskendte kloster, Santuari de Lluc. Overnatning på klosteret er oplagt for vandrere og pilgrimme, der er på eventyr gennem Mallorcas UNESCO-beskyttede Tramuntanabjerge, eller for jer der bare vil prøve noget anderledes. Klosteret har en virkelig lækker restaurant og samtlige lejligheder er udstyret med tekøkken.

Agroturismo Son Alzines
Nyd et sjæleligt ophold i de mest harmoniske rammer på Agroturismo Son Alzines, i hjertet af Tramuntanabjergene. Dette skønne landsted er som malet ind i bjergvæggenes naturlige terrasser, hvorfra det nyder en priviligeret udsigt over det betagende landskab, som taler sit eget sprog. Fra agroturismoen har I let adgang til bjergveje som tager jer let på eventyr, men også et utal af skønne vandreruter i den smukke natur.

Feriehus Can Marquesi
Træk stikket ud og dyrk privatlivets fred i afsondrede isolerede omgivelser, kun forstyrret af fuglekvidren og naturens andre stemmer. Reserver et ophold i dette skønne feriehus beliggende i hjertet af Tramuntana, hvor I er dus med naturen og Mallorcas sjæl. Særligt den lækre overdækkede terrasse med udsyn over bjergskråningerne er et af husets bedste egenskaber. Huset er indrettet efter mallorcinske traditioner, som giver det et autentisk touch.

Oplev Escorcas seværdigheder og vartegn

SANTUARI DE LLUC
Santuari de Lluc – ofte blot kendt som Lluc – er et verdenskendt kloster med tilhørende klosterskole, der stammer helt tilbage fra 1500-tallet. Klosteret blev skabt på baggrund af en skulptur af Maria som blev fundet her på bjerget, og sopm den lokale præst så som et tegn fra Gud om at bygge stedet. Skulpturen er opbevaret indeni kirken, hvor du også kan opleve koret af børn kaldet els Blauets (de blå) der meget smukt synger salmer. På Lluc finder du også et imponerende og stort etnologisk museum, der med udstillinger tager dig gennem hele Mallorcas fascinerende historie.

GORG BLAU
De blå sø
Besøg Escorcas fortryllende område
Escorca har i alt omkring 300 indbyggere og man kunne let falde til forhastede konklusioner om at her ikke er meget at komme efter, men sandheden er, at placeringen af den lille by alene kan tage pusten fra dig! Escorca er ikke et typisk sted at bo under ferien, men absolut et sted du skal besøge under ferien til Mallorca. De små vandløb der springer gennem bjergene, har i århundrede dannet sære klippeformationer og skabt stenskove i landskabet. Rundt om i området finder du mange små snehytter, som gennem tiderne har været brugt af hyrder og pilgrimsrejsende på deres vandring gennem bjergene for at nå det store Santuari de Lluc kloster.
Desuden er Escorca afgangs- og samlingssted for utallige vandreture i bjergene, hvor bilen parkeres og turen fortsætter rundt i de smukke områder til fods. Naturen i området er barsk men flot, hvilket giver anledning til mange stop undervejs på vandreturene hvor kameraet findes frem.
Gorg Blau
Gorg Blau ligger ikke langt fra Escorca – omgivet af Mallorcas højeste bjergtoppe, Puig Major, Puig Tomir og Puig de Massanella. Det er et meget populært mål for vandrere, at lægge turen forbi her og nyde den friske, lette luft ved søen. Rundt omkring går vilde æsler og geder, vandet er krystalblåt, et perfekt sted at nyde en forfriskning eller frokost under turen.
Torrent de Pareis, Sa Calobra og Cala Tuent
Vel nok Mallorcas smukkeste vandrerute går fra Escorca og ned til kysterne, gennem bjergenes kringlede stier. Det er en relativ hård tur, men anstrengelserne er det hele værd når du først befinder dig på strande der minder om et postkort. Torrent de Pareis og Sa Calobra ligger gemt mellem de kæmpe klippeformationer der danner bugterne for foden af bjergene. Disse er i folkemunde kendt som nogle af de smukkeste hemmelige steder på hele Mallorca. Strandene er kendt for at tilbyde rolige og naturlige omgivelser, ikke voldsomt befærdet af turister.
Puig Major, Puig Tomir og Puig de Massanella
For hikere, vandrere og klatrere der elsker en udfordring, vil Escorca være et af de bedste steder at starte turen rundt i bjergene. Mens det ikke er muligt at nå helt til tops på Mallorcas højeste bjerg, Puig Major i 1445 meters højde, er det muligt at nå toppen af Puig Massanella i 1353 meters højde. Herfra møder du udsyn over hele Tramuntana-bjergkæden og de nærliggende områder, et syn der giver ro i sjælen. Puig Tomir er mallorcas tredjehøjeste punkt, ikke mindre fascinerende og på vejen mod toppen finder du det over 1000 år gamle bondehus, Binifaldo, absolut et stop værd.


Vejrudsigt
Her kan du se vejrudsigten for den kommende uge i Escorca og ved Lluc.

Februar
NaturEsport
Nej, der er ikke tale om esports som computerspil mv. ude i naturen, men derimod om at kombinere sport og natur. NaturEsport afholdes hvert år i februar, hvor der arrangeres en lang række sportskonkurrencer i det smukke område. Typiske discipliner der konkurreres i inkluderer klatring, trekking, løb og cykling, som er nogle af de mest populære aktiviteter og sportsgrene i Escorca.
Juli
Koncert i Torrent de Pareis
Den første søndag i juli er altid en særlig dag, når en stor koncert afholdes i Torrent de Pareis kløften. Her sørger naturen for enestående akustik, som orkesteret kan drage nytte af og levere en fantastisk lydkulisse til de mange hundrede fremmødte.
Begivenheden blev første gang afholdt i 1964, stablet på benene af den berømte catalanske maler, Josep Coll Bardolet. Efter hans død, i 2007, fortsatte man den smukke tradition, og den er virkelig smuk.
Oktober
Tramuntana-messe
I starten af oktober måned afholdes der stor efterårsmesse på Lluc-klosteret i Escorca, kendt som Tramuntana-messen. Her kan du opleve et væld af aktiviteter og kulturelle indslag, f.eks. guidede ture rundt på det berømte kloster, udstillinger, marked og endda smuk koncert af klosterets børnekor, els Blauets, der er blandt de ældste kor i Spanien.
På markedet kan du finde typiske mallorcinske produkter, både håndværk og keramik, men også lækre specialiteter. Der vil typisk være workshops, konkurrencer og opvisninger med traditionelle folkedanse og musik fra Mallorca.
De senere år har der været stor fokus på miljø og økologi, hvor man virkelig kan se hvordan det mallorcinkse landbrug arbejder for at blive særligt konkurrencedygtigt på bæredygtige økologiske produkter.
Alt i alt kan du se frem til en sjov weekend, hvor du også lærer noget om øens kultur.
December
Fira de Nadal
Fra midten af december er det tid til julemarked, der afholdes på det berømte Lluc-kloster. Med det enorme kloster og bjergene i baggrunden, kan du glæde dig til en helt særlig scene der netop dette julemarked meget specielt. På julemarkedet kan du finde dekorative ting, søde sager og andre spændende ting som måske går for en god julegave til et familiemedlem eller ven.

Hvor ligger Escorca?
Rejsemål og ophold i Tramuntana
Tramuntana byder på mange skønne rejsemål, både romantiske, smukke og tæt på naturen. Alle rejsemål i Tramuntana er beliggende i maleriske omgivelser, som giver jeres ophold den ekstra dimenssion der fuldender en en afslappende ferie.
Læs mere om Tramuntana
Andratx
Andratx er en skøn og historisk middelalderby beliggende i en grøn dal ca. 5-7 km fra Port d’Andratx. Andratx’ gamle bydel er præget af de mange enorme herregårde og befæstede bygninger, der stadig står som eksempel på hvor udsat området har været gennem tiden, og gør byen til et slags open-air museum. Ferie og ophold i Andratx skal netop nydes på herregård, i rustikke og dybt charmerende rammer, hvor der er fokus på god mad og afslappende moderne faciliteter.
Banyalbufar
Banyalbufar er smukt beliggende på bjergskråningerne ud til kysten på Tramuntanabjergenes vestlige side. Banyalbufar er et oplagt valg af rejsemål til jer der ønsker en fredelig base, maleriske omgivelser og lokal charme. Banyalbufar er hjemsted for nogle lækre og hyggelige lokale spisesteder, hvor maden er lavet med sjæl og lokale råvarer. Overnatningstilbuddene i Banyalbufar består af små hoteller der har til huse i historiske bygninger fra middelalderen. Læs om Banyalbufar
Bunyola
Bunyola ligger blot 20 minutters kørsel fra Palma, alligevel så langt væk fra alt der hedder bystøj og hektik. Bunyola er oplagt til ferie i naturskønne omgivelser, men med let adgang til mange tilbud og andre områder. I Bunyola har I mulighed for at opleve nogle af øens flotteste bygninger, komme til verdenskendt dinnershow, køre med veterantog, besøge markedet og nyde den maleriske skønne natur mens I slapper af ved poolen eller i en smuk have. Læs om Bunyola
Cala Sant Vicenc
Cala Sant Vicenc ligger i naturskønne næsten uberørte isolerede omgivelser på Tramuntanas nordvestlige side. Cala Sant Vicenc ligger beskyttet mellem høje dramatiske klippevægge, der holder vinde væk fra strandene og hotellernes altaner. Cala Sant vicenc ligger 10 minutters kørsel fra Pollenca og Port de pollenca, hvor der venter masser af seværdigheder, lækre spisesteder og stemningsfyldte gader. Ophold og overnatningstilbud i Cala Sant Vicenc består af lækre hoteller med havudsigt og feriehuse, oplagt til ferie med både afslapning og aktiviteter. Cala Sant Vicenc
Camp de Mar
Camp de Mar er beliggende i en smuk lille bugt for foden af Tramuntanabjergene på Mallorcas sydvestkyst, bestyttet mod vinde fra de høje klipper der omslutter området. Camp de Mar byder på dejlige strande, lækre hoteller og god beliggenhed tæt på vejnet og oplevelser. Golf, dykning, cykling og strandaktiviteter er populært i Camp de Mar, her er masser af tage sig til for at fuldende en perfekt ferie med sine nærmeste. Camp de Mar ligger mellem Port d’Andratx og Peguera. Læs om Camp de Mar
Deià
Deià er ofte betegnet som kunstnerbyen på Mallorca, grundet de mange musikere og forfattere der gennem tiden har fundet inspiration til deres værker i det maleriske område. Deià er oplagt til en romantisk ferie i smukke omgivelser, hvor der er fokus på selvforkælelse, god mad og ren afslapning. Deià byder på historiske og kulturelle seværdigheder, heriblandt Robert Graves’ husmuseum og den habsburgske ærkehertug Luigi Salvatores ikoniske Son Marroig-palæ. Læs om Deià
Esporles
Esporles er en by og et område der har utroligt meget at byde på, både i forhold til kultur, aktiviteter og seværdigheder. Besøg bla. den imponerende La Granja herregård og museum, det gamle Maristel-kloster, gå på vandretur i den uberørte natur og kom med til Europas største festival for søde sager. Læs om ophold i Esporles
Estellencs
Estellencs er en sød lille middelalderby beliggende på bjergskråningerne over Tramuntanabjergenes uspolerede kystlinje. Estellencs er et godt rejsemål for jer, der vil mærke den lokale atmosfære og have direkte adgang til de mange vandreruter og bjergveje. Estellencs byder desuden på en skøn lille naturstrand, hvor der er mulighed for at tage en dukkert og nyde en gang solbadning i fred og ro. Læs om ophold i Estellencs
Formentor
Formentor er Tramuntanas og Mallorcas nordligste rejsemål. Formentor er en halvø der nyder en isoleret og afsides beliggenhed, omgivet af uberørt natur med med gode vejforbindelser til restaen af øen. Formentor har blot ét hotel, et skønt luksushotel beliggende på klipperne over den rolige bugt, Cala Formentor. Hotellet var Mallorcas første luksushotel og har været elsket af bla. Winston Churchill og Audrey Hepburn. Læs om ophold på Formentor
Fornalutx
Fornalutx er Mallorcas smukkeste landsby. Den lille landsby ligger som malet ind i den frodige dal fyldt med citrustræer og olivenlunde, med dens fine rustikke huse med grønne skodder og blomster foran, som giver gaderne deres maleriske udseende. Fornalutx byder på skønne finca hoteller med udsigt over den grønne dal, samt masser aktivitetstilbud for vandrere og cyklister. Læs om ophold i Fornalutx
Galilea
Galilea er et rejsemål for jer der foretrækker at leje feriehus i rolige og smukke omgivelser. Galilea er en lille landsby på bjergskråningerne, med skøn udsigt over Mallorcas sydvestkyst, man kan høre stilheden heroppe mens man nyder den rene bjergluft. Galilea byder desuden på en lille håndfuld lokale spisesteder, populære for deres tapas. Læs mere om ophold i Galilea
Magaluf
Magaluf er kendt som Europas største festby, der hvert år tiltrækker millioner af unge mennesker til party i gaderne. Men Magaluf er heldigvis mere end blot fest og farver, det er også lækre hoteller lige ved stranden og masser aktivitetstilbud for unge og børnefamilier, bla. forlystelsesparker, badeland og delfinshows. Find hotel i Magaluf
Llucalcari
Den lille landsby med blot 20 indbyggere og kun 1 hotel, er et eksklusivt og romantisk rejsemål for par der vil nyde hinanden i smukke omgivelser. Llucalcari ligger på bjergskråningerne ved kysten ud for Deià, og det lækre SPa & Wellnesshotel ligger med smuk havudsigt og bjergene i baggrunden, en virkelig romantisk scene. Læs om ophold i Llucalcari
Orient
Orient er en idyllerisk og malerisk dal beliggende dybt i Tramuntanabjergene, hvor fred og hvile troner overalt. Ophold i Orient byder på luksus i autentiske rammer i nogle af de historiske fincas og herregårde der har præget området gennem tiden. Orient er oplagt til et ophold hvor der er mulighed for både fysisk udfoldelse og ren afslapning. Læs om ophold og overnatning i Orient
Palmanova
Palmanova er en alsidig feriedestionation beliggende i Palmabugten for foden af Tramuntana. Palmanova er bygget til turisme og glade feriestunder med familien, og med 3 hvide rene sandstrande, er det ikke så underligt at dette er et populært rejsemål for familier og par. Palmanova byder på en masse varierede spisesteder, et livligt byliv med stemningsfyldte barer samt en masse aktivitetstilbud for alle aldre. I Palmanova kan I tage i Marineland og se delfiner, badeland med vandrutsjebaner, spille minigolf og selvfølgelig masser strandaktiviteter. Palmanova finder I lækre nye hoteller i alle prisklasser, her er god mulighed for at få værelse med havudsigt og slappe af i moderne lækre rammer. Rejse til Palmanova
Peguera
Peguera ligger på Mallorcas sydvestkyst og er populært blandt cyklister. Peguera består af to områder; Peguera selv og Cala Fornells, hvor sidste er en afsidesbeliggende lille bugt væk fra det til tider hektiske turistliv. Peguera selv er et livligt område, der byder på lidt af det hele, både lækre strande, mange spisesteder, barer og restauranter. Hoteller og overnatningstilbud i Peguera varierer meget, men der er gode muligheder for at få hotel med havudsigt og god beliggenhed i byen. Læs om ophold og overnatningstilbud i Peguera
Pollença
Pollença er en charmerende by med masser sjæl og hjerte, smukt beliggende i Tramuntanabjergenes nordlige ende. Pollença har utroligt mange tilbud, både i forhold til overnatning, aktiviteter, sport og udflugter. Overnatning byder på både luksusophold, charmerende boutique hoteller i byen og agroturismos på bjergsiderne. Pollença har desuden en bred vifte af spisesteder, med både lokale specialiteter og internationale anretning. I området finder I masser kulturelle tilbud, seværdigheder og udflugtsmål. Sport er stort i Pollença, hvor både golf, vandring, cykling og sejlads er populært. Læs om ophold og overnatningstilbud i Pollença
Port d’Andratx
Port d’Andratx er den luksuriøse havneby beliggende i en smuk bugt for foden af Tramuntanabjergene, godt 5 km fra Andratx’ gamle bydel. Port d’Andratx er et romantisk og eksklusivt rejsemål, her er blot enkelte overnatningstilbud, til gengæld en intim følelse samt en masse lækre restauranter og spisesteder ved havnefronten. Port d’Andratx ligger godt placeret i forhold til vejnettet, som gør det enkelt og bekvemt at komme på eventyr samt nå de mange aktivitetstilbud i nærheden. Omkring Port d’Andratx ligger bla. en af Mallorcas smukkeste golfbaner, Golf d’Andratx, den skønne lille uberørte strand, Cala Llamp, samt Barbara Weils kunstgaller. Læs mere om ophold i den eksklusive havneby
Port de Pollença
Port de Pollença er en smuk og livlig havneby med to skønne strandområder, beliggende i en smuk bugt for foden af Tramuntanabjergene og halvøen Cap de Formentor. Port de Pollença er kendt og elsket for dens havne -og strandpromenade, The Pine Walk, hvor fyrretræer står på parade og danner en smuk scene for cyklister og løbere. På samme promenade ligger også barer og restauranter side om side, som fyldes op hver dag af glade feriegæster. Læs om ophold og overnatningstilbud i Port de Pollença
Port de Sóller
Port de Sóller er en maleriske og charmerende havneby, beliggende i en naturskøn bugt på Tramuntanabjergenes vestlige kyst. Port de Sóller er et godt rejsemål for jer, der ønsker et bredt udvalg af lækre restauranter, mange aktivitetstilbud og mulighed for at komme på eventyr. Port de Sóller byder desuden på en række spændende og romantiske hoteller med skønne beliggenheder på bjergskråningerne med udsigt over den idylliske og smukke bugt og havn. Rejse til Port de Sóller
Portals Nous
Portals Nous er ligesom Port d’Andratx, et rejsemål forbeholdt voksne. Området er relativt nybygget, her ligger nogle af de lækreste og mest luksuriøse hoteller i Palmabugten, hvor I er sikre på romantik, afslapning og selvforkælelse, prøv bla. det splinternye Portals Hills Boutique Hotel eller designhotellet Grand Portals Nous. I den lille havneby finder I desuden en håndfuld lækre restauranter, heriblandt et par michellin-restauranter. Læs om ophold og luksushotel i Portals Nous
Sant Elm
Sant Elm er en charmerende lille havneby, der delvist stadig lever af fiskeri. Sant Elm ligger isoleret for foden af Tramuntana, i Mallorcas mest sydvestlige hjørne. Sant Elm er et oplagt valg til jer der søger et både smukt og roligt rejsemål, men ikke vil undvære restauranter, butikker og andre bekvemmeligheder i nærheden. Sant Elm er godt til småbørnsfamilier og par, der ønsker afslapning, god mad og romantisk solnedgang. Læs om ophold i Sant Elm
Santa Ponça
Santa Ponça er en alsidig og relativt nyudviklet feriedestination beliggende på Mallorcas dejlige sydvestkyst. Santa Ponça byder på et væld af aktiviteter for hele familien, både dykning, golf, sejlture, badeland, gokarting, tovbaner, wellness og selvfølgelig strande. Santa Ponças mange nye hoteller beliggende på klipperne over bugten gør området ekstra lækkert, her er udsigt fra stort set alle altaner. Læs mere om ophold og overnatningstilbud i Santa Ponça
Sóller
Sóller er det oplagte valg til en ferie med aktiviteter, udflugter, afslapning og kulturelle oplevelser. Sóller ligger i Mallorcas mest frodige område, dybt i Tramuntanabjergene, omgivet af oliven, citron -og appelsintræer, som skaber et helt særlig atmosfære og sanselig luft. I hjertet af Sóller finder I en række lækre og hyggelige spisesteder, en samling imponerende seværdigheder samt nogle romantiske hoteller der med garanti vil fuldende en skøn ferie. Læs mere om ophold i Sóller
Valldemossa
Valldemossa er en af Tramuntanas mest charmerende landsbyer, fyldt med historiske bygninger og stemningsfyldte gader. Valldemossa er smukt beliggende på flere plateau på bjergskråningerne, hvorfra I kan nyde en betagende og malerisk udsigt over den grønne dal. Valldemossa byder på en masse hyggelige spisesteder og overnatningstilbud i skønne rolige rammer med direkte kontakt til naturen. Læs om ophold og movernatningstilbud i Valldemossa