Reial Convent de Sant Francesc

Historien bag Sant Francesc

Den religiøse Franciskanerorden ankom med en delegation bestående af 5 lægbrødre til Mallorca, kort efter den katalansk-aragonesiske erobring af øen, i begyndelsen af 1230’erne. Det var kong Jaume I (Jacob I), hovedrolleindehaveren bag erobringen, der havde givet sit ord til ordenen fra Rom om, at de ville få ejendomme på øen så snart erobringen var fuldført.

Det første beskedne kloster blev allerede konstrueret i 1230’erne, i Carrer de Sant Miquel, oven på et mindre kapel der havde tilhørt Præmonstratenserordenen, som var nogle af de første munke der var ankommet til øen efter erobringen, men var rykket videre til Arta for at bosætte sig i Monestir de Bellpuig.

I 1278 udvekslede munkene dog ejendom med Santa Margalida-nonnerne, der havde en bygning på Plaça del Mercat. Munkene tog dog aldrig denne bygning i brug, da de få år senere påbegyndte byggeriet af den nuværende kirke. Resultatet af konstruktionen skulle ende med en demonstration af ordenens store religiøse, sociale og kulturelle indflydelse.

I 1317 blev kirken indviet, selvom den i sig selv ikke var færdigbygget indtil 1385.

Som med mange andre klostre fra den tid, blev Sant Francesc ikke administreret lokalt, men fra et andet kloster i Aragonien. Dog gik der ikke mange år før klosteret fik egen administration, ligesom tilfældet var for Sant Francesc i Inca og Sant Francesc i Ciutadella (Menorca).

Kirken og klosteret forsatte udviklingen over de kommende århundreder. De seneste reformationer i kirken er kapellerne i apises, der stammer fra hhv. 1445 og 1670. Den smukke klostergang blev skabt mellem det 14. og 16. århundrede.

I 1570 slog et lyn ned i kirken og ødelagde dele af den, samt dens gotiske facade. En ny facade blev konstrueret i 1618. I facaden kan du se både Sankt Dominikus og Frans af Assisi.

Livet i klosteret fortsatte frem til 1835, indtil Franciskanerne blev udvist som følge af premierminister Juan Mendizabals kirkelige konfiskation. Konfiskeringen kom som direkte resultat af første carlistkrig i Spanien, mellem konservative carlister, støttet af kirken, og liberale. Krigen havde markante økonomiske konsekveser for samfundet, hvorfor Mendizabal beslaglagde og konfiskerede alle klostre der ikke gjorde fuldt ud brug af deres jorde. Disse klostre blev bortauktioneret til private investorer, som kunne starte jordbrug og andre produktioner, og dermed skabe arbejdspladser.

Den kirkelige konfiskation tjente i virkeligheden hele tre formål; 1. At skaffe penge, 2. At skabe en middelklasse og 3. At markere at kirkens indflydelse var blevet væsentligt indskrænket i samfundet.

I 1906 blev religiøse aktiviteter genoptaget i Sant Francesc, da en ny gruppe franciskanere blev indsat.

Særlig interesse i Sant Francesc

1. Graven af Ramon Llull, én af Spaniens største filosofer.

2. Den smukke klostergang, der er erklæret nationalt monument i Spanien.

3. Det smukke barokke alter.