Palma de Mallorca, guide

Palma de Mallorca, er kåret til verdens bedste by at bo i – og ikke uden grund!

Palma de Mallorca er kåret som verdens bedste by at leve i – og ikke uden grund. Byens særlige atmosfære, de mange shoppinggader, historiske bygninger, dens enestående beliggenhed – alt sammen ren magi, der overvælder og forfører dig.



Booking.com

Palma ligger på den sydlige del af Mallorca i Palmabugten, med udsigt over det smukke middelhav og omkring halvdelen af øens befolkning bor her.

Byen har alt hvad du kan forvente af en hovedstad; fantastisk historie, arkitektur, kulturliv, shopping samt en masse hyggelige caféer og restauranter.

Palma er en by med en særlig atmosfære, der bedst opleves til fods gennem de mange smalle gader og stræder, der giver den sin egen personlighed

Vi giver dig her din helt egen personlige guide til Middelhavets Hovedstad, Palma de Mallorca, rigtig god fornøjelse.



Booking.com

Shopping i Palma

De største shopping områder i Palma er Avinguda Jaume III og Passeig des Born hvor mange af de dyre brands holder til og så er der selvfølgelig gågaderne omkring Placa Major hvor du finder et væld af små specialforretninger og en pulserende atmosfære. Mange af de nyeste trends fra mode-mekkaer som Madrid og Barcelona, der endnu ikke er kommet til Nordeuropa, finder du i Palma. En af de rigtig gode ting ved Palma er, at den ikke er så stor (i forhold til andre storbyer) så du kan let komme rundt til alle butikkerne og markederne.

Mens du er på tur rundt i butikkerne og i nogle af de mange små sidegader, kan du nyde en drink, kop kaffe eller anden forfriskning på en hyggelig gadecafé, som du også finder mange af. Prøv netop at komme lidt væk fra de alt for turistede områder og oplev den lokale atmosfære på restauranter og caféer i de små sidegader og stræder. Det centrale koblepunkt mellem alle disse gågader er Plaza Mayor.

På Plaza Mayor finder du det udendørs kunsthåndværks marked, som holdes mandag, fredag ​​og lørdag formiddag. På Carrer Sankt Miquel, som starter lige efter Plaza Mayor, kommer du igennem et hav af små sjove butikker, der byder på bla. det største wienerbrød, Camper som er Mallorcas eget skomærke samt Alpalpateria Fornes der sælger alt i vævede halmstrå.

Denne gade fører dig direkte ned til området, Olmos, hvor du vel møde et hav af boghandlere og fotobutikker. Det er blevet et meget populært område i byen og ofte vil du opleve lange køer foran disse butikker.

Shopper du i Palma, så husk at kigge efter lædervarer, perler og chokolade, som er nogle af Mallorcas helt store varemærker.

Palmas historie

Palma blev grundlagt af romerne ca. 123 f.k. Sammen med Pollensa, var Palma et strategisk knudepunkt for romerne, hvor de fra havnen kunne nå destinationer som Afrika og Hispanien (nu Spanien).

Efter faldet af den vestlige del af det romerske rige, blev Palma indtaget af Byzatinerne (en udbrydergruppe med rødder i det græske imperium), man kan i katedralen i Palma se mosaikker, der tydeligt fortæller om denne æra.

Mellem år 902 og 1229, var Palma under muslimsk besættelse, her var byen under navnet, Medina Mayurqa. Men i december 1229, blev Mallorca generobret af Jaime den 1. af Aragon og Palma fik atter sit navn tilbage.

Siden 1950’erne har Palma oplevet massiv turisttilgang og har vokset sig til en stærk kapital, der hvert år tiltrækker flere og flere mennesker.

Med andre ord, bærer Palma tydeligt præg af den mangeårige og meget spændende historie, der har været med til at gøre den til, hvad den er i dag.

 

 

Havnen i Palma

I havneområdet tættest på centrum, kan du gå en dejlig tur langs den lange boulevard med palmer flot placeret i hver side. Her kan du opleve lystyachts, som kun drømme kan købe, med helikoptere på dækket og på størrelse med færger. Du kan sidde på hyggelige caféer mens du nyder synet af middelhavet.

I havneområdet finder du også den centrale busstation, politistation, La Seu, taxapladsen samt sightseeing busserne, det hele starter her.

På havnen i Palma de Mallorca, finder du også det store fiskemarked Llotja del Peix, der hver dag fra kl. 5 om morgenen byder på et fantastisk udvalg af fisk og skaldyr fra nattens fangst.

 

 

Den gamle bydel og La Seu

Nede ved havnen starter den gamle gotiske del af Palma de Mallorca, her finder du bla. La Seu, den store katedral som blev beordret bygget af Jaime den 1. i 1229 efter generobringen af Mallorca. Katedralen blev først færdigbygget i 1600 tallet og er bygget oven på en muslimsk moské.

La Seu katedralen er bygget af Jaime den 1. af Aragonien mellem år 1229 og 1601.

Når du kommer ind i katedralen, passerer du et lille museum inden du fortsætter ned af de lange gange. Læg mærke til hvordan lyset kommer ind gennem det unikke rosenvindue, der er et af verdens største af sin slags, det er ikke mindre end 12 meter bredt og er lavet af over 1200 stykker farvet glas. De høje søjler indenfor er dekoreret med jern-kandelabre, designet af Gaudi, samtidig kan du over alteret se hans ufærdige “Crown of Thorns”.

La Seu er fantastisk, både indefra og udefra. Alene dens mangeårige historie og mange påvirkninger gennem tiden, er med til at give dig en følelse af datidens epoker der vidner om magt.

La Seu skiller sig markant ud fra sine omgivelser, en ren demonstration af magt fra Mallorcas kristne erobrere til alle, der ankom ad søvejen. Med sine flotte gyldne sider, der hæver sig over bymuren er La Seu uden tvivl Palmas stolthed og noget du ikke må gå glip af når du besøger byen.

La Seu katedralen i Palma er typisk åben mellem kl. 10:00 og 18:00

 

 

 

Rundt i Palma

Din tur rundt i Palma starter som sagt foran katedralen. Her finder du en stor plads, hvor alle turister mødes og hvor fra ekspeditionerne starter. Der er hestevogne, sightseeingbusser og taxiholdeplads.

Er du på egen hånd, kan du sagtens spørge en guide til råds, de er meget venlige til at hjælpe dig i gang med din tur, selvom du ikke skal med på deres tur.

Foran katedralen ligger Parc de la Mar, der rummer en kunstigt anlagt sø. Tilbage i tiden, brusede havet helt op til bymuren og gav den perfekte refleksion på katedralen. Men da man i 1960’erne besluttede at anlægge vejen der løber rundt om, byggede man så denne park med søen, så man kunne bibeholde den smukke refleksion.

Er du ikke den helt store fodgænger, kan det anbefales at tage en tur med hestevogn rundt i byen. Du finder hestevognene  på den store plads ved siden af katedralen. Det er en dejlig og afslappende måde at opleve Palma på og mens man bliver fragtet rundt i Palmas små gader, kan man virkelig mærke og føle byens romerske historie.

Nyd en kulturel tur rundt i de gamle gader og huse i Palmas historiske centrum og mærk atmosfæren af det pulserende liv helt tæt på kroppen. Vælger du en guidet tur, koster det ca. 30 € for en halvdagstur med indgang til katedralen.

Den gamle bydel i Palma byder på en rejse gennem Palmas historie, hvor du kan føle byens atmosfære omgive dig i de charmerende omgivelser.

 

 

Bellver slottet

Bellver slottet er bygget af Pere Salva, arkitekten bag Almudaina Palace. Det er unikt blandt spanske slotte idet, det er helt rundt

Man skulle ikke tro det når man kigger på det, men Bellver slottet der ligger i den vestlige del af Palma,  er over 700 år gammelt. Bellver betyder “dejlig udsigt” på catalansk og man må sige, at det lever fuldt ud op til sit navn. Fra slottet kan man til den ene side nyde synet af det smukke middelhav, der munder ind i Palmabugten og til den anden side, Palma by med alle dens smukke bygninger.

Gennem flere århundreder, blev Bellver slottet benyttet som fængsel, men i dag lægger det hus til et af Palmas historiske museer, der skildrer byens udvikling gennem tiderne. Du finder bla. rekvisitter, keramik og andre levn fra de romerske, arabiske og spanske perioder.

For at komme til Bellver slottet, tager du med bus 102 fra katedralen mod Andraxt, eller med taxa til Placa Gomila og vandrer gennem skoven det sidste stykke op ca. 850 meter. Slottet er åbent fra kl. 10:00 om formiddagen til ca. kl. 19:00, alt efter hvornår på året det er.

 

 

Det arabiske bad

Stedet har efter al sandsynlighed tilhørt en arabisk adelsmand. Man kan tydeligt se, hvordan arkitekturen ligner paladser fra østen

Er du typen, der skal have det hele med og interesserer dig for historie, kan du tage et smut forbi det arabiske bad, ikke så langt fra katedralen. Bemærk hvordan hver af søjlerne er anderledes – de sandsynligvis bjærget fra ruinerne af forskellige romerske bygninger, et tidligt eksempel på genbrug. “Hammams” var mødesteder samt vaske-huse, og gården med sine kaktusser, vilde palmer og appelsintræer har gjort et behageligt sted at køle af efter et varmt bad.

Det er ikke et særligt stort sted, men utroligt smukt, hyggeligt og afslappende. Det koster ca. 2 € i entré og du kan tage mad og drikkevarer med ind i haven. Åbningstiderne er 9:30 – 18:00.

 

 

 

Almundaina Paladset

Oprindeligt bygget som et fort, af muslimske guvernører i det 10. århundrede, er Palace de l’Almundaina en af Palmas mest seværdige og velbevarede bygninger.

Paladset ligger ved siden af katedralen i Palma de Mallorca. Føl den majestætiske atmosfære som du befinder dig i

Den blev omdannet til gotisk stil under Jaume II, men elementer af islamisk arkitektur er forblevet – ligesom de mauriske buer set fra strandpromenaden, lyser om natten som en række af lanterner. Indeni finder du gobeliner, malerier og møbler fra forskellige tidsperioder gennem hele paladsets historie.

Nyd også den smukke have, hvor du kan sidde under springvandene og de flot plantede palmetræer, mens du ser på bylivet omkring paladset.

Åbningstiderne er 10:00 – 14:00 og igen kl. 14:00 – 18:30. Det koster ca. 9 € at komme ind i paladset.

 

 

 

 

 

Palma Aquarium

Designerne har genskabt en tro kopi af de naturtyper og økosystemer fra verdens have og oceaner til, at give dig spændingen fra de tropiske farvande. Sammen med de mange akvarier, vil du finde en stor have med legeplads til børnene, samt en enorm jungle på tagetagen. Junglen er den største tagterrasse i Spanien og det specielt dannede mikroklima sikrer optimal vækst af vegetationen, meget imponerende.

Mest spændende af alt er dog den enorme haj tank. 33 meter lang, 25 meter bred og 8,5 meter dyb, ‘The Big Blue’ er den dybeste haj tank i Europa og rummer 3,5 millioner liter saltvand. Blandt de 200 arter af marine liv, er der fire forskellige typer af hajer – Sorttippet Revhaj, Glathaj, Sandtigerhaj og Sandbankehaj.

Hvis du har en PADI dykker licens du kan endda dykke i denne tank og svømme med hajer. Det er en meget spændende oplevelse, der giver dig et minde, du aldrig glemmer. Du må bestemt ikke gå glip af dette. Inden du kommer til den store hajtank, passerer du en række tanke, der repræsenterer det bedste fra Middelhavet, Det Indiske Ocean og de amerikanske farvande.

Barn eller voksen, hav-interesseret eller ej, så er et besøg i Palma Aquarium et must.

Åbningstiderne er fra 9:30 – 18:30 (sidste indgang er dog kl. 17:00)

Priserne er for voksne, 23 € og for børn, 16 €. Børn under 3 år kommer gratis ind.

 

 

Basilica

Du går gennem dejlige og fredelig gotiske søjlegange med appelsin og citron træer og en brønd i midten af gården. Inde i kirken er graven af ​​Ramon Llull (1235-1316), den catalanske filosof og eneboer, der døde efter at være blevet stenet i Tunesien, da han forsøgte at konvertere muslimer.

Overalt hvor man kigger, vil du se de fineste eksempler på gotisk arkitektur, lige fra det fantastiske omfang af det hvælvede loft til de indviklede udskæringer på søjlerne. Det er et stort kunstværk. Facaden er bygget af sandsten og er en genopførelse, efter at være blevet hårdt ramt af lyn i 1700 tallet.

Åbningstiderne er mellem 9:30-12:30 og igen fra kl. 15:30-18:00. Det koster ca. 1,50 € at komme ind i vidunderet.

 

 

La Llonja

Udefra ligner det en borg eller måske en kirke, men faktisk er den gamle bygning tæt på havnefronten en gammel handelsbygning fra det 15. århundrede.

Gennem de næste par århundrede, faldt Palmas status som central handelsby for fiskeri og bygningen blev nu brugt som markedsplads for våben, beklædning og materialer. I slutningen af 1800 tallet blev La Llonja omdannet til kunstmuseum.

Det er spændende at stå inde i bygningen, hvor man kan fornemme hvordan markedspladsen dengang har set ud.

De smalle gader, der omgiver La Lonja har i mange år budt på tapas-barer og restauranter  og dermed er her et pulserende liv i området.

Til ære for La Lonja arkitekt, Guillermo Sagrera, er en del af gaden foran bygningen dedikeret til hans navn, kaldet “Paseo Sagrera”. Sagrera er også manden, der har lavet en af de flotte historiske døre i La Seu katedralen.

 

 

Es Baluard

Es Baluard er et museum i Palma for moderne og nutid kunst fra middelhavsområdet og de Baleariske øer.

Museet udstiller kunst i alle afstøbninger, lige fra malerier af de Baleariske øer til skulpturer og keramik. Es Baluard er et flot sted at besøge, bygningen er en del af det gamle militærfort og integreret i den gamle bymur og du kan fra terrassen nyde udsigten over Palma bugten.

Dog er museet ikke særligt turistorienteret, da der ikke er engelske tekster eller audioguides ved udstillingerne, derfor er det målrettet kun til de, der er kunstinteresserede. Entréen er gratis hvilket er et plus.

 

 

Mallorca Museet

Kan du ikke få nok af historien om Mallorca, skal du besøge den gamle villa Casa de la Gran Cristiana, der huser Mallorcas historiske museum i Palma. Udstillingerne er ganske interessante og byder på en masse kunst og levn fra de mange tidsaldre der har præget Mallorcas udvikling gennem tiderne.

Muslimsk keramik, kristen kunst samt rester fra romertidens ruiner er nogle af de ting du finder på Mallorcas historiske museum i Palma. Du skal dog være glad for museer, hvis du skal nyde dette, eller komme uden for højsæsonen. Det kan være mere spændende at se de mange andre historiske monumenter og attraktioner først.

 

 

Dalí museum Palma

Taler vi om spansk kunst, kommer vi ikke udenom den kontroversielle surrealist, Salvador Dalí. Dalí blev født og voksede op i Figueres i det nordlige Catalonien tæt på den franske grænse. Hans eksperimenterende og symbolske værker er kendt over hele verden, på lige fod med hans person.

Museo Can Morey de Santmarti, ligner ikke et ordinært museum, det er bygget som en villa og er indrettet som et almindeligt familiehjem i Palma. Du går rundt i værelserne, stuen, køkkenet osv. mens du ser på de fantastiske kunstværker. Ved at lave museet på denne måde, bliver oplevelsen så meget mere personlig og nærværende, for det føles faktisk ikke som om du er på et museum, men i hyggelige hjemlige omgivelser.

Åbningstiden er fra kl. 9:30 – 20:30 og koster 9 € pr. person.

 

 

Strande nær Palma

Mens Palma de Mallorca bedst er kendt for historie, kultur og shopping, er der samtidig rig mulighed for også at nyde det søde, varme strandliv nær byen.

Hvis du står med front mod katedralen og går mod højre, altså mod øst, vil du efter ca. en halv time komme til området, Portixol. Her finder du et pænt strandområde med barer, restauranter og hvad du ellers har brug for. Stedet er ikke så turistet som andre steder på Mallorca og mange lokale søger herned i weekenderne.

Længere øst på, men stadig i Palmaområdet, finder du Platja de Palma. Det er en 4,5 km lang strandstrækning, der er meget populær og meget børnevenlig. Er du i Palma centrum, skal du gå til Placa d’Espanya og tage med bus nr. 15 mod S’Arenal, turen tager ca. 40 minutter.

En anden mulighed er at tage vest på med bus 104 mod Peguera, til Playa de Illetas. Bussen går foran katedralen i Palma. Illetas er et mindre område i flotte omgivelser, på stranden finder du fine badefaciliteter såsom toilet, bad og beach club.

Vest for Palma ligger også det meget populære Cala Mayor, det tager under 20 minutter at komme til med bus 107 mod Sol de Mallorca. En taxa er også fin til den relativt korte tur.

Cala Mayor er specielt godt egnet hvis I har børn med, der er langt ud i vandet og stranden er ca. 200 meter lang.

Fodbold i Palma

Kom med til 2 timers folkefest på Palmas fodboldstadion, Iberostar Estadio, når øens største fodboldhold Real Mallorca spiller kamp.

Oplev en helt særlig og intens stemning på stadionet, når de lokale mødes for at støtte deres fodboldhold hver 14. dag i udkanten af Palma. Det lille stadion har plads til knap 24.000 tilskuere og er du heldig, kan du få biletter når et af de store hold i Spanien er på besøg.

Klubben har en lang og turbulent historie og har flere gange været under konkurs. Til trods for det, kan man i Real Mallorca prale af mange flotte resultater og det ser ud til at klubben igen er på ret køl efter at tennisstjernen, Rafael Nadal har købt sig ind i klubben. Tidligere har Michael Laudrup været træner i klubben.

Du har mulighed for at købe billetter til kampene online eller ved fremmøde på stadion på kampdagen.

©2018 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, billigste flybilletter til Palma, hotel på Mallorcas, destinationer, seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

 

Webdesign af Acces Digital - Professionelle hjemmesider

Log in with your credentials

Forgot your details?