Algaida rejseguide til aktiviteter, seværdigheder og ophold
Es Pla de Mallorca
Bedste overnatningssteder og opholdstilbud i Algaida
Ophold i Algaida byder på autentiske oplevelser, der hylder mallorcinske traditioner. Algaida er en destination for jer, der ønsker en rolig og afslappende feriebase i dus med den mallorcinske sjæl, hvorfra I har let adgnag til resten af øens mange aktivitetstilbud.

Santuari de Cura
Et ophold en nat eller to på klosteret Santuari de Cura er en helt særlig oplevelse, det smukke kloster ligger nemlig på toppen af Randabjerget, hvorfra I har panoramaudsigt over Palmabugten og den rurale es Pla region. Klosteret byder indenfor i moderne stilrene værelser pakket ind i autentiske rammer, flere af dem med balkon med udsigt. Klosterets restaurant byder hver dag på lækre kontinentale anretninger lavet på lokale råvarer, virkelig lækkert.

Agroturismo Possessió Binicomprat
Træk stikket ud, og fald ind i de naturlige autentiske rammer på denne traditionelle mallorcinske agroturismo i Algaida. Landstedet her er indbegrebet af en ægte mallorcinsk finca; rustik, charmerende og sat i idylliske rammer. Lejlighederne på fincaen hylder de mallorcinske traditioner med deres indretning og møblement, de er rummelige og indgyder til ren afslapning, ligesom på resten af ejendommen. Køkkenet står for lækker morgenmad samt velsmagende variationer af typiske mallorcinske egnsretter. Hvis I vil smage på det ‘ægte’ Mallorca, så nyd et ophold her.

Hotel Boutique Algaida By Eurotels
Dette lille autentiske boutique hotel i hjertet af Algaida, er et godt bud på et hyggeligt ophold i dus med Mallorcas sjæl. Interiøret hylder mallorcinske traditioner, med god plads til alle gæster til trods for den beskedne størrelse. Hotellet ligger i hjertet af Algaida, i blot få minutters gåafstand fra centrum af byen hvor en række lokale restauranter, barer og butikker venter med flere autentiske oplevelser.
Seværdighederne omkring Algaida
Det vælter langt fra med store slotte eller omtale i turistbrochurerne i Algaida. Dog er her en fin samling regionale kulturskatte, der tiltrækker sig kameraets linse og fortæller en historie om Mallorca og lokalområdet. Særligt de gamle vindmøller er populære blandt turister i Algaida.
Lejebil er klart anbefalet og giver dig hurtig adgang til øens mange muligheder og tilbud.
Restauranter og mad i Algaida
Algaida er kendt og berømt for sit specielle mallorcinske køkken, kendt under betegnelsen ‘cocina mallorquin’. Cocina Mallorquin, er et begreb fra det tyske sprog, der definerer den særlige kombination af spansk og mallorcinsk mad, med et dominerende præg af middelhavet.
Typisk vil mallorcinsk mad have en base bestående af olivenolie, peberfrugter, tomater, squash, auberginer, hvidløg og masser af fisk samt kylling og svinekød. For et hurtigt måltid eller snack, er en burger næsten svært at opstøve, mens en lækker empanada eller pa amb oli, er lige rundt om hjørnet.
Men det er blandt de mange restauranter i Algaida, du skal finde alle disse skønne mallorcinske retter og specialiteter, for de serverer stort set intet andet. Derfor – hvis du vil sige, at du har smagt på Mallorca, skal du have været forbi en restaurant i Algaida.
Marked i Algaida
Fredag afholdes det ugentlige marked i byen på plaça sa plaça , hvor du kan smage på lokale delikatesser, prutte om prisen på diverse lædervarer eller blot ose lidt på noget lokalt producerede håndværk til salg i boderne. Markedet i Algaida er ikke det største i området, så hvis du vil have en lidt større oplevelse med fra en af de ting Mallorca er mest kendt for – så kør 10 minutter sydpå til byen Llucmajor om onsdagen.
Begivenheder i Algaida
Algaida byder på en række festlige begivenheder i løbet af året. Alle landsbyer på Mallorca fejrer hvert år den 17. januar Sant Antoni Abat med en byfest, hvor bål, musik, dans og udklædning er en fast del af repertoiret.
Kommer du til Algaida i paasken, kan du opleve den fascinerende pilgrimsfærd, som mange af byens indbyggere begiver sig afsted på, mod Castellitx kirken udenfor byens grænser. Folk pynter vogne og der arrangeres festligheder i byen på dagen og der afholdes naturligvis messer i kirkerne.
I oktober afholdes Fira d’Algaida, en fest med rigeligt mad, dans, workshops og familievenlige arrangementer for alle aldre. Ved samtlige fester kan du opleve det imponerende dansehold, Els Cossiers
Indkøb i Algaida
Algaida tilbyder ikke lange indkøbsgader fyldt med designervarer. Derimod små lokale butikker, der rækker til daglige og basale behov og måske en smule mere.
For mere shopping, vil en tur til Llucmajor (10 min kørsel) være et langt bedre bud. Optimalt er naturligvis Palma de Mallorca, som ligger 20 minutters kørsel herfra.
Algaida er udadtil en typisk mallorcinsk landsby, med smalle gader uden fortov, rustikke huse med grønne skodder for vinduerne og beliggende i en enorm seng af mandel og olivenplantager.
Algaida er dog langt mere end blot hyggelig landsbyidyl, og selvom byen ikke står øverst i turistbrochurerne, er den et must at besøge for mad og kulturinteresserede. Faktisk vil mange mennesker sige, at man ikke har smagt på Mallorca, før man har spist i Algaida.
Algaidas Historie
Algaida er rig på historie, det viser et utal af arkæologiske fund i området, der stammer helt tilbage fra forhistorisk og pre-talaiotisk tid (før 1400 f.Kr.). Begravelsespladserne fundet ved de nærliggende Son Reus huler og ved Pont den Cabrera, giver klare svar på tiden fra den pre-talaiotiske kultur i området. Sa Serra – Punxuats befæstede bosættelser og talaioterne ved Sa Casa Nova de Pina og Son Coll, blandt mange andre, er rester fra den talaiotiske kultur (1400 – 123 f.Kr.).
Under den arabiske eller mauriske dominans, var territoriet omkring Algaida, en del af en større region under navnet ‘Juz ‘de Muntuy’. Den omfattede de nuværende kommuner Algaida, Campos, Llucmajor, Montuïri, Santanyí og Ses Salines. De mauriske bosættere boede ikke i større samfund på samme måde som man ser i dag, men foretrak at bosætte sig omkring gårde kaldet ‘alqueria’ eller ‘rafal’, der blev bygget på den mest frugtbare jord eller i nærheden af vandkilder. Disse bosættelser voksede senere hen ind i landsbyerne Randa, Pina og selve Algaida.
Maurerne byggede en bred vifte af hydrauliske strukturer og foranstaltninger, for at hente vand fra kilderne i nærheden. Maurerne revolutionerede dyrkningsprocesserne dengang med deres vandingsmetoder, klare eksempler på dette er de mange brønde, tanke og ‘qanawats’ i området. Qanawat’en ved Son Reus i den nærliggende landsby, Randa, er blandt de mest enestående strukturer af sin art og strækker sig imponerende 299,8 meter under jorden og er dermed den længste på Mallorca.
Som et resultat af den catalanske erobring i 1229, blev landdistrikterne i området omkring Algaida tildelt kongen og herefter ligeligt fordelt blandt riddere og andre adelsmænd af Katalonien. Området omkring Punxuat, blev tildelt Prins Pere de Portugal, mens Tempelridderne fik skænket Randa-bjerget og alqueria’en (gården) af Rufassa. Blot efter erobringen, byggede de nye kristne bosættere kirken Castellitx – første skriftlige dokumentation er fundet i 1249 – og var blandt de første kirker bygget efter erobringen. I løbet af middelalderen havde Castellitx en særlig vigtig rolle i området, da den forbandt Es Pla med de store Llevant områder nordpå. Indtil det 15. århundrede, var Castellitx navnet på nutidens Algaida.
I begyndelsen af det 14. århundrede begyndte de små samfund ved gårdene, at samle sig i større grupperinger. Gården omkring det nuværende Algaida blev det største samlingspunkt, mens gårdene omkring Pina og Randa, fungerede som en slags forstæder af lokalsamfund. Castellitx forblev indtil år 1410 områdets religiøse centrum, hvorefter Algaida blev konsolideret og Algaida kirke blev bygget og overtog ejerskabet af Castellitx.
De følgende par århundrede sker der en massiv stigning i indbyggertallet i Algaida. Dette er på trods af ødelæggelser fra pest, naturkatastrofer samt angreb fra vandaler.
Hvor ligger Algaida?
Her ligger Algaida på Mallorca
Algaida ligger i regionen, es Pla, Mallorcas mest rurale landdistrikt. Området grænser andre skønne landlige byer som Montuïri, Sencelles og Algaida.
Flere dejlige landlige destinationer i es Pla regionen
Sencelles
Sencelles ligger i den mest flade del af es Pla regionen, i uforstyrrede naturskønne omgivelser blandt marker, enge og skove. Sencelles er oplagt til aktiv ferie på cykel, ridning eller vandring, de mange kilometer landeveje og den centrale beliggenhed i hjertet af Mallorca, gør Sencelles til et godt bud på en landferie. Læs om ferie i Sencelles her
Ariany
Ariany er en småt og meget roligt område i es Pla, beliggende i den nordøstlige del af regionen. Ariany nyder en priviligeret placering på en bakketop med panoramaudsigt over det smukke rurale landskab. Her er en række spændende seværdigheder at nyde mens I slentrer gennem dukkebyen. Ariany er oplagt til aktiv ferie i private gemakker. Læs om Ariany her
Costitx
Costitx er en historisk lille landsby og et smukt ruralt område i hjertet af es Pla regionen. Costitx byder på en række interessante seværdigheder, samt en masse skønne fincas og feriehuse ude på landet, hvor I kan nyde den friske landluft og den gennemtrængende stilhed. Læs om ferie i Costitx
Petra
Petra er en pastoral landsby der hylder de traditionelle mallorcinske dyder i form af landbrug og religion. Ophold i Petra byder på afslappende ferie på agroturismo, aktive landbrug, hvor I kan trække stikket og falde naturligt ind i de harmoniske rammer i livet på landet. Læs guide til ferie og ophold i Petra.
Sineu
Sineu byder på ferie tæt på kultur og med central beliggenhed når I skal på eventyr. Ophold i Sineu foregår i charmerende byhoteller i de gamle gader i middelalderbyen, tæt på traditionelle mallorcinske cellers, seværdigheder og aktviteter, en destination som skabt til voksenferie. Læs om Sineu og se overnatningstilbud
Porreres
Porreres byder på afslappende ferie på agroturismo og finca hotel på landet, i harmoniske naturlige rammer, hvor hverken stress eller støj eksisterer. Ferie i Porreres er afslapning for sjælen og et godt sted at restituere på landet efter en dag med sport og eventyr. Porreres ophold og overnatningstilbud.
Santa Margalida
Santa Margalida er den nordligste kommune i es Pla regionen, og omfatter foruden de landlige omgivelser, også den populære sommerferiedestination, Ca’n Picafort. Santa Margalida byder på finca ferie og herregårdsferie i rustikke landlige omgivelser, med mulighed for afveksling ved kysten. Læs guide til ferie og overnatning i Santa Margalida
Muro
Muro byder på en smuk og skøn gammel bydel, fyldt med lokal kultur og historie. Ferie og ophold i Muro består af fincas og private villaer på landet, samt et skønt boutique hotel i hjertet af den gamle by med jacuzzi på tagterrassen. Ferie i Muro henvender sig primært til jer, der nyder en rolig base på landet. Læs om Muro.
Llubí
Llubí er en søvning men dybt charmerende lille landsby ude på landet i es Pla regionen. Llubí er kendt på Mallorca som Honningbyen, idet honning og biavl altid har været en stor del af områdets landbrug. Llubí er oplagt til en ferie pålandet i privat feriehus i uforstyrrede rammer. Læs guide til ferie og overnatning i Llubí.
Santa Eugènia
Santa Eugènia er et ideelt valg til en ferie hvor både naturskønne oplevelser, sport og landlig charme kombineres. Området ligger blot 10 minutters kørsel fra Palma, derfor har I en fantastisk placering i forhold til aktiviteter og oplevelser. Sant Eugènia byder indenfor på finca hotel og petit hotel i smukke historiske palæer. Læs om Santa Eugènia her.
Sant Joan
Sant Joan er synonym med Mallorcas landbrug, faktisk er det et af de største landbrygsområder på øen. Sant Joan har ingen hoteller, blot en enkelt agroturismo (gård), hvilket gør ophold og ferie her ekstra autentisk og smukt. Resten af overnatningstilbuddene i Sant Joan består af leje af private feriehuse og fincas. Læs om Sant Joan her.
Montuïri
Montuïri nyder en priviligeret beliggenhed på toppen af et bjerg centralt i Es Pla regionen. Selve landsbyen har bevaret sit middelalderlige udtryk og charme, mens de landlige omgivelser har givet plads til herregårde og finca hoteller, hvor I kan nyde den rurale charme, friske luft og afsondrenhed. Montuïri overnatningstilbud og ophold.
Maria de la Salut
Maria de la Salut tilbyder ferie i rustikke og charmerende landlige omgivelser. Overnatningstilbuddene består af tidligere herregårde og landsteder samt et lille petit hotel i hjertet af landsbyen. Maria de la Salut er ideel til cykelferie og anden aktiv ferie på landet. Læs om Maria de la Salut her.
Vilafranca de Bonany
Vilafranca er et typisk landbrugsområde på Mallorca beliggende i den østlige del af es Pla regionen. Vilafranca har en ideel beliggenhed for cyklister der vil have let adgang til både flade landeveje og kuperede terræner. Tæt på vilafranca begynder desuden Mallorcas Via Verde rute. I Vilafranca består overnatningstilbuddene af herregårdsferie og rustikke fincas på landet. Læs om ferie i Vilafranca de Bonany.
Lloret de Vistalegre
Lloret de Vistalegre ligger i hjertet af Es Pla regionen, omsluttet af rolige rurale landskaber. Selve landsbyen er stille og området kender ikke meget til turisme, hvilket gør ophold til en autentisk og indlevende oplevelse. Lloret de Vistalegre har meget smukke og sanselige naturområder, som er spændende at vandre og cykle i. Læs mere om Lloret de Vistalegre.
Playa de Muro
Playa de Muro er lillesøster til Muro, dog en dimentral modsætning. Playa de Muro er en del af den 14 km lange kyststrækning i Alcúdiabugten, og et populært rejsemål for børnefamilier og par der vil have en moderne feriebase, men stadig let adgang til masser naturskønne områder og aktiviteter i det fri. Læs om ferie i Playa de Muro her.
Ca’n Picafort
Ca’n Picafort er en populær sommerferiedestination i Alcúdiabugten, med to vidunderlige sandstrande. Ca’n Picafort byder på typiske strandhoteller, men også på en række charmerende ophold på finca og landsteder, hvilket gør det til et alsidigt rejsemål. Læs om ophold og ferie i Ca’n Picafort her.