Magaluf aktiviteter og overnatningstilbud

Magaluf eller Magalluf har i mange år været kendt som Mallorcas ungdomsparadis og festimperie. De lange gader med barer og diskoteker side om side, tiltrækker hvert år tusindvis af unge fra hele verden til en ferie med fest og farver.

Men Magaluf byder også på mere end blot fest i gaden, her finder du også et langt og lækkert strandområde, faktisk den bedste strand på Mallorcas sydvestlige side, spækket med aktivitetstilbud, solvogne og blødt hvidt sand.

Party er dog ikke det eneste der trækker solhungrende feriegæster til Magaluf, byen har også masser af tilbud til børnefamilier – pudsigt nok. Du finder flere forlystelsesparker, minigolf og aktiviteter henvendt særligt til børnefamilier, og på en eller anden mystisk vis går det hele i spænd.

Velkommen til Magaluf!

magaluf på kort over mallorca
Overnatning

Bedste hoteller og overnatningstilbud Magaluf

Du kommer aldrig mere end 10 minutters gåafstand fra vandet i Magaluf. Flere hoteller i Magaluf er deciderede partyhoteller, hvor DJ’en holder gang i poolområdet allerede fra de tidlige eftermiddagstimer og sikrer en fed stemning hver dag.

Det er svært at regne med anmeldelser af hoteller i Magaluf, med så meget gang i gaden, vil der altid være flere oplevelser med hotel, personale osv. Overordnet er hotelstandarden fin og du skal gå efter det hotel du har den bedste mavefornemmelse omkring.

pool party på hotel i magaluf mallorca

Sol House The Studio ****

Dette hotel byder indenfor til pool party med Dj’s, live musik og masser aktivitetstilbud døgnet rundt. Her er 2 lækre poolområder, hvor det ene er til fest og den anden er til afslapning. Hotellet har en kanon beliggenhed, lige ved den lækre sandstrand hvor tømmermændene kan plejes og indenfor blot få minutters gang fra BCM-diskoteket og The Strip som er Magalufs største gade med barer. Hotellet har masseer fede faciliteter, bla. døgnåbent fitnesscenter, så du kan holde baller og vaskebræt ved lige eller forbrænde nattens drinks. Vælg dette hotel, hvis du er til fest døgnet rundt.

Se tilbud

book overnatning mallorca

børnevenligt hotel i magaluf mallorca

Sol Katmandu Park & Resort ****

Dette hotel hører til forlystelsesparken, Katmandu Park, som er et underholdende sted for alle aldre. Hotellet tilbyder, som et af de eneste i Magaluf, et børnevenligt familiehotel særligt for unge børnefamilier, med rammer til at gøre ferien perfekt for jer alle. Med opholdet på hotellet her, har I samtidig gratis adgang til hele Katmandu forlystelsesparken og samtlige aktiviteter her, såson minigolf, 4D biograf og eventyrhuset. Selve hotellet arrangerer hver dag en række sjove aktiviteter for ungerne, hvor de kan brænde energi af med lege og kreativ udfoldelse, mens I slapper ubekymrede af ved poolen.

Se tilbud

book overnatning mallorca

Aktiviteter & Seværdigheder

Aktiviteter og ture i Magaluf

I dagtimerne finder du langt de fleste aktiviteter på stranden i Magaluf. Prøv en tur i Magalufs hurtigste speedbåd, et vildt adrenalinrush, eller konkurrér med vennerne om at svømme først ud til Black Lizzard Island.

Magaluf er spækket med aktiviteter til legebørn i alle aldre. Minigolf, vandland, forlystelsespark, jetski, gokart og meget mere venter til en vild og sjov ferie.

Strand

Stranden i Magaluf

Stranden i Magaluf er mere end 1,5 km lang, dækket med blødt hvidt fint sand, og god til både børn og voksne. Du skal ca. 30 meter ud før du har vand til halsen, men det første stykke er meget lavvandet, hvilket gør det ideelt for børnefamilier at nyde stranden. Der er mulighed for at leje solvogne under de halmbeklædte parasoller, der er opsat flere steder langs strækningen.

En ny promenade danner ryggen til stranden, som tager dig rundt om hjørnet, til nabobyens område, Palma Nova. Her finder du også en meget fin strand. Promenaden er fyldt med barer, cafeer og souvenirbutikker og herfra kan du gå direkte op i byen. Bredden er også et stort plus på stranden i Magaluf, den er ca. 50 meter, hvilket giver god plads til både de, der vil ligge for sig selv og til de, der vil på solvogn.

Hvis du ikke hører blandt dem, der fester natten lang, er der som regel god plads og mere roligt i formiddagstimerne, da mange af de unge og festglade ikke er stået op efter nattens udskejelser.

Vejrudsigt

Vejrudsigt for Magaluf

Spisesteder & Barer

Restauranter i Magaluf

Nogle af de bedste restauranter i selve byen Magaluf er, Sopranos Burger & Steak house på Avinguda Gran Via C As Saboners, som ligger ud til vandet og El Salmon på Calle de la Cala Blanca (på den anden side af gaden).

Strandpromenaden byder også på et væld af lækre restauranter og loungebarer, der serverer alsidige retter. Her er også et par temarestauranter, bla. Crusoe’s der er indrettet som en jungle eller Pirates Beach Bar, der er bygget som et gammelt sørøverskib.

Find på Tripadvisor

Nattelivet i Magaluf

Magaluf bliver ofte kaldt “little Ibiza”. Hvis Magaluf er kendt for noget, er det uden tvivl det pulserende og til tider ret så vilde natteliv der præger byen.

Med over 100 barer at vælge imellem, er det ikke svært at finde et sted at drikke og feste i Magaluf. Mange af barerne er placeret på Punta Ballena også kendt som ‘The Strip”. Sprutten er billig i Magaluf fordi konkurrencen mellem barerne er ekstrem hård – du finder masser af glade timer, happy hours og særlige tilbud for at lokke dig indenfor. Start på en af de mange terrasseborde og nyd et fascinerende syn af glade mennesker på vej i byen. Du kan også deltage i en af de mange organiserede pubcrawls og få en grundig induktion til Magalufs verden.

Tager du på ferie i Magaluf for at feste med vennerne eller veninderne, kan du med fordel købe et Club Pass. Det giver dig fri indgang på fem af de hotte barer, Banana’s, Boomerang, Honeys, Tokio Joe’s og Carwash samt 4 drinks efter eget valg og inkluderer også koncerter.

Også baren “Den Glade Viking”, som er mest kendt fra docu soap’en, “Sommer i Sunny Beach”, er repræsenteret i Magaluf. Den ligger i et sidestik mellem strandpromenaden og The Strip.

Den største og bedste natklub af dem alle er BCM Planet Dance. Den tiltrækker internationale DJs som – Tiesto, David Guetta, Calvin Harris og mange flere af de helt store navne på den internationale dancescene. BCM har fantastiske lasershows hver nat og holder også temafester, bla. det velkendte UV party. BCM Planet Dance er blevet et hotspot at besøge for mange  berømtheder også – sidste år oplevede Paris Hilton en tur på Mallorcas største diskotek.

BCM er også arrangør af partybåden, der hver lørdag kl. 15:00 sejler fra Magaluf strand. Der er DJ, bar og dansegulv på båden, en super oplevelse at få med.

Langs strandpromenaden ligger der en række restauranter og loungebarer, der spiller fedt housemusik og byder på eksklusivt interiør og farvede drinks og cocktails. Du kan også spise på mange af loungebarerne, så start aftenen på en af disse.

Indkøb & Shopping

Indkøb og shopping i Magaluf

I Magaluf finder du en masse små souvenirbikse, kiosker og supermarkeder – alt hvad du skal bruge til at have med på stranden eller som lager på hotellet.

Der er også mulighed for at brænde lidt penge af blandt diverse tøjbutikker og parfumerier i Magaluf. Intet slår dog en shoppingtur til Palma, der med den korte afstand, er oplagt til en storby og shoppingtur.

Events

Årlige events i Magaluf

November

Bålaften i Magaluf

De engelske fastboende i Calvià arrangerer hvert år en bålaften ved stranden i Magaluf. Eventet er er en tradition der fejres flere steder i Storbritannien til minde om Guy Fawkes, der forsøgte at sprænge det engelske parlament den 5. november, 1610.

Til bål-eventet grilles der bøffer og pølser, der laves aktiviteter for børn og der er fyrværkeri i de sene aftentimer.

Praktisk Info

Vigtige telefonnumre

  • Nationalt politi: 091
  • Nærpoliti: 092
  • Civilgarden: 062
  • Brand: 080
  • Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

 

Apoteker

Find et åbent apotek på Mallorca

Stort set alle byer på Mallorca har et apotek, dog varierer åbningstiderne.

For at finde et åbent apotek, eller åbningstider for et apotek, kan du klikke på linket nedenfor som tager dig til en ny side på spansk.

Når du lander på siden, vælg da ‘Mallorca’ fra listen i højre side. Ved siden af kan du nu vælge by fra en rullemenu.

Klik her for at finde et åbent apotek

 

Buslinje 104, 105, 123, A12

Bus A12 er lufthavnsbus mellem Palma lufthavn og Magaluf. Turen tager en lille time.

Klik her for at se alle busstoppesteder og ruter på linje 100 busser

Hvor ligger Magaluf fra Palma?

Magalluf ligger lige imellem Palma Nova og Santa Ponca, i kommunen Calvia i Tramuntana-regionens sydvestlige ende. Magalluf er kendt for sin fantastiske strand og unikke beliggenhed tæt på både motorvej og offentliug transport. Busturen til Palma tager vel omkring 20 minutter.

Rejsemål og ophold i Tramuntana

Tramuntana byder på mange skønne rejsemål, både romantiske, smukke og tæt på naturen. Alle rejsemål i Tramuntana er beliggende i maleriske omgivelser, som giver jeres ophold den ekstra dimenssion der fuldender en en afslappende ferie.
Læs mere om Tramuntana

 

Andratx

Andratx er en skøn og historisk middelalderby beliggende i en grøn dal ca. 5-7 km fra Port d’Andratx. Andratx’ gamle bydel er præget af de mange enorme herregårde og befæstede bygninger, der stadig står som eksempel på hvor udsat området har været gennem tiden, og gør byen til et slags open-air museum. Ferie og ophold i Andratx skal netop nydes på herregård, i rustikke og dybt charmerende rammer, hvor der er fokus på god mad og afslappende moderne faciliteter.

 

Banyalbufar

Banyalbufar er smukt beliggende på bjergskråningerne ud til kysten på Tramuntanabjergenes vestlige side. Banyalbufar er et oplagt valg af rejsemål til jer der ønsker en fredelig base, maleriske omgivelser og lokal charme. Banyalbufar er hjemsted for nogle lækre og hyggelige lokale spisesteder, hvor maden er lavet med sjæl og lokale råvarer. Overnatningstilbuddene i Banyalbufar består af små hoteller der har til huse i historiske bygninger fra middelalderen. Læs om Banyalbufar

 

Bunyola

Bunyola ligger blot 20 minutters kørsel fra Palma, alligevel så langt væk fra alt der hedder bystøj og hektik. Bunyola er oplagt til ferie i naturskønne omgivelser, men med let adgang til mange tilbud og andre områder. I Bunyola har I mulighed for at opleve nogle af øens flotteste bygninger, komme til verdenskendt dinnershow, køre med veterantog, besøge markedet og nyde den maleriske skønne natur mens I slapper af ved poolen eller i en smuk have. Læs om Bunyola

 

Cala Sant Vicenc

Cala Sant Vicenc ligger i naturskønne næsten uberørte isolerede omgivelser på Tramuntanas nordvestlige side. Cala Sant Vicenc ligger beskyttet mellem høje dramatiske klippevægge, der holder vinde væk fra strandene og hotellernes altaner. Cala Sant vicenc ligger 10 minutters kørsel fra Pollenca og Port de pollenca, hvor der venter masser af seværdigheder, lækre spisesteder og stemningsfyldte gader. Ophold og overnatningstilbud i Cala Sant Vicenc består af lækre hoteller med havudsigt og feriehuse, oplagt til ferie med både afslapning og aktiviteter. Cala Sant Vicenc

 

Camp de Mar

Camp de Mar er beliggende i en smuk lille bugt for foden af Tramuntanabjergene på Mallorcas sydvestkyst, bestyttet mod vinde fra de høje klipper der omslutter området. Camp de Mar byder på dejlige strande, lækre hoteller og god beliggenhed tæt på vejnet og oplevelser. Golf, dykning, cykling og strandaktiviteter er populært i Camp de Mar, her er masser af tage sig til for at fuldende en perfekt ferie med sine nærmeste. Camp de Mar ligger mellem Port d’Andratx og Peguera. Læs om Camp de Mar

 

Deià

Deià er ofte betegnet som kunstnerbyen på Mallorca, grundet de mange musikere og forfattere der gennem tiden har fundet inspiration til deres værker i det maleriske område. Deià er oplagt til en romantisk ferie i smukke omgivelser, hvor der er fokus på selvforkælelse, god mad og ren afslapning. Deià byder på historiske og kulturelle seværdigheder, heriblandt Robert Graves’ husmuseum og den habsburgske ærkehertug Luigi Salvatores ikoniske Son Marroig-palæ. Læs om Deià

 

Escorca

Escorca er blandt de mest uberørte og naturlige steder i Tramuntana og på Mallorca. Escorca ligger højt i bjergene, langt fra byliv og støj, omsluttet af ren luft og natur. Escorca er et oplagt rejsemål til jer der vil nyde naturens tilbud fuldt ud, et mere oplagt rejsemål til vandreferie findes næsten ikke på Mallorca. Heroppe kan I vandre ved de blå bjergsøer, møde vilde æsler og bjerggeder samt følge vandrestier hele vejen ned til hemmelige naturstrande. I Escorca ligger også det kendte kloster, Santuari de Lluc, som er Mallorcas andet vartegn og religiøse centrum, en absolut fantastisk oplevelse, hvor der også er mulighed for at overnatte. Læs om Escorca

 

Esporles

Esporles er på mange måder et alsidigt rejsemål i Tramuntana, her er plads til alle behov og lyster. Esporles er kendt for den store turistattraktion og seværdighed, La Granja, en historisk herregård omdannet til kæmpe museum hvor I bevæger jer rundt på hele området og oplever hvordan velhavende mennesker og tjennestefolk har levet. Esporles er også kendt som et meget populært område til vandreferie og cykelferie på Mallorca, de mange snoede bjergveje og den uspolerede uberørte natur gør området perfekt til en aktiv ferie med oplevelser, udfordring og smuk natur. Læs om Esporles

 

 

Estellencs

Estellencs ligger blot få kilometer fra den azurblå kyst på Tramuntanas vestkyst, i maleriske omgivelser på bjergskråningerne med skøn udsigt over havet. Estellencs er en lille sød landsby, perfekt til jer der værdsætter roen og naturen. I Estellencs mærker i det ægte og autentiske landsbyliv blandt lokale, I spiser på hyggelige restauranter og barer og lader jer forføre af den naturlige charme der hersker i de stenbelagte snævre gader. Estellencs byder også på en lille naturstrand som er let at komme til, hvor I kan nyde en dukkert i det krystalklare vand og solbade helt uforstyrret. Læs om Estellencs

 

 

Formentor

Formentor er Tramuntanas og Mallorcas nordligste rejsemål, en eksklusiv og romantisk feriedestination for par der vil nyde tosomhed i maleriske omgivelser. Formentor byder på blot et enkelt hotel, et luksushotel hvor bla. Audrey Hepburn, Winston Churchill og Grace Kelly har elsket at komme. Formentor har en skøn uspoleret strand blot få minutter fra luksushotellet, hvor I kan bade og svømme i det klare rene vand. Formentor er desuden en voldsomt populær blandt cyklister og vandrere der nyder godt af de mange utrolige udkidspunkter og snoede bjergveje midt i naturen. Læs om Formentor

 

 

Fornalutx

Fornalutx er beliggende i tramuntanabjergenes mest frodige dal, hvor citron -og appelsintræer vokser vildt overalt på bjergskråningerne. Fornalutx byder på romantiske finca hoteller, fyldt med sjæl og charme, som danner ramme om et fuldtend afslappende ophold i området. I skal vælge ferie i Fornalutx hvis I vil bo i maleriske omgivelser, mærke ren bjergluft og have direkte adgang til utallige vandreruter. Fornalutx landsby byder desuden på et fint udvalg af hyggelige tapasbarer og restauranter, samt en utrolig harmonisk atmosfære i de små gader. Læs om Fornalutx

 

Galilea

Galilea er en mindre landsby beliggende i smukke omgivelser på bjergskråningerne, med udsigt over hele Mallorcas sydvestkyst. Galilea byder på en lille håndfuld lokale tapasbarer og restauranter, hvor I kan spise med de lokale i stemningsfyldte rammer. Galilea ligger, trods sin placering på bjergskråningerne, blot 20 minutters kørsel fra Palma, takket være et godt vejnet som gør det let at komme hertil. Galilea er et populært område at leje feriehus i, for her kan I nyde privatlivets fred og ikke være afhængige af at skulle noget på bestemte tidspunkter, det er ligesom selv at have et hus på Mallorca. Galilea er desuden populært blandt cyklister, golfspillere og vandrere der tgaer på eventyr i Tramuntanas smukke uberørte natur. Læs om Galilea

 

Llucalcari

Den lille landsby med blot 20 indbyggere og kun 1 hotel, er et eksklusivt og romantisk rejsemål for par der vil nyde hinanden i smukke omgivelser. Llucalcari ligger på bjergskråningerne ved kysten ud for Deià, og det lækre SPa & Wellnesshotel ligger med smuk havudsigt og bjergene i baggrunden, en virkelig romantisk scene. Læs om ophold i Llucalcari

 

 

Orient

Orient er en idyllerisk og malerisk dal beliggende dybt i Tramuntanabjergene, hvor fred og hvile troner overalt. Ophold i Orient byder på luksus i autentiske rammer i nogle af de historiske fincas og herregårde der har præget området gennem tiden. Orient er oplagt til et ophold hvor der er mulighed for både fysisk udfoldelse og ren afslapning. Læs om ophold og overnatning i Orient

 

Palmanova

Palmanova er en alsidig feriedestionation beliggende i Palmabugten for foden af Tramuntana. Palmanova er bygget til turisme og glade feriestunder med familien, og med 3 hvide rene sandstrande, er det ikke så underligt at dette er et populært rejsemål for familier og par. Palmanova byder på en masse varierede spisesteder, et livligt byliv med stemningsfyldte barer samt en masse aktivitetstilbud for alle aldre. I Palmanova kan I tage i Marineland og se delfiner, badeland med vandrutsjebaner, spille minigolf og selvfølgelig masser strandaktiviteter. Palmanova finder I lækre nye hoteller i alle prisklasser, her er god mulighed for at få værelse med havudsigt og slappe af i moderne lækre rammer. Læs om ophold og overnatningstilbud i Palmanova

 

Peguera

Peguera ligger på Mallorcas sydvestkyst og er populært blandt cyklister. Peguera består af to områder; Peguera selv og Cala Fornells, hvor sidste er en afsidesbeliggende lille bugt væk fra det til tider hektiske turistliv. Peguera selv er et livligt område, der byder på lidt af det hele, både lækre strande, mange spisesteder, barer og restauranter. Hoteller og overnatningstilbud i Peguera varierer meget, men der er gode muligheder for at få hotel med havudsigt og god beliggenhed i byen. Læs om ophold og overnatningstilbud i Peguera

 

Pollença

Pollença er en charmerende by med masser sjæl og hjerte, smukt beliggende i Tramuntanabjergenes nordlige ende. Pollença har utroligt mange tilbud, både i forhold til overnatning, aktiviteter, sport og udflugter. Overnatning byder på både luksusophold, charmerende boutique hoteller i byen og agroturismos på bjergsiderne. Pollença har desuden en bred vifte af spisesteder, med både lokale specialiteter og internationale anretning. I området finder I masser kulturelle tilbud, seværdigheder og udflugtsmål. Sport er stort i Pollença, hvor både golf, vandring, cykling og sejlads er populært. Læs om ophold og overnatningstilbud i Pollença

 

Port d’Andratx

Port d’Andratx er den luksuriøse havneby beliggende i en smuk bugt for foden af Tramuntanabjergene, godt 5 km fra Andratx’ gamle bydel. Port d’Andratx er et romantisk og eksklusivt rejsemål, her er blot enkelte overnatningstilbud, til gengæld en intim følelse samt en masse lækre restauranter og spisesteder ved havnefronten. Port d’Andratx ligger godt placeret i forhold til vejnettet, som gør det enkelt og bekvemt at komme på eventyr samt nå de mange aktivitetstilbud i nærheden. Omkring Port d’Andratx ligger bla. en af Mallorcas smukkeste golfbaner, Golf d’Andratx, den skønne lille uberørte strand, Cala Llamp, samt Barbara Weils kunstgaller. Læs mere om ophold i den eksklusive havneby

 

Port de Pollença

Port de Pollença er en smuk og livlig havneby med to skønne strandområder, beliggende i en smuk bugt for foden af Tramuntanabjergene og halvøen Cap de Formentor. Port de Pollença er kendt og elsket for dens havne -og strandpromenade, The Pine Walk, hvor fyrretræer står på parade og danner en smuk scene for cyklister og løbere. På samme promenade ligger også barer og restauranter side om side, som fyldes op hver dag af glade feriegæster. Læs om ophold og overnatningstilbud i Port de Pollença

 

 

Port de Sóller

Port de Sóller er en maleriske og charmerende havneby, beliggende i en naturskøn bugt på Tramuntanabjergenes vestlige kyst. Port de Sóller er et godt rejsemål for jer, der ønsker et bredt udvalg af lækre restauranter, mange aktivitetstilbud og mulighed for at komme på eventyr. Port de Sóller byder desuden på en række spændende og romantiske hoteller med skønne beliggenheder på bjergskråningerne med udsigt over den maleriske strand og bugt. Port de Soller ferieguide

 

Portals Nous

Portals Nous er ligesom Port d’Andratx, et rejsemål forbeholdt voksne. Området er relativt nybygget, her ligger nogle af de lækreste og mest luksuriøse hoteller i Palmabugten, hvor I er sikre på romantik, afslapning og selvforkælelse, prøv bla. det splinternye Portals Hills Boutique Hotel eller designhotellet Grand Portals Nous. I den lille havneby finder I desuden en håndfuld lækre restauranter, heriblandt et par michellin-restauranter. Læs om ophold og luksushotel i Portals Nous

 

Sant Elm

Sant Elm er en charmerende lille havneby, der delvist stadig lever af fiskeri. Sant Elm ligger isoleret for foden af Tramuntana, i Mallorcas mest sydvestlige hjørne. Sant Elm er et oplagt valg til jer der søger et både smukt og roligt rejsemål, men ikke vil undvære restauranter, butikker og andre bekvemmeligheder i nærheden. Sant Elm er godt til småbørnsfamilier og par, der ønsker afslapning, god mad og romantisk solnedgang. Læs om ophold i Sant Elm

 

 

Santa Ponça

Santa Ponça er en alsidig og relativt nyudviklet feriedestination beliggende på Mallorcas dejlige sydvestkyst. Santa Ponça byder på et væld af aktiviteter for hele familien, både dykning, golf, sejlture, badeland, gokarting, tovbaner, wellness og selvfølgelig strande. Santa Ponças mange nye hoteller beliggende på klipperne over bugten gør området ekstra lækkert, her er udsigt fra stort set alle altaner. Læs mere om ophold og overnatningstilbud i Santa Ponça

 

 

Sóller

Sóller er det oplagte valg til en ferie med aktiviteter, udflugter, afslapning og kulturelle oplevelser. Sóller ligger i Mallorcas mest frodige område, dybt i Tramuntanabjergene, omgivet af oliven, citron -og appelsintræer, som skaber et helt særlig atmosfære og sanselig luft. I hjertet af Sóller finder I en række lækre og hyggelige spisesteder, en samling imponerende seværdigheder samt nogle romantiske hoteller der med garanti vil fuldende en skøn ferie. Læs mere om ophold i Sóller

 

Valldemossa

Valldemossa er en af Tramuntanas mest charmerende landsbyer, fyldt med historiske bygninger og stemningsfyldte gader. Valldemossa er smukt beliggende på flere plateau på bjergskråningerne, hvorfra I kan nyde en betagende og malerisk udsigt over den grønne dal. Valldemossa byder på en masse hyggelige spisesteder og overnatningstilbud i skønne rolige rammer med direkte kontakt til naturen. Læs om ophold og movernatningstilbud i Valldemossa

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?