Santa Ponça – Rejseguide til aktiviteter og overnatning
Santa Ponça er beliggende i en fantastisk skøn bugt på Mallorcas sydvestlige side, med gode familievenlige faciliteter og lækre strande for en hver smag.
Santa Ponça byder på lækre restauranter og en masse herlige aktivitetstilbud, der til sammen sikrer dig og din familie nogle skønne uger og evige minder fra ferien.
Santa Ponça er desuden et område i rivende udvikling, nye hoteller og lejlighedskomplekser, ser hvert år dagens lys på klippeskråningerne over bugten.


Bedste hoteller og overnatningstilbud i Santa Ponça
Da Santa Ponca er et relativt nybygget – eller nyudbygget – område, er mange af hotellerne hernede nye, lyse og nyder skøn beliggenhed.
Santa Ponca byder ikke blot på hoteller, men også utrolig mange ferielejligheder, der giver mulighed for stor fleksibilitet og egenrådighed under opholdet.

Iberostar Suites Hotel Jardín del Sol – Adults Only ****
Iberostar er kendt for deres høje standarder når det kommer til at gøre hotelophold fuldendte – dette dejlige adults only hotel ingen undtagelse! Hotellet nyder en privilegeret beliggenhed direkte på klippeskråningerne, der tilbyder udsigt over hele bugten i Santa Ponca, desuden mulighed for at springe i havet direkte fra hotellets terrasse. Værelserne er rummelige, lyse og venlige, har gode kvalitetssenge samt badekar med massagefunktion for ekstra afslapning. I hotellets restaurant kan I hver morgen nyde en lækker og varieret morgenmadsbuffet, som sikrer en solid og god start på en dejlig dag. Der underholdes med live-musik og diverse forestillinger i aftentimerne, så dagen kan sluttes af med et smil og en drink. Hotellet tilbyder desuden en række skønne massage og skønhedsbehandlinger som fuldender et afslappende ophold.

Pure Salt Port Adriano – Adults Only *****
Dette enestående luksushotel er et oplagt valg til et romantisk ophold i Santa Ponca, hvor I kan se frem til forkælelse efter alle kunstens regler. Hotellet byder indenfor i elegante og afslappende rammer, langt fra hverdagens ansvar og pligter. I indlogeres i en lækker stor suite, hvor I har stor privat balkon eller terrasse bla. med egen jacuzzi, samt udsigt over den mondæne Port Adriano havn og butikscenter, designet af Philippe Starck. På hotellet kan I lade jer forkæle i den store spa -og wellnessafdeling, hvor I også har mulighed for at bestille diverse massage, skønheds og kropsbehandlinger, der fuldender en afslappende følelse.

Seværdigheder omkring Santa Ponça
Fra Santa Ponça kan du leje en bil eller bede receptionen på hotellet om at melde dig på en guidet bustur til en eller flere af øen mange seværdigheder. Du kan let komme med offentlig bus til Palma, hvor kultur, seværdigheder og shopping er klar til at give dig den perfekte storbytur.
Lej en bil og få det maksimale ud af ferien med et par dage rundt i Mallorcas enestående bjergbyer, drypstenshuler eller mange markeder.

Strandene i Santa Ponça
En af grundene til, at Santa Ponça er bleve et så efterspurgt område og dermed også udbygget så kraftigt over de seneste år, er helt klart de dejlige strande i området.
familier med børn. Der er masser af vandsports faciliteter, herunder en surfingskole, plus solvogne og parasoller til leje på stranden.
Hovedstranden er knap en kilometer lang og over 30 meter i bredden, desuden markeret som en “Blåt Flag” strand, hvilket er et europæisk varemærke for særligt rene strande.

Vejrudsigt
Her kan du se vejrudsigten for den kommende uge i Santa Ponca

Restauranter i Santa Ponça
Santa Ponça er kendt for at tiltrække et internationalt publikum, så du finder alt fra franske gourmetretter til kendte fast food kæder i Santa Ponça.
Så er det kun tilbage, at vælge den bedste restaurant i Santa Ponça og nyde maden!
Barer og natteliv i Santa Ponça
Nattelivet er ganske livligt i Santa Ponça, men ikke så voldsomt som i områderne i sydvest som f.eks. Magaluf, men der er masser af barer og pubs. Du finder rigelig muligheder for familieunderholdning, med forlystelser og arkader i gaderne – også familievenlige barer med live musik og underholdning.
For dig der ønsker at feste hele natten lang, er der et par klubber og diskoteker i byen, som hitter for de unge.

Indkøb i Santa Ponça
Butikkerne i gadebilledet i Santa Ponça, ligner en hvilken som helst anden badeferie by i Spanien. Her blender de små velkendte souvenirbutikker ind blandt caféer, arkader og madforretninger – kort sagt, finder du alt du måtte mangle i Santa Ponça.

Marked & events i Santa Ponça
Du har faktisk mulighed for at komme på marked hele 2 gange om ugen. Hver lørdag er der marked i selve Santa Ponça, mens du om tirsdagen kan besøge nabobyen Pegueras marked.

Vigtige telefonnumre
- Nationalt politi: 091
- Nærpoliti: 092
- Civilgarden: 062
- Brand: 080
- Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Apoteker
Find et åbent apotek på Mallorca
Stort set alle byer på Mallorca har et apotek, dog varierer åbningstiderne.
For at finde et åbent apotek, eller åbningstider for et apotek, kan du klikke på linket nedenfor som tager dig til en ny side på spansk.
Når du lander på siden, vælg da ‘Mallorca’ fra listen i højre side. Ved siden af kan du nu vælge by fra en rullemenu.
Klik her for at finde et åbent apotek
Buslinje 103, 122, 123, A11
Bus A11 er en lufthavnsbus der forbinder Palma lufthavn med Santa Ponca. Turen tager ca. 40 minutter.
Klik her for at se alle busstoppesteder og ruter på linje 100 busser
Hvor ligger Santa Ponca på Mallorca?
Santa Ponsa ligger mellem andre populære solferie-destinationer som Camp de Mar, Peguera, Magaluf og Palma Nova, hernede på Mallorcas altid varme og dejlige sydvestkyst, hvor vejret altid er godt. Området er praktisk beliggende tæt på motorvej og naturområder, og der er fine offentlige transportforbindelser til både nabobyerne og Palma.
Rejsemål og ophold i Tramuntana
Tramuntana byder på mange skønne rejsemål, både romantiske, smukke og tæt på naturen. Alle rejsemål i Tramuntana er beliggende i maleriske omgivelser, som giver jeres ophold den ekstra dimenssion der fuldender en en afslappende ferie.
Læs mere om Tramuntana
Andratx
Andratx er en skøn og historisk middelalderby beliggende i en grøn dal ca. 5-7 km fra Port d’Andratx. Andratx’ gamle bydel er præget af de mange enorme herregårde og befæstede bygninger, der stadig står som eksempel på hvor udsat området har været gennem tiden, og gør byen til et slags open-air museum. Ferie og ophold i Andratx skal netop nydes på herregård, i rustikke og dybt charmerende rammer, hvor der er fokus på god mad og afslappende moderne faciliteter.
Bunyola
Bunyola er et smukt områder der gennem tiden har tilhørt nogle af øens rigeste mennesker, hvilket har efterlagt en stor kulturarv samt en række utroligt smukke fincas og herregårde, der nu har fået liv som udstillinger og hoteller. Bunyola byder på både kultur, natur og masser af aktiviteter. Læs om ophold i Bunyola
Banyalbufar
Banyalbufar ligger på de stedsegrønne bjergskråninger med udsigt over den smukke azurblå kyst. Den lille middelalderlandsby byder på autentisk ophold i historiske bygninger, smuk natur samt en håndfuld interessante seværdigheder og besøgsmål. Banyalbufar har desuden et godt udbud af hyggelige restauranter der serverer udsøgte middelhavsretter. Læs om ophold i Banyalbufar
Cala Sant Vicenç
Cala Sant Vicenç ligger isoleret på Tramuntanabjergenes nordvestlige side, mellem to smukke bugter omgivet af høje klippevægge der forhindrer vinde i at komme ind til strandene. Ophold i Cala Sant Vicenç byder på både romantisk boutique hotel og havudsigt fra altanen på et af de populære hoteller lige ved strandkanten. Cala Sant Vicenç er et godt rejsemål til der der søger aktiviteter i det fri, men ikke vil undvære hotellernes bekvemmeligheder. Læs om ophold i Cala Sant Vicenc
Camp de Mar
Camp de Mar er en lille bugt for foden af tramuntana på Mallorcas sydvestlige kyst. Camp de Mar byder på to dejlige strande, en god beliggenhed tæt på vejnet og aktiviteter samt nogle dejlige hoteller i alle prisklasser. Camp de Mar er et godt rejsemål til par og småbørnsfamilier, som søger en feriebase med strand og gode faciliteter hvor der kan slappes af. Læs om ferie i Camp de Mar
Deià
Deià er et smukt og romantisk område, omgivet af underskøn natur og udsigt over kysten. Deià er et oplagt rejsemål til en romantisk og luksuriøs ferie, hvor der er mulighed for selvforkælelse, lækre madoplevelser og se en masse seværdigheder. Læs om ophold i Deià
Escorca
Escorca er Tramuntanas hellige centrum, her ligger nemlig et af Europas største klostre og klosterskoler, Santuari de Lluc. Escorca byder på en utrolig smuk og uberørt natur, oplagt til vandreferie eller afslapning i total afsondring. Escorca er virkelig et sted hvor man kan høre stilheden i den friske rene bjergluft. Læs om ophold i Escorca
Esporles
Esporles er en by og et område der har utroligt meget at byde på, både i forhold til kultur, aktiviteter og seværdigheder. Besøg bla. den imponerende La Granja herregård og museum, det gamle Maristel-kloster, gå på vandretur i den uberørte natur og kom med til Europas største festival for søde sager. Læs om ophold i Esporles
Estellencs
Estellencs er en sød lille middelalderby beliggende på bjergskråningerne over Tramuntanabjergenes uspolerede kystlinje. Estellencs er et godt rejsemål for jer, der vil mærke den lokale atmosfære og have direkte adgang til de mange vandreruter og bjergveje. Estellencs byder desuden på en skøn lille naturstrand, hvor der er mulighed for at tage en dukkert og nyde en gang solbadning i fred og ro. Læs om ophold i Estellencs
Formentor
Formentor er Tramuntanas og Mallorcas nordligste rejsemål. Formentor er en halvø der nyder en isoleret og afsides beliggenhed, omgivet af uberørt natur med med gode vejforbindelser til restaen af øen. Formentor har blot ét hotel, et skønt luksushotel beliggende på klipperne over den rolige bugt, Cala Formentor. Hotellet var Mallorcas første luksushotel og har været elsket af bla. Winston Churchill og Audrey Hepburn. Læs om ophold på Formentor
Fornalutx
Fornalutx er Mallorcas smukkeste landsby. Den lille landsby ligger som malet ind i den frodige dal fyldt med citrustræer og olivenlunde, med dens fine rustikke huse med grønne skodder og blomster foran, som giver gaderne deres maleriske udseende. Fornalutx byder på skønne finca hoteller med udsigt over den grønne dal, samt masser aktivitetstilbud for vandrere og cyklister. Læs om ophold i Fornalutx
Galilea
Galilea er et rejsemål for jer der foretrækker at leje feriehus i rolige og smukke omgivelser. Galilea er en lille landsby på bjergskråningerne, med skøn udsigt over Mallorcas sydvestkyst, man kan høre stilheden heroppe mens man nyder den rene bjergluft. Galilea byder desuden på en lille håndfuld lokale spisesteder, populære for deres tapas. Læs mere om ophold i Galilea
Magaluf
Magaluf er kendt som Europas største festby, der hvert år tiltrækker millioner af unge mennesker til party i gaderne. Men Magaluf er heldigvis mere end blot fest og farver, det er også lækre hoteller lige ved stranden og masser aktivitetstilbud for unge og børnefamilier, bla. forlystelsesparker, badeland og delfinshows. Find hotel i Magaluf
Llucalcari
Den lille landsby med blot 20 indbyggere og kun 1 hotel, er et eksklusivt og romantisk rejsemål for par der vil nyde hinanden i smukke omgivelser. Llucalcari ligger på bjergskråningerne ved kysten ud for Deià, og det lækre SPa & Wellnesshotel ligger med smuk havudsigt og bjergene i baggrunden, en virkelig romantisk scene. Læs om ophold i Llucalcari
Orient
Orient er en idyllerisk og malerisk dal beliggende dybt i Tramuntanabjergene, hvor fred og hvile troner overalt. Ophold i Orient byder på luksus i autentiske rammer i nogle af de historiske fincas og herregårde der har præget området gennem tiden. Orient er oplagt til et ophold hvor der er mulighed for både fysisk udfoldelse og ren afslapning. Læs om ophold og overnatning i Orient
Palmanova
Palmanova er en god alsidig familiedestination, tæt på aktivitetstilbud for unge og børn samt Palma. Palmanova har tre lækre hvide sandstrande, en række moderne hoteller og rigeligt med spisesteder med internationalt køkken. Læs om ophold og overnatningstilbud i Palmanova
Peguera
Peguera ligger på Mallorcas sydvestkyst og er populært blandt cyklister. Peguera består af to områder; Peguera selv og Cala Fornells, hvor sidste er en afsidesbeliggende lille bugt væk fra det til tider hektiske turistliv. Peguera selv er et livligt område, der byder på lidt af det hele, både lækre strande, mange spisesteder, barer og restauranter. Hoteller og overnatningstilbud i Peguera varierer meget, men der er gode muligheder for at få hotel med havudsigt og god beliggenhed i byen. Læs om ophold og overnatningstilbud i Peguera
Pollença
Pollença er en charmerende by med masser sjæl og hjerte, smukt beliggende i Tramuntanabjergenes nordlige ende. Pollença har utroligt mange tilbud, både i forhold til overnatning, aktiviteter, sport og udflugter. Overnatning byder på både luksusophold, charmerende boutique hoteller i byen og agroturismos på bjergsiderne. Pollença har desuden en bred vifte af spisesteder, med både lokale specialiteter og internationale anretning. I området finder I masser kulturelle tilbud, seværdigheder og udflugtsmål. Sport er stort i Pollença, hvor både golf, vandring, cykling og sejlads er populært. Læs om ophold og overnatningstilbud i Pollença
Port de Pollença
Port de Pollença er en smuk og livlig havneby med to skønne strandområder, beliggende i en smuk bugt for foden af Tramuntanabjergene og halvøen Cap de Formentor. Port de Pollença er kendt og elsket for dens havne -og strandpromenade, The Pine Walk, hvor fyrretræer står på parade og danner en smuk scene for cyklister og løbere. På samme promenade ligger også barer og restauranter side om side, som fyldes op hver dag af glade feriegæster. Læs om ophold og overnatningstilbud i Port de Pollença
Port de Sóller
Port de Sóller er en maleriske og charmerende havneby, beliggende i en naturskøn bugt på Tramuntanabjergenes vestlige kyst. Port de Sóller er et godt rejsemål for jer, der ønsker et bredt udvalg af lækre restauranter, mange aktivitetstilbud og mulighed for at komme på eventyr. Port de Sóller byder desuden på en række spændende og romantiske hoteller med skønne beliggenheder på bjergskråningerne med udsigt over den dejligt bugt. Læs om Port de Sóller
Port d’Andratx
Port d’Andratx ligger i en smuk bugt for foden af Tramuntanabjergene, på Mallorcas sydvestkyst. Port d’Andratx er kendt som et eksklusivt rejsemål, særligt fordi størstedelen af overnatningstilbuddene består af feriehuse og lejligheder med enestående beliggenhed på klippeskråningerne over kysten med smuk havudsigt. Port d’Andratx byder da også på et par hoteller, bla. det lille Hotel Brismar der ligger lige ud til vandet på havnepromenaden blandt restauranter og cafeer. Port d’Andratx er oplagt til voksenferie . Læs om Port d’Andratx
Portals Nous
Portals Nous (nye havn) er et mondænt og luksuriøst rejsemål for voksne og par der vil nye en romantisk ferie i afslappende, moderne og lækre rammer. Portals Nous ligger blot 10 minutter fra Palma, og byder på splinternye luksushoteller, Michellin-restauranter, wellness og shopping. Hotellerne i Portals Nous er nye og byder på luksusophold med designermøbler, gourmet-anretninger og serviceniveau der passer til kongelige. Beliggenheden tæt på Palma, gør det let at komme på shoppingtur i Palmas gader samt udforske den smukke hovedstad, som flere gange er kåret til at være verdens bedste by. Læs om Portals Nous
Puigpunyent
Puigpunyent er en skøn lille landsby i tramuntanabjergene, beliggende i en smuk dald fyldt med frugttræer og olivenplantager. Puigpunyent er kendt som et godt rejsemål for cyklister, som har optimale betingelser for at blive udfordret på de mange snoede veje i Tramuntana. Ophold i Puigpunyent byder på luksus og autenticitet i naturskønne omgivelser, på herregård eller finca i naturskønne omgivelser. Puigpunyent er også hjemsted for en zoologisk have i bjergene, La Reserva, som blander zoo med naturpark, et smukt og ionteressant sted at besøge. Læs om Puigpunyent
Sant Elm
Sant Elm er en skøn og charmerende lille havneby med masser mallorcinsk sjæl, som ligger isoleret i Tramuntanas sydvestlige hjørne. Sant Elm er et rejsemål for par og småbørnsfamilier, her er roligt, romantisk og præget af en afslappet atmosfære. Sant Elm har en hyggelig bilfri hovedgade, som løber lige bag kystlinjen, hvor en række restauranter og barer har hjemme og som skaber en stemningsfyldt scene både til frokost og aften. Fra Sant Elm er det let at tage på opdagelse i naturen, der går smukkevandreruter til betagende udsigtspunkter over hele kysten, vejnet til cyklisterne og strand til solbaderne og vandhundene. Desuden afgår der fra Sant Elm havn en båd over til Sa Dragonera, en ø og naturreservat, hvor I kan vandre i helt uberørt natur, mens I oplever vilde falke og menneskevante firben. Læs om Sant Elm
Sóller
Sóller er det oplagte valg til en ferie med aktiviteter, udflugter, afslapning og kulturelle oplevelser. Sóller ligger i Mallorcas mest frodige område, dybt i Tramuntanabjergene, omgivet af oliven, citron -og appelsintræer, som skaber et helt særlig atmosfære og sanselig luft. I hjertet af Sóller finder I en række lækre og hyggelige spisesteder, en samling imponerende seværdigheder samt nogle romantiske hoteller der med garanti vil fuldende en skøn ferie. Læs mere om ophold i Sóller
Valldemossa
Valldemossa er en af Tramuntanas mest charmerende landsbyer, fyldt med historiske bygninger og stemningsfyldte gader. Valldemossa er smukt beliggende på flere plateau på bjergskråningerne, hvorfra I kan nyde en betagende og malerisk udsigt over den grønne dal. Valldemossa byder på en masse hyggelige spisesteder og overnatningstilbud i skønne rolige rammer med direkte kontakt til naturen. Læs om ophold og movernatningstilbud i Valldemossa