Cala Millor
Cala Millor rejseguide og hoteltilbud
Cala Millor er det største turistmål på østkysten af Mallorca. Cala Millor, består af høje hoteller, der grænser op til den lange hvide sandstrand.
Cala Millor en bred vifte af butikker, restauranter, og nattelivet er langt mere livligt end andre områder på østkysten.
Leder du efter aktivitetsfyldte familieferier med masser oplevelser, vil du elske Cala Millor, med sin lange hvide sandstrand og store udvalg af barer, restauranter, butikker og familieunderholdning. Samtidig er Cala Millor et velbesøgt feriemål for par, der ønsker at forkæle sig selv, med god mad og wellness.
Bedste hoteller og hoteltilbud i Cala Millor
I tro stil med hvad du kender fra andre badebyer sydpå, er langt størstedelen af hotellerne i Cala Millor høje med hvidpudsede facader. Cala Millor er dog stadig ungt og derfor er faciliteterne på de fleste hoteller, helt i top. Se hotellerne i Cala Millor her.

Hipotels Flamenco ****
Hotel Flamenco ligger lige bag den lange brede sandstrand i Cala Millor, tæt på alting og alligevel en oase af fred og ro. Hotellet tilbyder familivenlige rammer til en afslappende solferie, med rolige rene værelser, gode senge og masser dejlige faciliteter og aktivitetstilbud til at fulde opholdet i Cala Millor. Hotellets morgenmadsbuffet roses ofte af andre gæster, for det alsidige og brede udvalg af lækre spiser. Fra balkonen på værelset kan I nyde den smukke udsigt over stranden og havet, virkeligt smukt både morgen og aften. Hotellet har et dejligt poolområde udenfor samt indenfor, hvor der også er fitnessrum. I dagtimerne er der aktivitetsklub for de små, så du kan slappe af uden at skulle bekymre dig om opsyn.

Hotel Marins Playa Suites – Adults Only ****
Nyd et romantisk ophold i Cala millor på dette lækre moderne adults only hotel lige ud til vandet. Hotellet nyder en af de bedste beliggenheder i Cala Millor, blot få minutters gang til strand samt butiks og restaurationsliv i byen. Hotellet byder på en afslappet og rolig atmosfære, ideelt til par der bare gerne vil undslippe hverdagens stress og jag og nyde livet under Middelhavets sol. Værelserne på hotellet er store og lyse, godt indrettede og har stor dejlig balkon til dem, hvor udsynet over vandet kan indtages mens sjælen finder ro.

Mercedes Aparthotel ****
Dette skønne lejlighedshotel er ideelt til familier der skal nyde en dejlig solferie på Mallorca, hvor der ikke skal tænkes på andet end total afslapning. Lejlighederne på hotellet er rummelige, har gode senge og er velindrettede til en familie, desuden kan I glæde jer til den enestående gode udsigt fra lejlighedens altan over hele Cala Millor og bugten. Lejlighedshotellet her ligger direkte ned til den lange brede sandstrand, så det står jer frit om livet skal nydes ved den store pool eller ved stranden. Hver aften underholdes der med livemusik og shows på scenen, så hele familien kan slutte dagen af med et smil. Hotellets store restaurant sikrer jer hver morgen en god start på dagen, med en stor og varieret morgenmadsbuffet efter alle kunstens regler.

Sentido Playa del Moro ****
Sentido Playa del Moro nyder en fantastisk god beliggenhed i Cala Millor, tæt på både strand og by. Hotellet her er et oplagt tilbud til par der søger et godt og alsidigt hotel med central beliggenhed, i kort afstand til byens restaurant og byliv samt strandområde. Hotellet tilbyder en række lækre faciliteter, som rummelige værelser, fitnesscenter, spa og wellnessområde, tyrkisk bad samt stort lækker poolområde både indendørs og udendørs, altsammen med til at fuldende en afslappende solferie i Cala Millor.
Sport og aktiviteter i Cala Millor
Det er næsten lettere at fortælle hvad der ikke er muligt, end hvad der er, når det kommer til aktiviteter i Cala Millor, Langs strandlinien, tilbydes vandscootere, vind og keitsurfing, vandcykler, bananen, jetski, speedbåd at naturligvis et særdeles børnevenligt blåtyrkist vand. Cala Millor og østkysten er desuden populært blandt dykkere, grundet de mange undersøiske grotter. I klitterne bag stranden, kan det actionfyldte legebarn også få stillet sulten med en tur i beachbuggy rundt i de bakkede klitter. Der er desuden en større legeplads i centrum af byen, kaldet Fantasy Park, hvor du også finder en adrenalinfyldt gokart bane.
For vandrere, cykelryttere, mountainbikere og klatrere, er Serra de Llevant bjerget i baggrunden, en oplagt legeplads med sine 544 meter i højden.
Hvis du har lyst til lidt forandring i scenariet, er det muligt at gå fra Cala Millor til det noget roligere og småbørnsvenlige Cala Bona, hvor du også finder et fantastisk strandområde. I den modsatte retning, vil en længere spadseretur tage dig til Sa Coma og s’Illot, der byder på flotte naturoplevelser, så for naturelskeren der ikke er bange for at bruge benene under ferien, kan det anbefales at gå strækningen.

Udflugt til Dragegrotterne i Porto Cristo
Tag med på en eventyrlig oplevelsestur til de verdensberømte Dragegrotter, fyldt med mystik og fascination. Bevæg dig rundt mellem tusindvis af drypsten, nyd en live koncert og sejl på en af verdens største underjordiske søer.

Beach buggy tur fra Cala Millor
Udforsk Mallorcas østkyst på en anderledes og sjov måde bag rattet i en beach buggy. På turen kommer I igennem enestående natur, smukke udsigtspunkter og ser nogle af de vigtige monumenter. Mærk suset i kroppen, vinden i håret og friheden ved at kunne køre i alle terræner i de livlige buggys.

Tur i Luftballon fra Cala Millor
Mærk følelsen af vægtløshed, som I langsomt og roligt stiger til vejrs i den imponerende varmluftsballon, og svæver op over Mallorcas smukke østkyst fra Cala Millor. Synet og følelsen er uforlignelig, det er så uvirkeligt og samtidig så vanvittigt smukt. Se Mallorca fra fuglens øje og lyt til stilheden som I svæver langsomt gennem den klare luft.

Udforsk havgrotter
Opdag en spændende verden under jorden på denne halvdags havgrottetur på Mallorcas østkyst. Udforsk Cova des Coloms-grotterne med en professionel guide, og svøm i de naturlige laguner i grotterne. Dette er et eventyr for hele familien.

Billet til Aqualand El Arenal inkl. transport
Aqualand El Arenal er Mallorcas største vand -og badeland, fyldt med sjove aktiviteter for børn og unge i alle aldre. Her finder I vilde vandrutsjebaner, kæmpe legeland, jacuzzi, mini-vandland og meget mere, et helt fantastisk sted som ungerne ikke vil hjem fra. Nyd en dag med afslapning og sjov for hele familien i den populære badeby, s’Arenal.
Seværdigheder og udflugtsmål nær Cala Millor
Du er perfekt placeret, lige på midten af Mallorcas østkyst, der giver dig let adgang til seværdigheder i alle retninger. Mod nord kan du besøge de verdensberømte og dybt fascinerende Dragegrotter, Cuevas del Drach, samt Cuevas del Hams eller Cuevas de Artà.
I Sa Coma, lige syd for Cala Millor, ligger Safari Zoo, en stor zoologisk have, hvor dyrene går løs. Her kan du køre ind med bil eller hoppe med på en af de arrangerede ture med safari-toget og opleve den vilde natur dens fauna, helt tæt på. Ruten i Safari Zoo er over 3 km lang og du kan opleve løver, tigre, aber, zebraer og giraffer helt tæt på. Parken har i alt over 600 dyr og har også en “baby-zoo”, hvor du kan opleve dyr, der er født i parken, heriblandt elefantunger. For børnene er der legeland rundt omkring i parken og der bydes på mad i de forskellige restauranter og caféer.
For mere byliv, lokal atmosfære og seværdigheder, kan du med en kort køretur i bil eller bus, nå til handelsbyen Manacor, kendt for markeder, perler og grotter. Manacor byder desuden på en række historiske byggeværker, lokal kulinariske oplevelser i deres mange cellars samt naturligvis gode muligheder for at fylde indkøbskurven. Ud for Manacor, ligger også det mindre turistprægede strandområde, Porto Cristo, med dertilhørende lang og flot strandpromenade, hvor Mallorcas svar på Den Lille Havfrue, Sirena, sidder.
Strande i Cala Millor
En af grundene til, at Cala Millor er bleve et så efterspurgt område og dermed også udbygget så kraftigt over de seneste år, er helt klart de dejlige strande i området.
Den bløde, gyldne sandstrand ved Cala Millor der blidt skråner ind med klart mousserende vand, opvarmet af sin beskyttede beliggenhed, gør stranden perfekt for dig der vil nyde strandlivet. De rolige vande her gør det til et ideelt sted for
familier med børn. Der er masser af vandsports faciliteter, herunder en surfing-skole, plus solvogne og parasoller til leje på stranden. Cala Millors strand betragtes som en af de bedste på Mallorca og er et paradis for strandelskere og vandsports entusiaster.
Hovedstranden er over en kilometer lang og over 30 meter i bredden og er markeret som en “Blåt Flag” strand, et europæisk varemærke for særligt velegnede strande til familier.
Mad- og restaurantliv i Cala Millor
Cala Millor, Cala Bona, Sa Coma, s’illot, Port Vell og Son Servera, byder på et væld af lækre restauranter. God livskvalitet på Mallorca, er en af de vigtigste dyder på øen, her vil du finde flere restauranter med speciale i både indenlandske og internationale menuer, ikke at forglemme det gode mallorcinske køkken og dets specialiteter.
Der er et bredt udvalg af fiskerestauranter, tapasbarer og internationale temarestauranter rundt omkring i byen og ikke mindst langs den smukke strandpromenade.
Så er det kun tilbage at vælge den bedste restaurant og nyde maden!
Shopping og indkøb i Cala Millor
Butikkerne i gadebilledet i Cala Millor, ligner en hvilken som helst anden badeferie by i Spanien. Her blender de små velkendte souvenirbutikker ind blandt caféer, arkader og madforretninger – kort sagt, finder du alt du måtte lyste eller mangle i Cala Millor.
Vil du på marked på ferien i Cala Millor, må du til Son Servera, én af nabobyerne. Her afholdes hver fredag fra morgenstunden et ret stort marked, hvor du finder alt fra frisk frugt til håndsyede lædervarer. Der bliver arrangeret mange ture til markedet og du kan blot spørge på dit hotel, hvordan du lettest kommer dertil.
Hvor ligger Cala Millor?
Cala Millor ligger ved en 2 km bred sandstrand på Mallorcas smukke østkyst. Lige nord for området, finder du det mere rolige Cala Bona og Canyamel, mens du sydpå finder Sa Coma og s’Illot.
Flere dejlige rejsemål i Llevant
Llevant-regionen på Mallorca byder på mange dejlige rejsemål, hvor både strand, vild natur og charmerende byer fyldt med sjæl. Læs om Llevant-regionen her
Artà
Artà er en kulturel højborg på Mallorca, et område der gennem tiden har været hjemsted for den sociale elite. Artà byder på ophold på herregårde og charmerende palæer i hjertet af byen, som er omdannet til luksuriøse boutique hoteller, perfekt til par som søger romantik, god mad og afslapning. Artà turistinfo
Cala Bona
Cala Bona er bygget op om en hyggelig gammel havn, hvis promenade er fyldt med leben på barer, restauranter og hoteller. Cala Bona har to dejlige hvide sandstrande på hver side af havnen, en ideel solferie-destination til par og småbørnsfamilier der søger et alsidigt rejsemål. Cala Bona turistinfo
Cala Ratjada
Cala Ratjada er den ældste havneby på Mallorcas nordøstkyst, en charmerende lille by, der er blevet genoplivet med masser butikker, restauranter, barer og skønne hoteller. Cala Ratjada er blevet et populært rejsemål pga. den fantastiske beliggenhed i kort afstand til mange aktivitetstilbud og udflugtsmål. Læs om Cala Ratjada
Calas de Mallorca
Cala de Mallorca er en ny solferie-destination på Mallorcas østkyst, spækket med lækre hoteller, moderne faciliteter og aktivitetstilbud for hele familien. Calas de Mallorca er et godt valg til en rendyrket solferie, hvor det hele handler om afslapning og familietid i skønne rammer. Info om Calas de Mallorca
Canyamel
Canyamel er et mere eksklusivt rejsemål på Mallorcas nordøstlige side, en feriedestination der passer godt til voksne par, som vil nyde luksus, afslapning og lækker mad på hotellet. Canyamel byder på både luksus-resort, samt en håndfuld lækre strandhoteller med udsigt over hele den smukke bugt. Info om Canyamel
Capdepera
Capdepera er charmerende lille middelalderby, beliggende på en bjergtop med udsigt over havet og bjergene. Capdepera byder på lækre og charmerende overnatningssteder, bla. luksus-landferie på agroturismo, SPA-hotel samt herregårdsferie i naturens smukkeste rammer. Capdepera turistinformation
Font de sa Cala
Font de sa Cala er en mindre men meget smuk bugt beliggende nord for Canyamel. Font de sa Cala er en relativt nybygget turistdestination, og hotellerne her byder indenfor i moderne nye rammer fyldt med lækre faciliteter og bekvemmeligheder til en fuldendt afslappende ferie. Font de sa Cala turistinformation
Manacor
Manacor er et oplagt rejsemål for jer der vil på cykelferie, vandreferie, golfferie eller bare på eventyr næsten hver dag, og ønsker et autentisk og afslappende sted at komme hjem til efter dagens ture. Manacor byder på herregårdsferie og fincaferie på landet, i rustikke og charmerende rammer. Manacor turistinformation
Porto Cristo
Porto Cristo er et godt valg til en ferie uden formål, andet end afslapning og nydelse. Det alsidige område byder på både herregårdsferie, lejlighedshotel ved havnen og børnevenligt hotel med legepladser mv. Porto Cristo har en central beliggenhed, tæt på masser aktivitetstilbud og spisesteder. Porto Cristo turistinfo
s’Illot
s’Illot er en mindre solferie-destination på østkysten, perfekt til par og småbørnsfamilier der søger en traditionel solferie ved stranden med masser muligheder for både afslapning og aktiviteter til alle aldre. Hotellerne i s’Illot ligger centralt i byen, flere hoteller har udsigt fra værelserne over stranden og havet. s’Illot turistinfo
Sa Coma
Sa Coma er et nyere solferie-område beliggende på østkysten mellem s’Illot og Cala Millor. Sa Coma byder på hoteller til alle behov; her er både børnehoteller, lejlighedshoteller og voksenhoteller, de fleste beliggende centralt i forhold til indkøb, strand, restauranter og barer. Sa Coma turistinfo
Sant Llorenç des Cardassar
Sant Llorenç des Cardassar er et hyggeligt område, der byder på både herregårdsferie og fincahoteller på landet. Sant Llorenç des Cardassar er et oplagt rejsemål til jer der søger både eventyr, natur, oplevelser og smagen af det ‘ægte’ Mallorca, her får i lidt af det hele. Sant Llorenç des Cardassar turistinformation
Son Servera
Son Servera er en hyggelig og charmerende by, med tilhørende skønne arealer af mandelplantager, skove, enge og bakker. Son Servera er kendt som en populær golfferie-destination, hvor I har flere af Mallorcas mest udfordrende og smukkeste golfbaner indenfor kort kørselsafstand. Son Servera turistinfo