Valldemossa

I denne guide

Vælg Valldemossa for

Her ligger Valldemossa

Byen Valldemossa markeret på kort over øen Mallorca.

Valldemossa, Mallorca - Guide til det charmerende område

Valldemossa er et dybt charmerende og autentisk område, rig på historie og kulturarv, med naturskønne omgivelser.

Om Valldemossa

Valldemossa er blandt de smukkeste landsbyer på Mallorca, beliggende mellem de høje bjerge på vestkysten. Valldemossa lægger kulisse til en perfekt dagtur, med kulturelle seværdigheder og enestående naturomgivelser i form af de skovbeklædte bakker der omringer byen.

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Seværdigheder og oplevelser omkring Valldemossa

Hvad skal man opleve i Valldemossa?

Valldemossa er i sig selv én stor seværdighed, med dens charmerende ujævne brostensbelagte gader, typiske arkitektur fra Tramuntana og smukke omgivelser i den stedsegrønne dal.

Besøg det berømte karteuserkloster

Real Cartuja, eller på dansk det royale karteuserkloster, er vel nok Valldemossas største seværdighed og vartegn. Klosteret og dets tilhørende kirke har lagt scene til et væld af historiske begivenheder og besøg, bl.a. huset komponist Frederik Chopin og  hans elskerinde, forfatter George Sand, hvis lejlighed er omdannet til museum.

På klosteret er også Valldemossas lokalhistoriske museum, de smukke klosterhaver, klosteret selv, samt den utroligt smukke klosterkirke, hvor der ofte spilles klassisk koncert. 

Karteuserklosteret er en spændende og smuk seværdighed i Valldemossa, som de fleste mennesker vil synes er en god oplevelse.

Real Cartuja er berømt for at have huset komponist Frederik Chopin, men byder på en lang og rig historie, og så er det utroligt smukt.

Tag ud til kysten til det gamle Miramar-kloster

Miramar er et gammel kloster bygget helt tilbage i det 13. århundrede af den berømte mallorcinske filosof, Ramon Llull. Miramar nyder vel nok områdets mest priviligerede beliggenhed, lige ud til den eventyrligt smukke kystlinje udfor Valldemossa som netop har givet klosteret sit navn. Kom med og ud og besøg dette historiske sted og se selv, hvorfor her er så specielt.

Miramar er en gammel sprogskole og kloster ved Valldemossas kyst, der blev stiftet af den berømte filosof Ramon Llull.

Læs om Miramar

Sant Bartolomeu

Den smukke gamle sognekirke i byen står med sit høje spir smukt midt i dalen, som et symbol på lokalbefolkningens hengivenhed og hjerte. Det var netop den lokale befolkning der i en tid hvor alt var kaos og fattigdom, sikrede at kirken kunne færdiggøres og give tro og håb om bedre tider.

Sant Bartolomeu er en smuk kirke, der fint står i hjertet af dalen.

Ermita de Santissima Trinitat

Dette søde lille kapel ligger smukt i Valldemossas frodige natur med udsigt over den azurblå kyst. Kapellet var det første sted Chopin og Sand skulle bo da de i vinteren 1838 ankom til Mallorca, og her kan du læse hvordan Sand fint og detaljeret beskriver rejsen dertil.

Ermita de Santissima Trinitat er et af de få kapeller på Mallorca, der fortsat drives af munke. I 1839, boede Frederik Chopin og George Sand her.

Læs mere

Fundación Coll Bardolet

Besøg kunstmuseet for maleren Josep Coll Bardolet i hjertet af Valldemossa, og nyd hans mange utrolige værker som er udstillet her.

Coll Bardolet museet

Den catalanske kunstner slog sig ned i Valldemossa efter at have forelsket sig i Mallorca, som så mange andre kunstnere.

Læs mere

Fødested for Catarina Tomas, Mallorcas helgen

I dette hus blev Mallorcas helgen, Catarina Tomas født. Her kan du læse hele historien om Mallorcas egen helgen, som til trods for en opvækst under trænge kår, endte med at blive accepteret i et af Palmas fineste klostre og blev øens helgen og senere beatificeret.

Museu Municipal

Foruden Chopin-museet, finder du også det lokalhistoriske museum i det smukke karteuserkloster i Valldemossa. Kom og lær om områdets spændende udvikling, samt dets betydning for øen. Museet byder på en lang række imponerende samlinger og udstillinger som er spændende at se.

Son Matge

Son Matge er vel nok én af de mest fascinerende forhistoriske steder på øen, i hvert fald når vi taler om tider hvor mennesker boede i huler, altså langt før landbrug var introduceret. Son Matge er også stedet hvor skelettet af den nu uddøde baleariske dværgantilope blev fundet.

Andre skønne aktiviteter omkring Valldemossa

Valldemossa ligger helt fantastisk placeret i Serra de Tramuntana, med let adgang til naturens mange legepladser og andre storslåede seværdigheder.

Besøg et af Mallorcas smukkeste ejendomme, Son Marroig

På kyststrækningen mellem Valldemossa og Deià, ligger den ikoniske ejendom Son Marroig, der er kendt for sin marmorpavillon der står og kigger ud over kysten. 

Son Marroig tilhørte i sin tid eventyren Ludwig Salvador, ærkehertug af Habsburg, som bl.a. skrev bogen ‘Die Balearen’, som vandt guld ved verdensudstillingen i Paris, i 1878. Han opkøbte flere af Mallorcas smukkeste ejendomme, også s’Estanca, som senere blev købt af skuespiller Michael Douglas, samt det gamle Miramar-kloster.

Son Marroig er omdannet til museum, der giver et godt indblik i en sand eventyrs liv, samt nogle smukke haver og den kendte marmorpavillon. 

Son Marroig er unægteligt én af Mallorcas smukkeste ejendomme. Kom tæt på Mallorcas første og største eventyrer, ærkehertug Ludwig Salvador.

Snør vandrestøvlerne og gå på eventyr i naturen

Vandring er og bliver én af de mest populære og skønne aktiviteter på Mallorca, noget (næsten) alle kan være med på.

Fra Valldemossa kan du koble dig på flere vandreruter, der tager dig omkring i den sanselige baleariske natur. Du kan bl.a. gå ad Mallorcas længste vandrerute, GR221, der løber fra Pollenca i nord til Andratx i syd. GR221 er designet til at lede dig gennen den mest emblematiske baleariske natur, samt vise dig menneskeskabte vidundere, heriblandt tørstenskonstruktioner og terrasser bygget ind i bjergskråningerne, alt sammen en del af UNESCOs verdensarv.

Har du konditionen i orden, og er frisk på lidt udfordring, så vandr turen gennem de frodige dale og op til det panoramiske udsigtspunkt Es Caragolí, 940 meter over havets overflade. 

Der er også andre smukke udsigtspunkter nær Valldemossa, bl.a. Mirador de ses Basses og Puig des Pou, som er nogle af de mest fascinerende og populære vandremål i dette område. 

Du kan generelt glæde dig til at vandre omkring Valldemossa, her er virkelig mange flotte vandreruter og steder at gå.

Tag på golfbanen

Godt 15 minutters kørsel fra Valldemossa, i Bunyola, ligger Golf Son Termes, en ægte darling af en golbane på Mallorca. Den 18-hullers par-70 bane på 5.598 meter, er kendt som én af de smukkeste baner på øen, og beliggenheden i bjergdalen, med masser af vildt gående frit omkring, tilføjer bare så meget karakter og giver til oplevelsen.

Du kan glæde dig til mere end 20 fantastiske golfbaner, når du besøger Mallorca. Her er masser af udfordringer, smukke omgivelser og gennemtænke designs.

Cykling omkring Valldemossa

Cykelryttere elsker at rejse til Mallorca, både amatører og profesionelle. Øen har simpelthen alt en cykelrytter har brug for; sjov, hygge og udfordring.

Nær Valldemossa finder du rigeligt med snoede bjergveje, skarpe hårnålesving og smukke kyststrækninger, som nok skal give dig en mindeværdig oplevelse.

Kør f.eks. mod syd, mod de smukke kystbyer Banyalbufar og Estellencs, hvor du passerer skønne strækninger som Coll de sa Bastida og Coll d’en Claret, der byder på udsigt og sanselig natur. 

Du kan også nøjes med kortere cykelture, f.eks. ud til Port de Valldemossa eller ned til smukke Deià, begge ture på en times tid, der med sikkerhed vil imponere dig. 

Mallorca er et cykelparadis i Europa, med utallinge muligheder for udfordring og hyggekørsel. 

Sejlture omkring Mallorca

Lad dig fascinere af hundredvis af dyrearter, der lever i verdenshavene, sammen med Europas største hajtank og masser af sjove aktiviteter.

Hvor skal du bo i Valldemossa?

Vælger du ophold i Valldemossa kan du se frem til romantiske rammer, blandt hotellerne i området.

Mirabó de Valldemossa

Booking.com

Bordoy Continental Valldemossa

Booking.com

Hotel Sa Vall

Booking.com

Spisestederne i Valldemossa

Du er sikker på at finde godt til alle tunger i Valldemossa. Byen er en populær turistattraktion, hvorfor her også er til både feinschmeckeren og småbørnsfamilien. Kører du en tur ned til den idylliske havn i Valldemossa, skal du prøve Restaurant Es Port – berømt for sin helt friske skaldyrspaella, direkte fra middelhavet. 

Restaurant Es Port nyder en enestående beliggenhed i den idylliske gamle fiskehavn, i bugten for foden af de grønne bjergskråninger. Restauranten er kendt og elsket for sine delikate fisk -og skaldyrsretter, som er lavet af den friske fangst samme dag. Beliggenheden ud til vandet, giver en helt særlig og romantisk scene når solen går ned hen af aftentimerne. Men frokost er nu heller ikke så tosset endda.

QuitaPenas en hyggelig lille skjult skat i byen. Restauranten ligger gemt nede bag sognekirken (ikke klosteret), hvor den serverer typiske mallorcinske retter lavet af friske lokale råvarer. Restauranten tilbyder en autentisk og uformel atmosfære i den gamle finca, hvor der desuden serveres lokale vine til maden.

Casa de Sa Miranda nyder en privilegeret udsigt over hele den smukke grønne dal. Restauranten serverer et bredt udvalg af lækre spnske og mallorcinske egnsretter, samt andre klassiske retter fra middelhavsområdet. Restauranten ligger på bagsiden af det tidligere royale palads, en smule gemt af vejen fra masserne.

Michelin-restauranter på Mallorca i 2024

Lad sanserne forføres på én af Mallorcas 11 Michelin-stjerne restauranter.

Hvornår er der marked i Valldemossa?

Der afholdes ugentligt marked hver søndag i Valldemossa, hvor byens gader fyldes op med boder og stande. På markedet kan I lade sanserne stimulere af de mange farverige blomster, frugter og grøntsager, samt smage på lokale oste, skinker og sobrassada. Her er også mulighed for et glas friskpresset appelsinjuice fra lokale plantager, en helt særlig smag.

Markedet byder naturligvis også på mange andre ting og sager, bl.a. smykker, perler, køkkengrej i oliventræ, olier, Mallorcas særlige salte, vine og delikatesser.

Shopping i Valldemossa

De mange små gader og stræder i Valldemossa er fyldt med lokale butikker, gallerier og små produktionsværksteder. Overraskende nok er priserne i Valldemossa ikke voldsomme, som i andre turistområder, men ligger på et stabilt og fair niveau.

Slentrer du en tur ned ad de små butiksgader i byen, finder du mange sjove og anderledes butikker, end hvad I ellers vil opdage i mange af øens andre byområder.

Årlige begivenheder i Valldemossa

Der er masser af begivenheder at se frem til i løbet af året, i Valldemossa. 

April

Påske

Påsken er altid et særligt tidspunkt at besøge Mallorca på, fordi denne højtid er dybt forankret i den lokale kultur. I Valldemossa kan du opleve påskeoptoget sammen med flere andre religiøse begivenheder relateret til påsken.

Juli

Festes de la Beata

Hvis du vil se og føle den lokale kultur i Valldemossa, er der ingen bedre måde end ved fejringen af skytshelgen Catalina Tomàs. En af de mest eftertragtede begivenheder her, er processionen af “Beateta!, hvor en skulptur af den saligkårede kvinde bæres gennem byen akkompagneret af musik og farverige dekorationer. Under festlighederne vil du også have en chance for at se nogle traditionelle folkedanse, og høre sangene til minde om helgenen. Dette er virkelig et unikt tidspunkt at besøge Valldemossa, du vil forstå den lokale sjæl meget bedre.

Catalina Tomàs er den eneste katolske helgen der er født på Mallorca. Hun blev født i Valldemossa i 1531, og døde i 1572 i Santa Magdalena klostret i Palma.

Artdemossa

Artdemossa er en aften-kunstmesse, der afholdes i den gamle bydel. Kom og nyd en bred vifte af kreative kunstværker, udstillinger og tilbud i de charmerende brostensbelagte gader og gårdhaver. Derudover afholdes her også et håndværksmarked.

August

Festes de Sant Bartomeu

Gennem august måned fejrer indbyggerne i Valldemossa deres skytshelgen med en stor byfest der varer flere uger. Den charmerende lille by dekoreres i farver, der arrangeres udendørs spisninger, samt en masse sjove og kulturelle aktiviteter. Festlighederne skydes traditionen tro i gang med et stort optog fra sognekirken, kendt som Processó de ses Crestes, der har navn efter den særlige hovedbeklædning mændene bærer.

Ét af højdepunkterne gennem byfesten, er genopførelsen af et slag der fandt sted for 500 år siden, hvor mauriske pirater blev jagtet på flugt fra Valldemossas kyst af øens tropper.

Chopin-festival

I august er det samtidig tid til den årlige Chopin-festival, der typisk byder på en lang række klassiske koncerter der spilles på kendte steder i Valldemossa, som  f.eks. karteuserklostret, Miramar og på Son Marroig.

Chopin-festivalen tiltrækker såvel kunstnere som publikummer fra mange forskellige lande.

Oktober

Valldemostra

Valldemostra er et fantastisk initiativ fra den lokale handelsforening. Grundlæggende er det et kæmpe marked, hvor alle de lokale butikker tømmer deres lagre og sætter alt til salg til meget nedsatte priser.

Valldemossas historie

Valldemossas historie går tilbage til før bronzealderen, flere tusinder år før Kristus. De frodige dale mellem Tramuntana-bjergenes grønne vægge, har været et oplagt sted for jagt og dyrkning af frugt og grøntsager gennem tiden og er det stadig den dag i dag.

Dybt inde i skovene i Valldemossa, finder du huler som Son Matge og Son Muleta, der er værd at udforske nærmere – som arkæologerne siger; “Hulerne er som åbne bøger, de fortæller Valldemossas historie for dig”.

Det var omkring romernes tid på Mallorca, omkring år 123 f.Kr., at Valldemossa begyndte at tage form som en mindre civilisation. Små gårde dukkede op, jorden blev udnyttet til dyrkning af vinstokke og redskaber blev skabt af naturens egne midler.

Omkring år 902, indtog maurerne Mallorca og delte øen i 12 distrikter mellem emirer og krigsherrer, hvert distrikt refererede til en gård, eller i visse tilfælde et palads. Distriktet her blev kendt under navnet, Bunyula-Musu. Maurerne satte for alvor gang i dyrkningen af jorden og var også de første til at bygge brønde og vandingssysteme.

Efter den catalanske erobring af Mallorca mellem 1229 og 1231, blev området delt og Valldemossa opstod. Kongen var ikke sen til at sætte gang i Mallorca, som en økonomi der kunne bidrage med skatteafgifter. Han tilbød indbyggere på fastlandet jord til gunstige priser, så den øvre middelklasse ahvde en chance for at kunne blive jordejere.

Den mallorcinske forfatter og filosof, Roman Llull, bad kongen om at bygge et kloster i Valldemossa, hvorfra Llull kunne undervise hedninge i arabisk og orientalske sprog, således at de let kunne konvertere til kristendommen. Dette kloster er blevet kendt under navnet ‘Miramar’ og har senere tilhørt Ludwig Salvator af Østrig.

I begyndelsen af 1300 tallet, sidder kong Jaume II på tronen af Aragónien. Hans søn Nuño Sanç, lider frygteligt af astma, hvorfor kongen lader et palads bygge til ham i Valldemossa, hvor den rene luft i bjergene skulle have en positiv effekt på astmaen. Paladset bliver kendt under navnet, Palau del Rei Sanç og senere som Real Cartuja de Valldemossa.

For mange mennesker, er Palau del Rei Sanç ét af omdrejningspunkterne for resten af Valldemossas historie. Årsagen til de to navne på paladset er, at i 1399 donerer daværende Kong Martín den Humane, Palau del Rei Sanç til munke af karteuserordenen.

Siden da, har paladset huset flere prominente navne, blandt andet Chopin og Gaspar Melchor de Jovellanos.

En anden vigtig skikkelse i Valldemossas historie, er Caterina Tomàs i Gallard, som blev født i Valldemossa i 1531 og blev 200 år efter hendes død, erklæret helgen af paven, som første ikke-bibelske person.

Valldemossa populær feriedestination

I dag er turisme den største indkomstkilde i Valldemossa. Foruden de mange turistattraktioner i byen som netop foromtalte kloster hvor Chopin og George Sand boede i vinteren 1838/39, er Valldemossa også en perfekt og populær feriedestination for rejsende som søger luksus og idyl i Mallorcas smukke bjerge.

Ofte Stillede Spørgsmål

Valldemossa er særligt kendt for:

      • Karteuserklosteret, hvor bl.a. Chopin boede i venteren 1838/39. 
      • Kartoffelkagerne Coca de Patata.
      • Fødested for Mallorcas eneste helgen, Santa Catalina Tomas.

Valldemossa ligger små 30 km fra Palmas lufthavn.

En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 45 euro, og tager en lille halv times tid at køre.

Der er marked hver søndag morgen i centrum af Valldemossa.

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 203

Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca