Miramar

miramar er et gammel kloster på bjergskråningerne i valldemossa på mallorca og stor seværdighed
Om

Miramar er bedst kendt som et missionær-kloster, skabt af den mallorcinske filosof og forfatter, Ramon Llull, i 1248.

Llull gik til Kong Jaume II af Aragónien for at få Miramar bygget som en skole, hvor hedninge kunne modtage undervisning i arabisk og andre orientalske sprog, som led i konverteringen til kristendommen.

Navnet Miramar kan være en sammentrækning af de latinske ord, ‘mira’ – vidunderlig og ‘mar’ – hav.

Ærkehertug Ludwig Salvatore af Østrig (1847 – 1915) opkøbte Miramar i 1872, da han efter at have forelsket sig i Mallorcas nord- og vestkyst, besluttede sig for at flytte hertil.

I sin fortælling om Mallorca og Miramar, Die Balearen, citeres han således; “Intet sted fortjener navnet Miramar, mere end dette”. På dette tidspunkt, strakte grunden sig hele vejen fra den emblematiske Teix bjergtop, til Son Marroig i Deià, som ærkehertugen ligeledes købte 3 år senere. Desuden inkluderede grunden ‘s’Estaca’ palæet i Valldemossa, hvorfra ærkehertugen planlagde dyrkning af vinstokke.

Efter Ludwig Salvatores død i 1915, overgik Miramar til hans mallorcinske sekretær, Antoní Vives, sammen med Son Marroig. Palæet s’Estaca, faldt i hænderne på hans husholderske, Catalina Homàr, der siden solgte ejendommen til skuespiller Michael Douglas og hans daværende kone Diandra.

Stien der fører til Miramar, starter ved vejen mellem Valldemossa og Deià, hvor du begynder dit besøg i et lille hus, kendt som ærkehertugens ‘kort-rum’, hvor også en gammel oliepresse står udstillet.

Vejen ind i Miramar går gennem den smukke have og under de gotiske buer, som ærkehertugen købte fra det tidligere Santa Margalida kloster i Palma de Mallorca. Indenfor mødes du af en skulptur af Antonío Tantardini, til minde om Salvatores første sekretær, Vratislav Vyborny. Desuden ses en delvis rekonstruktion af af Salvatores private yatch, Nixe Hall II.

Besøget i Miramar byder naturligvis også på en række værker samt ejendele tilhørende Ramon Llull.

Du forlader huset for at bevæge dig ud til haverne og til ‘Mirador’, hvor du kan nyde en spektakulær panoramaudsigt over havet.

Miramar er sammen med Son Marroig og Real Cartuja, blandt de vigtigste kulturelle bygninger i Serra de Tramuntana – og på Mallorca i det hele taget.

Hvor

Valldemossa

Valldemossa er en by og kommune beliggende i den smukkeste dal i Tramuntana-bjergene på Mallorca. Byen har opnået status som turistattraktion grundet dens charmerende og idylleriske udseende, kombineret med det kendte karteuserkloster der dagligt tiltrækker sig tusindvis af besøgende. Karteuserklosteret er desuden hjemsted til Valldemossas lokalhistoriske museum, og lejligheden hvor Chopin opholdt sig under hans besøg i vinteren 1838/39. Slentrer du en tur ned gennem de brostensbelagte ujævne gader i Valldemossas bykerne, møder du en intens og vibrerende atmosfære, for her er altid mange mennesker på barerne og i de lokale butikker. Hver søndag er der marked i Valldemossa, hvor der virkelig er mange mennesker i byen, her kan du gøre en god handel og derefter gå på opdagelse i resten af byen eller dalen. Vil du bo i Valldemossa kan du glæde dig til charmerende og autentiske rammer på et af områdets fantastiske små finca-hoteller eller på en agroturismo, i begge tilfælde er det afslapning og forkælelse der er i højsædet.

Valldemossa seværdigheder, marked og hotel

Flere seværdigheder omkring Valldemossa

Opdag Tramuntana på Mallorca

Tramuntana er både en region og en bjergkæde beliggende på Mallorcas vestlige side. Tramuntana er kategoriseret som UNESCO World Heritage grundet den høje biodiversitet, men også pga. af de mange stenterrasser bygget ind i bjergvæggene til dyrkning, samt de mange mure bygget med tørstensteknik. Tramuntana byder foruden den sanselige og smukke natur også på en række meget charmerende bjerglandsbyer værd at besøge, hvor du virkelig kan opleve mallorcinsk autenticitet og idyl.

Flere

Flere klostre på Mallorca

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?