Santuari de Sant Salvador

sant salvador er et kendt kloster på toppen af et bjerg i felanitx
Om

Nyd panoramaudsigten over Mallorcas østkyst fra Sant Salvador

Santuari de Sant Salvador er et ikonisk kloster, beliggende på en bjergtop ved Felanitx med enestående udsyn over hele Mallorcas østlige side.

Sant Salvador klosteret, er et populært stop for både cyklister og vandrere, der kæmper sig op gennem de stejle nåslesving, men bare rolig, du kan sagtens køre i bil herop.

Vandrere kan følge den gamle pilgrimsrute hele vejen fra foden af bjerget til Sant Salvador på toppen, hvor korsets vej er markeret med de 12 stationer.

Historien bag Santuari de Sant Salvador

Ligesom Castell de Santueri slottet, er Sant Salvador-klosteret placeret på toppen af et bjerg, over 500 meter over havets overflade og velsignet med en fascinerende panoramaudsigt.

Santuari de Sant Salvador blev bygget tilbage i 1348, umiddelbart efter den katalanske erobring af Mallorca i 1231. I midten af det 18. århundrede, blev klosteret fuldstændig restaureret. Altertavlen er bygget til ære for Imaginis Passio og stammer fra det 15. århundrede. En skulptur af Jomfru Maria fra samme æra, vogter “Kapellet af Hengivenhed” og man har valgt at det er her, gudstjenesterne på klostret skal afholdes.

Ved siden af ​​klosteret, ses det kolossale monument til ære for Kristus, 7 meter højt og stående på en platform på hele 37 meter. Skulpturen er fra 1934 og har et moderne touch, der i modsætning til klosteret i baggrunden, skaber en pudsig kontrast til glæde for alle besøgende.

På bjergtoppen ved siden af klosteret står Sant Salvadors varmærke, det høje stenkors på udkigsplatformen, som ofte fremhæves på billeder herfra. Det tager ca. 10-15 minutter at gå fra Sant Salvador over til korset og platformen – men sikke en vidunderlig udsigt der venter!

Overnatning på Sant Salvador

Santuari de Sant Salvador er ikke blot et vidunderligt og smukt kloster og kirke, det er også et fantastisk overnatningssted.

Booker du overnatning på Sant Salvador, kan du se frem til en fortryllende solnedgang og en lige så fortryllende solopgang, for solen står som bekendt op i øst, hvor den orange glød spreder livsglæde over det glitrende vand ved østkysten.

Restauranten på Sant Salvador serverer en lækker 3-retters aftenmenu, og til morgenmad kan du se frem til buffet med fint udvalg til en god start på dagen.

Book dit værelse her

Hvor

Felanitx

Felanitx er en by og kommune beliggende på Mallorcas østlige side. Foruden selve byen består Felanitx også af den populære lystbådehavn Portocolom, der over årene har udviklet sig til et populært rejsemål med masser af restauranter og muligheder for ophold. Felanitx byder på masser af kultur og historie der kommer til udtryk i de mange årlige begivenheder og seværdigheder der er værd at kigge forbi. Særligt i forhold til seværdigheder kan Felanitx prale af at være hjemsted for et af Spaniens 10 mest unikke borge, nemlig Castell de Santueri. Men også det imponerende bjergtop-kloster Santuari de Sant Salvador, sognekirken Sant Miquel, augustin-klosteret og den gamle enologiske station er værd at svinge forbi på turen.

Felanitx seværdigheder, marked og ophold

Flere seværdigheder omkring Felanitx

Opdag Migjorn-regionen på Mallorca

Migjorn-regionen er den mest sydlige region på Mallorca, og samtidig den tørreste.Den består af kommunerne Campos, Llucmajor, Sanatní, Ses Salines og Felanitx, der blandt andet byder på populære rejsemål som Cala d’Or, s’Arenal og Portocolom. De mange flade arealer i Migjorn-regionen gør det attraktivt at cykle her, særligt omkring Llucmajor er cykelturisme meget populært. I det sydøstlige hjørne af regionen finder du desuden det smukke naturområde, Mondragó Park, som er et populært besøgsmål for strandgæster og naturelskere.

Flere

Flere klostre og helligdomme på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?