Deià

I denne guide

Vælg Deià for

Hvor ligger Deià?

Deia by markeret på kort over øen Mallorca.

Deià - Rejseguide til aktiviteter og ophold

Deià er et af de smukkeste områder på Mallorca, og nyder den mest privilegerede beliggenhed i en stedsegrøn dal på Tramuntanas bjergskråninger, direkte ned til den koboltblå kyst.

Introduktion til Deià

Deià er ofte omtalt som Kunstnerbyen på Mallorca, grundet den historisk store tiltrækningskraft af kunstnere der har været her for at finde inspiration. Desuden har mange musikere været på besøg i den smukke bjergby for at spille, bl.a. Mick Jagger og Mark Knofler.

Grundet de mange smukke scener området byder på, er Deià også et af de mest populære steder at blive gift på Mallorca, f.eks. ved marmorpavillonen ved Son Marroig eller bakketop kirken San Juan. Deià er uden tvivl et af de mest romantiske områder på Mallorca, og det er næsten umuligt ikke at blive forelsket.

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Aktiviteter og oplevelser omkring Deià

Hvad skal man opleve i Deià?

Næsten uagtet hvor dit interessefelt befinder sig, vil Deià med sikkerhed skabe overraskende reaktioner i dig. De betagende omgivelser, der gennem tiden har fascineret og inspireret navne som Robert Graves og Richard Branson, kan nu blive dine til at indtage.

Særligt er besøg ude på Son Marroig, ved bugten Sa Foradada, et meget populært besøgsmål, hvor du vil opleve fred i sjælen og enestående udsigt over Det Baleariske Hav. Men du kan også glæde dig til at gå på opdagelse i Robert Graves’ hus, nyde udsigten fra kirken, og vandre ud på eventyr i de smukke omgivelser.

Besøg den ikoniske ejendom Son Marroig

Få ejendomme er så emblematiske for Mallorca, som den smukke Son Marroig. Son Marroig tilhørte engang den berømte eventyrer, ærkehertug Ludwig Salvador af Østrug, som bla. installerede den smukke marmorpavillon og skrev bogen ‘die Balearen’ som vandt guld ved verdensudstillingen i Paris, i 1938. Indenfor kan du nyde en flot samling af ærkehertugens private ejendele, mens haverne byder på smukke Baleariske blomster og enestående udsigt over kysten.

Son Marroig er en af Mallorcas smukkeste ejendomme, og ikonisk for området omkring Deià og Valldemossa. Du kan besøge ærkehertugens tidligere hjem, mens du snuser omkring på dette magiske sted.

Casa Museu de Robert Graves

Den britiske journalist og forfatter Robert Graves 1895-1985, endte også med at forelske sig i Mallorca, hvor han bosatte sig i 1929.

Fra hans hus her i Deià, Ca n’Alluny, skrev han sit største kommercielle værk, I, Glaudius, i 1934, som blev filmatiseret af BBC, i 1976. 

I huset lærer du om poeten og hans lange begivenhedsfulde liv, hans inspiration og hans passioner. Størstedelen af interiøret, inklusiv personlige ejendele er originale, fra tiden hvor han var på toppen af hans karriere.

Udenfor huset, i den smukke have, kan du nyde synet og duften af de mange frugttræer Graves plantede, bl.a. til at lave marmelade af. 

Besøg Robert Graves’ hjem, og kom helt tæt på én af vor tids største forfattere. Originalt interiør og personlige ejendele er bevaret og står som fra hans død.

San Juan Bautista

Sognekirken i Deià ligger på det højeste punkt i byen, og nyder en privilegeret udsigt over bjerge og kyst. Kirken har en lang historie bag sig, og er blandt andet brugt som værn mod pirater. Udenfor finder du den smukke kirkegård, hvor flere prominente personer hviler, heriblandt Robert Graves.

Deiàs sognekirke nyder byens mest priviligerede beliggenhed, på toppen af en bakke midt i byen. Heroppefra kan du indtage de himmelske udsyn over kysten, mens du strejfer omkring på den fredfyldte kirkegård.

Nyd en dag på stranden

Stranden i bugten ved Deià, kaldes helt naturligt for Cala Deià. Cala Deià byder på en vidunderlig lille naturlig strand, beskyttet mod vinde takket være de høje klipper. Den lille strand måler godt 70 meter, og har et grundlag af småsten og grus.

Men Cala Deià er ikke det eneste sted i området, hvor du kan dyppe tæerne. Tag turen til fods eller cykel til den lille landsby, Llucalcari, hvor en lagune med krystalklart vand venter dig. Her rinder også en naturlig kilde ud fra bjergene, som falder i et mudderbad, som har beroligende effekt på krop og sind. Det er ikke unaturligt at se folk stå i kø for at smøre sig ind i mudderet hernede.

Cala Deià er en naturskøn lille bugt gemt mellem de høje klippevægge der beskytter mod vinde. Ved Cala Deià finder du også en skøn lille stenstrand, perfekt til et par timers afslapning.

Museu Arqueològic de Deià

Hver lørdag formiddag åbner Deiàs arkæologiske museum op for et unikt kapitel i Mallorcas historie, den forunderlige forhistorie. Det lille museum blev stiftet af arkæologen William Henre Waldren, en amerikansk kunstner som havde lade sig forelske og fascinere af Mallorcas forhistorie. Waldren blev manden der opdagede skelettet af den baleariske dværgged, der gav ham anerkendelse som en vigtig skikkelse i Deiàs historie.

Torre de sa Pedrissa

Mellem det 15. og 17. århundrede var Mallorca voldsomt plaget af angreb fra pirater, hvorfor man rejste disse tårne langs kysterne for at advare indbyggerne om angreb.

Det gamle Torre de sa Pedrissa vagttårn står stadig flot over Deiàs kyster, et monument fra en voldsom tid på Mallorca.

Fysiske aktiviteter du kan dyrke omkring Deià

Naturen heroppe i Tramuntana-bjergene er malerisk, og svær at vende ryggen til. Derfor er det også oplagt at tage på eventyr, dyrke lidt sport eller slappe af på den naturlige strand.

Vandring i Tramuntana

Den bedste måde at virkelig opleve magien ved Tramuntana på, er ved at følge nogle af de populære vandrestier i området. Vandr til de storslåede udsigtspunkter, skjulte perler, og lad dig forføre af duftene fra Middelhavets dyre -og planteliv. Nogle af de mest emblematiske stier fra Deià fører til sa Foradada-klipperne og til de maleriske områder Port de Sóller og Banyalbufar.

Har du mod på mere, kan du trække længere op i bjergene, hvor du bla. vil stifte bekendtskab med den ikoniske tørstensrute eller de blå søer oppe i de højeste områder af Tramuntana.

Tramuntana er kategoriseret som UNESCO verdensarv, og her er bare så mange smukke oplevelser og ting at se.

Cykling omkring Deià

Cykling er uden tvivl én af de mest populære sportsgrene på Mallorca, og i Deià har du bare optimale betingelser for at nyde godt af sporten.

De mange snoede bjergveje, stigninger og hårnålesving, gør det en udfordrende fornøjelse af træde løs i pedalerne heroppe. Du skal f.eks. glæde dig til at prøve kræfter med ‘el Serpent’, vejen ned til den kendte bugt sa Calobra, der har hældninger på mere end 7%. Det lyder måske ikke af meget, men tro mig, der er vildt på cykel.

Spil golf i Bunyola

Ikke langt fra Deià ligger Bunyola, et område der også er utroligt smukt og indbydende. Her finder du 18-hullers golfbanen Son Termens, pakket ind i en smuk bjergdal. Son termens byder på både udfordring og sjov, og der hører et klubhus med restaurant til, hvor du kan nyde en forfriskning efter end spil.

Intelligent-designede baner omsluttet af smuk balearisk natur, gør Mallorcas golfbaner til eftertragtede destinationer for verdens mange golfspillere, både professionelle og amatører.

Hvor skal man bo i Deià?

Der er mange fantastiske steder at overnatte i Deià, fælles for dem er, at romantik og forkælelse står øverst på listen. Her er et par enkelte reelle luksushoteller, såsom det 5-stjernede La Recidencia hotel, hvor du virkelig kan mærke følelsen af at være rockstjerne.

havudsigt fra terrasse på hotel i Deia på Mallorca.

Hoposa Costa D’or – Adults Only

Booking.com
Hotel med bjerge i baggrunden i Deia på Mallorca.

Es Moli

Booking.com
Suite med havudsigt på hotel i byen Deià på Mallorca.

Sa Pedrissa

Booking.com

Spisestederne i Deià

Michelin-restauranten Es Raco D’es Teix, har en fantastisk beliggenhed over landsbyen, og tilbyder et innovativt take på middelhavskøkkenet. El Olivio, som er restauranten der tilhører Hotel La Residencia, byder en luksuriøs atmosfære og serverer en fantastisk gastronomisk oplevelse.

Faktisk gælder det, at flere af hotellerne i området står for de bedste restauranter i Deià. Prøv f.eks. også restauranten på hotel Sa Pedrissa, hvor du kan få bord med udsigt over kysten.

Vi kommer heller ikke uden om Ca’s Patró March, der blev kendt i Danmark efter den blev brugt i Susanne Biers hitserie Natportieren. Restauranten ligger ved den naturskønne bugt Cala Deià, som giver restauranten de smukkeste omgivelser.

Shopping i Deià

Mens mulighederne for indkøb er meget begrænsede i Deià, ligger byen Sóller heldigvis ikke mere end 10 minutters tid herfra.

I Deià finder du naturligvis små købmandsforretninger til at dække basale behov, da Deià jo også er et populært område for private ejendomme. Her er lokale tøjbutikker, der handler med alt fra kendte mærkevarer til lokalt designet modetøj, der sikrer en trendy stil året rundt.

Den lille by er faktisk også hjemsted for en pænm portion gallerier. Faktisk er her mere end 12 kunstgallerier.

Marked nær Deià

Der er intet marked i Deià by, så du skal en tur til Sóller om lørdagen for at opleve dette. men her kan du også glæde dig til en livlig atmosfære, masser af gode tilbud og lækre varer.

Det er samtidig en god mulighed for, at besøge Sóller, der er lige så smuk og mere livlig end Deià. Gå en tur ned ad Carrer de sa Luna, Sóller store shoppinggade, hvor du finder den hotteste mode, lokalt kunsthåndværk og delikasseforretninger.

Årlige begivenheder i Deià

Traditioner og fejringer af helgener er en vigtig del af den mallorcinske kulturarv, der går helt tilbage til den kristne erobring af øen i det 13. århundrede. I Deià fejres to helgener; Sant Joan (Johannes Døberen) og Vor Frue af august.

Juni

Johannes Døberen fejres efter kristne skikke den 24. juni, og i Deià kan du opleve denne tradition. Sant Joan Baptista, som han kaldes på catalansk, er samtidig skytshelgen for Deià og dens sognekirke, hvorfor der afholdes en hel uges byfest med et pakket program af sjove og kulturelle indslag, der starter op ugen op til den 24.

Der er som regel både udstillinger, lege, konkurrencer, sportsturneringer, samt optrædener af forskellig art.

August

Festes de la Mare de Déu d’Agost

Den 15. august fejres Vor Frue af August i den lille landsby, Llucalcari, lige uden for Deià. Dagen starter med et særlig gudstjeneste, hvorefter der arrangeres en række aktiviteter og indslag i den smukke landsby. Dette er god mulighed for at besøge den maleriske landsby på Tramuntanas bjergskråninger.

Ofte Stillede Spørgsmål

Deià er et af de mest romantiske og rolige områder at bo i på Mallorca.

Her er de bedste overnatningsmuligheder i Deià:

  1. Hoposa Costa D’or – Adults Only
  2. Es Moli
  3. Sa Pedrissa

Deià ligger i Tramuntanabjergene, godt 40 km fra Palmas lufthavn. Turen herop tager en god time, alt efter trafikken på de smalle bjergveje.

En taxi fra lufthavnen til Deià koster i omegnen af 50-55 euro.

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 210

Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca