Muro rejseguide, aktiviteter og overnatningstilbud
Muro er nok bedst kendt for sine hvide sandstrande, som en del af den smukke Alcúdiabugt på Mallorcas nordkyst. Men Muro er skam langt mere end det, og i en tilbagetrukket position fra vandet, kan du få både landsbyidyl og badeferie i Muro.
Muro har, i modsætning til mange andre landsbyer på Mallorca, formået at bygge et mix af det moderne og det klassiske. Du får altså det bedste fra begge verdener i Muro og byen bør være i dine overvejelser inden ferien bestilles!
Muro indeholder en overflod af rig kulturarv og kulturelle seværdigheder fra svundne tider. Samtidig har Muro hvad du måtte forvente af caféer, restauranter og butikker, der gør det muligt for besøgende at smage alle aspekter af det mallorcinske liv. Den fantastiske strand ved Playa de Muro, ligger blot 10 minutters kørsel fra centrum af byen, gennem de pastorale landskaber der giver området dets særlige karakter.


Ophold i Muro
Muro giver dig en eminent mulighed for at komme på landet, men alligevel ikke mere end godt 10 km fra Mallorcas bredeste strandstrækning i Alcúdiabugten.
Din finca- eller herregårdsferie i Muro, vil bestå rolige rurale omgivelser med smuk natur, frisk landluft, gode veje til f.eks. cykling samt en stor kulturarv.

Seværdigheder i Muro
Du kan roligt gøre dig klar til at få en på opleveren. Muro ligger fantastisk placeret i forhold til at nå nogle kendte og særlige seværdigheder.
Alcúdia er et helt mekka af seværdigheder, hvor bla. ruinerne af Mallorcas første hovedstad, Pollentia kan besøges.
De nærliggende byer, Campanet og Sa Pobla har et udvalg af seværdigheder, mens Muro selv byder på Mallorcas flotteste etnologiske museum samt nogle imponerende bygninger.

DET ETNOLOGISKE MUSEUM
Det etnologiske museum i Muro giver et interessant indblik i livet på øen for flere hundreder år siden. Museet har hjemme i det flotte gamle palæ, Casa Alomar, og er en seværdighed for hele familien. Museet består af hele tre etager og en gårdhave, med udstillinger af møbler, redskaber, legetøj, smykker, dekorationer, køkkenudstyr og endda et apotek. I gårdhaven finder du smedjen og værkstedet.
Besøg det etnologiske museum

ESGLÉSIA DE SANT JOAN BAPTISTA
Muros enorme sognekirke står flot på byens store torv, med sit adskilte klokketårn der giver den dens særlige udseende. Den flotte kirke er imponerende både indefra og udefra, absolut et kig værd.
Besøg kirken

CAPELLA DE LA SANG
I Muros små gader finder du det lille kapel, la Sang. Kapellet blev oprindeligt opført takket være donationer fra en lokal præst, som ønskede at give de fattigste indbyggere et sted hvor de kunne mad og få lov at bede. Samtidig fungerede kapellet som et mødested for den lokale jury.
Besøg Capella de la Sang

PLACA DE TOROS – LA MONUMENTAL
I udkanten af byen ligger Muros gamle tyrefægtningsarena, la Monumental. Tyrefægtningsarenaen udskiller sig med sin typiske andalusiske arkitektur, med sine hvidpudsede ydermure og røde kontrastfarver. Tyrefægtning har været en stor del af den spanske kultur gennem århundreder, men er altså forbudt på Mallorca.
Besøg La Monumental

SANTA ANNA
Størrelsen på Santa Anna klostret og klosterkirken viser tydeligt hvor stor indflydelse religiøse ordener har haft i lokalsamfundene gennem tiden. Santa Anna blev bygget tilbage i 1584, af minimer-ordenen før denne blev uddrevet og opløst.
Besøg Santa Anna
Aktiviteter i/omkring Muro
Cykling er helt oplagt i Muros fantastiske område, hvor lange brede landeveje fører dig rundt i den friske landluft. Fra Muro kan du opleve hele den nordlige del af Mallorca på sadlen, de små landsbyer, Formentor-halvøen og selvfølgelig strandområderne.
Det beskyttede naturreservat, s’Albufera, er hjemsted til mere end 200 dyrearter i et kæmpe vådområde, populært til en smuk og afslappende vandretur. Særligt fugleelskere vil møde stor begejstring her.
Ved de nærliggende byer, Alcúdia og Playa de Muro vil der – alt efter sæson – være et rigt udbud af aktivitetsudbydere, som tennis, golf, squash mv.

Marked Muro
Hver søndag afholdes det ugentlige marked i byen, hvor du i bedste sydlandske stil, kan prutte dig til gode priser på tøj, tasker, sko og souvenirs. Desuden en oplagt mulighed for at smage på lokalområdets lækre råvarer og nyde en glas friskpresset appelsinjuice i solen.
Årlige begivenheder i Muro
Alt efter hvilket tidspunkt på året du besøger Muro, har du mulighed for at opleve en af byens mange festivaler, der er fast tradition hvert år. Den 17. januar fejres Sant Antoni Abat, med en stor byfest hvor bål, musik, dans og udklædning er blandt højdepunkterne. Denne byfest fejres i øvrigt i samtlige landsbyer på Mallorca, festen i nabobyen Sa Pobla ville være en godt alternativ, da den er større og har mere på programmet.
Muros helt store fest, er hyldesten til Sant Joan Baptista, eller Johannes Døberen, den 24. juni. Festen afvikles med forskellige sportsaktiviteter, workshops, open air koncerter, madboder, dans samt diverse aktiviteter for de mindste – en festlig og fornøjelig oplevelse for alle aldre.
Januar
Sant Antoni
Fejringen af Sant Antoni er en begivenhed der fejres i stort set alle traditionelle landsbyer på Mallorca, da Sant Antoni er beskytter af husdyr. Den 16. januar kan du nyde bålene over hele Muro, sammen med opførelser af traditionelle mallorcinske danse og musik med xeremiers (sækkepiber). Dagen efter, den 17. januar, kan du nyde dyrenes velsignelser ved kirken. Dette er noget af et syn, da folk dukker op med deres kæledyr, der modtager velsignelser fra præsten.
Marts
Fira d’oportunitats a Muro
Hvis du er glad for at shoppe, aldrig går glip af et godt tilbud eller ren shopaholic, så er Mulighedernes Messe et must at deltage ved i Muro. Det er byrådet og købmandsforeningen, der hvert år arrangerer denne messe midt i marts. Messen er som et stort secondhand marked, hvor lokale købmænd og butikker tømmer deres lager og sælger det til meget nedsatte priser. Dette er en fantastisk mulighed for at få et par nye sko eller tilføje noget nyt til garderoben.
April
Fira de Sant Fransesc a Muro
Den første søndag efter påske har siden slutningen af 1800-tallet været dedikeret til husdyr, landbrug og handel i Muro. På denne messe kan du nyde forskellige udstillinger af husdyr og redskaber, samt et fantastisk marked, der sælger lokale produkter, kunsthåndværk osv. Det er en hyggelig og afslappende messe, der kan prale af de traditionelle værdier fra Mallorca.
Juni
Festes de Sant Joan Baptista
Hvert år i slutningen af juni byder byen Muro sommeren velkommen med en stor fest. Festlighederne varer i to uger, hvor byen er indrettet i smukke farver og stemningen er let og munter. Under festlighederne er der adskillige pragtfulde og sjove aktiviteter at opleve, såsom udstillinger, gastronomiske begivenheder, spil, sport, koncerter osv. Hvis du er på ferie i Playa de Muro på denne tid, bør du virkelig overveje et besøg i den gamle by.
Juli
Festes i fira nocturna de la Playa de Muro
I ugen mellem juli og august fejres de årlige strandfester i Playa de Muro. En uge med sjove aktiviteter for voksne og børn, samt koncerter og aften-markeder afholdes. Dette er en sjov begivenhed, der henvender sig til både lokale og turister, gå ikke glip af det.
August
Festes de ses Casetes des Capellans
I det lille nabolag ses Casetes des Capellans (Playa de Muro), fejrer man sin skytshelgen Sant Llorenç i august måned. Det sker normalt inden for de første fjorten dage af august, hvor man kan se frem til musikalske optrædener og fællesspisning med mere end tusinde mennesker, der spiser sammen i gaderne.
September
Fira d’oportunitats a Muro
Ligesom martsmessen er denne messe dedikeret til handel. Messen fejrer sæsonafslutningen, og derfor mødes alle lokale butikker på byens centrale torv for at sælge deres varer til nedsatte priser. Som navnet siger, er denne messe en god mulighed for at få et godt tilbud på forskellige produkter fra sko, tøj, smykker, udstyr, kunsthåndværk mm.
November
Fira de Tardor / Fira de sa Carabassa
Den anden søndag i november fejrer Muro efteråret med en stor messe. Traditionelt blev denne messe indledt for at forberede julemåneden, men siden 2007 har den været dedikeret til en af Muros vigtigste grøntsager, græskarret, hvorfor den har fået sit andet navn Fira de sa Carabassa (Græskarmessen) . Der er mange sjove arrangementer på denne dag, blandt andet græskarkonkurrencer og gastronomiske oplevelser med græskar. Græskarmessen er unik for Muro, gå ikke glip af den.
December
Festes i fira de Nadal
Fra midten af december kan du komme og fejre den hyggelige juletid i Muro på julemessen. Byens hovedtorv er omdannet til et julemarked, og der vil være en masse aktiviteter for børn.


Mad og restauranter i Muro
Spisning i Muro foregår på en af byens mange hyggelige restauranter, Playa de Muro har selvfølgelig mere fast food på menukortet, som området betjener flere charterturister.
I selve Muro skal du smage på en af de lokale delikatesser, nemlig marsk ålen. Ålene bliver fanget i den nærliggende S’Albufera lagune, som byen deler med Sa Pobla og Alcúdia. Det kan i øvrigt varmt anbefales med en vandre eller cykeltur til S’Albufera naturreservatet, området er hjemsted for et væld af dyrearter og 2.600 hektarer skøn natur.
Muro er en halvstor by, i hvert fald når vi taler om mallorcinske byer. Du kan opdage meget på egen hånd ved, at spadsere gennem byens mange hyggelige gader og stræder, hvor Muro byder på et væld af spændende lokale butikker og caféer, som er et kig og stop værd på turen.


Muros historie fra tidlig forhistorisk tid til moderne solferie turistdestination
Der er tegn på menneskelig beboelse i Muro helt tilbage fra ca. 2500 år f.Kr. Dog er det først fra omkring det 13. århundrede, hvor katalaneren erobrer Mallorca, at Muro opstår som by i historiebøgerne. Rester fra tiden før den katalanske erobring, kan ses i fæstningsresterne Son Perera Vell, øst for Muro.
Navnet Muro stammer også fra den mauriske tid. Muro kommer af ordet muruh, som oversættes til ‘væg’ eller ‘mur’. Dette er ikke tilfældigt, for området omkring Muro er kendt for dets mange stenbrud og særlige sandsten. Når du kører ind i byen, kan du ved rundkørslen se statuen af en stenhugger, som tegn på at stenhuggeri og byggeri er en vigtig del af byens arv. Faktisk menes det, at stenhuggeri har været en del af byens industri siden 1500 tallet.
Muro har alle dage tilhørt en del af Mallorcas økonomiske elite. Romerne plantede vinmarker, kornafgrøder og hvede blev transporteret tilbage til Rom, i betydelige mængder. Maurerne startede dræning og tørring af de nærliggende moser og den dag i dag, er frugtbarheden af disse marker, frugtplantager og haver stadig en afgørende faktor i Muros landbrug. Udover veldyrkede marker og platager, var byen hjemsted for mange forretningsmænd og udlånere, hvilket var med til at styrke den økonomiske kapacitet for byen.
Op gennem det 14. århundrede stod byens borgere sammen om, at opbygge landsbyen som de fandt så kær. Den imponerende sognekirke Església Sant Joan Baptista, blev påbegyndt i denne periode – færdiggjort og velsignet omring år 1611. Kirken står majestætisk på pladsen nedenfor og kræver respekt og ydmyghed.
i 1584 blev klosteret Santa Anna ombygget til, at skulle huse Minims-ordenen og fungere som hovedbase for denne i byen. Klosteret findes stadig midt i byen på Plaça del Convent, men huser i dag Miquel Tortell Kommunale Musikskole. Der er også Sant Vicenc Ferrer klosteret på Incavejen, hvor indbyggerne stadig samles i store antal på påskedag, for at følge traditionen med at uddele brød til de fattige.
I dagens Muro har indtægtskilderne taget en radikal drejning. Op gennem 1970’erne gjorde nye landbrugsprocesser fra fastlandet det svært for mallorcinske bønder, at følge med teknologisk og prismæssigt. Stenhuggeri har stadig en vigtig rolle i byens industri, men som turismen har udviklet sig på hele Mallorca, har Playa de Muro givet anledning til at søge mod denne branche.
Playa de Muro overtager som indtægtskilde og gør Muro til en af Mallorcas mest populære solferie rejsedestinationer
Turisme er i dag Muros suverænt største indtægtskilde, med den udbyggede og ekstremt populære solferie destination, Playa de Muro som ligger langs den 14 km lange strand i Alcudiabugten. Alene i Playa de Muro finder du nu mere end 100 forskellige hoteller af høj standard. Det er netop den brede strand med lavt klart vand der har været med til at gøre Playa de Muro til en så poplær solferie destination for turister fra hele verden, særligt familier med mindre børn elsker Playa de Muro. Charterselskaberne var også hurtige til at bruge Playa de Muro til at sælge sommerferier og solferier til de mange lækre hoteller langs stranden.

Vigtige telefonnumre
- Nationalt politi: 091
- Nærpoliti: 092
- Civilgarden: 062
- Brand: 080
- Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Apoteker
Find et åbent apotek på Mallorca
Stort set alle byer på Mallorca har et apotek, dog varierer åbningstiderne.
For at finde et åbent apotek, eller åbningstider for et apotek, kan du klikke på linket nedenfor som tager dig til en ny side på spansk.
Når du lander på siden, vælg da ‘Mallorca’ fra listen i højre side. Ved siden af kan du nu vælge by fra en rullemenu.
Klik her for at finde et åbent apotek
Buslinje 311, 312, 315
Klik her for at se alle busstoppesteder og ruter på linje 300 busser
Rådhus
Plaça Comte d’Empúries Hug IV, 1
Tel. +34 971 86 00 36
Hvor ligger Muro?
Muro ligger i den nordlige del af es Pla de Mallorca, og omfatter foruden landsbyen selv, også det moderne og populære ferieområde, Playa de Muro. Muro er i qua af sin beliggenhed, et alsidigt område, hvor særligt aktive feriegæster kan få lov at udfolde sig i den rurale natur.
Flere dejlige landlige destinationer i es Pla regionen
Sencelles
Sencelles ligger i den mest flade del af es Pla regionen, i uforstyrrede naturskønne omgivelser blandt marker, enge og skove. Sencelles er oplagt til aktiv ferie på cykel, ridning eller vandring, de mange kilometer landeveje og den centrale beliggenhed i hjertet af Mallorca, gør Sencelles til et godt bud på en landferie. Læs om ferie i Sencelles her
Ariany
Ariany er en småt og meget roligt område i es Pla, beliggende i den nordøstlige del af regionen. Ariany nyder en priviligeret placering på en bakketop med panoramaudsigt over det smukke rurale landskab. Her er en række spændende seværdigheder at nyde mens I slentrer gennem dukkebyen. Ariany er oplagt til aktiv ferie i private gemakker. Læs om Ariany her
Costitx
Costitx er en historisk lille landsby og et smukt ruralt område i hjertet af es Pla regionen. Costitx byder på en række interessante seværdigheder, samt en masse skønne fincas og feriehuse ude på landet, hvor I kan nyde den friske landluft og den gennemtrængende stilhed. Læs om ferie i Costitx
Algaida
Algaida er en typisk mallorcinsk landsby og landbrugsområde i es Pla regionen, blot 15 minutters kørsel fra Palmas lufthavn. Algaida er kendt som et populært st6ed for vandrere og cyklister, som kommer hertil for det alsidige terræn og afslappende rekreationsophold som de rustikke finca hoteller og agroturismos tilbyder. Læs meget mere om ferie i Algaida.
Petra
Petra er indbegrebet af en typsik mallorcinsk landsby; pastoral, charmerende og rolig. I Petra kan I nyde en række kulturelle og historiske seværdigheder, en af es Pla regionens mest populære cellers, samt afslappende ophold i naturskønne omgivelser på agroturismo og finca. Petra rejseguide og ferie.
Sineu
Sineu ligger lige i centrum af es Pla og Mallorca, og Sineu repræsenterer også Mallorcas hjerte. Den gamle middelalderby står smukt og nærmest uændret fra 1400-tallet, som gør det ekstra autentisk at nyde et ophold på et af de charmerende boutique hoteller i byen. Sineu byder på både kultur, seværdigheder, aktiviteter og lækre spisesteder. Læs om ophold i Sineu her.
Porreres
Porreres ligger sydligst i es Pla regionen og byder på såvel kulttur, historie og aflspning på landet. Porreres byder på ferie på agroturismo, finca, herregård og feriehus, alle ophold der giver plads til opladning for krop og sjæl i skønne charmerende rammer i den uspolerede natur. Området omkring Porreres byder på bjerger og landeveje, oplagt til aktive feriegæster. Læs om ophold i Porreres her.
Santa Margalida
Santa Margalida er et alsidigt område i es Pla regionen som kan besøges året rundt, her er både smukke kyster med lækre strande og rurale landdistrikter. Santa Margalida byder på masser dejlige feriehuse, som perfekt baser for jer der vil styre tempoet helt selv hver dag på ferien. Læs om Santa Margalida her.
Llubí
Llubí er en søvning men dybt charmerende lille landsby ude på landet i es Pla regionen. Llubí er kendt på Mallorca som Honningbyen, idet honning og biavl altid har været en stor del af områdets landbrug. Llubí er oplagt til en ferie pålandet i privat feriehus i uforstyrrede rammer. Læs guide til ferie og overnatning i Llubí.
Santa Eugènia
Santa Eugènia er et ideelt valg til en ferie hvor både naturskønne oplevelser, sport og landlig charme kombineres. Området ligger blot 10 minutters kørsel fra Palma, derfor har I en fantastisk placering i forhold til aktiviteter og oplevelser. Sant Eugènia byder indenfor på finca hotel og petit hotel i smukke historiske palæer. Læs om Santa Eugènia her.
Sant Joan
Sant Joan er synonym med Mallorcas landbrug, faktisk er det et af de største landbrygsområder på øen. Sant Joan har ingen hoteller, blot en enkelt agroturismo (gård), hvilket gør ophold og ferie her ekstra autentisk og smukt. Resten af overnatningstilbuddene i Sant Joan består af leje af private feriehuse og fincas. Læs om Sant Joan her.
Montuïri
Montuïri nyder en priviligeret beliggenhed på toppen af et bjerg centralt i Es Pla regionen. Selve landsbyen har bevaret sit middelalderlige udtryk og charme, mens de landlige omgivelser har givet plads til herregårde og finca hoteller, hvor I kan nyde den rurale charme, friske luft og afsondrenhed. Montuïri overnatningstilbud og ophold.
Maria de la Salut
Maria de la Salut tilbyder ferie i rustikke og charmerende landlige omgivelser. Overnatningstilbuddene består af tidligere herregårde og landsteder samt et lille petit hotel i hjertet af landsbyen. Maria de la Salut er ideel til cykelferie og anden aktiv ferie på landet. Læs om Maria de la Salut her.
Vilafranca de Bonany
Vilafranca er et typisk landbrugsområde på Mallorca beliggende i den østlige del af es Pla regionen. Vilafranca har en ideel beliggenhed for cyklister der vil have let adgang til både flade landeveje og kuperede terræner. Tæt på vilafranca begynder desuden Mallorcas Via Verde rute. I Vilafranca består overnatningstilbuddene af herregårdsferie og rustikke fincas på landet. Læs om ferie i Vilafranca de Bonany.
Lloret de Vistalegre
Lloret de Vistalegre ligger i hjertet af Es Pla regionen, omsluttet af rolige rurale landskaber. Selve landsbyen er stille og området kender ikke meget til turisme, hvilket gør ophold til en autentisk og indlevende oplevelse. Lloret de Vistalegre har meget smukke og sanselige naturområder, som er spændende at vandre og cykle i. Læs mere om Lloret de Vistalegre.
Playa de Muro
Playa de Muro er lillesøster til Muro, dog en dimentral modsætning. Playa de Muro er en del af den 14 km lange kyststrækning i Alcúdiabugten, og et populært rejsemål for børnefamilier og par der vil have en moderne feriebase, men stadig let adgang til masser naturskønne områder og aktiviteter i det fri. Læs om ferie i Playa de Muro her.
Ca’n Picafort
Ca’n Picafort er en populær sommerferiedestination i Alcúdiabugten, med to vidunderlige sandstrande. Ca’n Picafort byder på typiske strandhoteller, men også på en række charmerende ophold på finca og landsteder, hvilket gør det til et alsidigt rejsemål. Læs om ophold og ferie i Ca’n Picafort her.