Lloret de Vistalegre rejseguide til aktiviteter og ophold
Ophold, ferie og overnatningstilbud i Lloret de Vistalegre

Agroturismo Sa Rotas d’en Palerm ****
Nyd en pause i en af Mallorcas mere skjulte områder, med et ophold på denne maleriske, rustikke agroturismo (gård). Gården ligger på en bjergskråning med smuk udsigt over den grønne dal og helt til Llevant-bjergene. Sa Rotas’ bygninger stammer oprindeligt fra det 18. århundrede, og er blevet omhyggeligt restaureret ved hjælp af traditionelle lokale materialer. Moderne faciliteter inkluderer en udendørs swimmingpool – ideel til at køle ned i det varme middelhavssolskin. Nyd udsigten til det omkringliggende landskab fra din egen rummelige lejlighed. De er alle indrettede i antik stil med charmerende og originale detaljer.

Can Porretí Agroturismo
På Can Porretí kan I slappe helt af og nyde den tilbagetrukkede beliggenhed i fuldstændig uforstyrrede rammer på landet. Den lille gård er et ideelt valg til jer, der søger en fredelig base, hvor de basale behov er dækket, men ellers selv vil arrangere og være på farten dagen lang.
Seværdigheder og monumenter i Lloret de Vistalegre
Naturen herude er i sig selv en stor seværdighed og rigelig grund til at finde kameraet frem og snuppe et par billeder til facebookkontoen. Men for alle os der elsker at stikke næsen i lokalhistorien, har Lloret de Vistalegre også en historie at fortælle gennem sine bygninger og konstruktioner.

Església de Mare de Déu de Loreto
Lloret de Vistalegres sognekirke i hjertet af byen og i indbyggernes sjæl. Kirken er navngivet og dedikeret til tilbedelsen af Vor Frue af Loret, en hyldest som franciskanske munke i 1551 vedtog og byggede et trosamfund på. Kirken byder på en masse smuk arkitektur og kunstskatte som er velbevaret indenfor, bla. resterne af et gotisk alterstykke og våbenskjold fra munkeordener.

Det gamle dominikanske kloster nu rådhus
Lige ved siden af sognekirken i hjertet af Lloret de Vistalegre, finder I det tidligere dominikanske kloster, hvor munke levede en isoleret tilværelse fra 1600-tallet og frem til 1835, hvor spaniens premierminister udviste dem og solgte deres bygning for at skaffe penge til sin dronning. I dag huser det tidligere kloster kommunens rådhus.

Es Pou
Es Pou betyder ganske enkelt, brønden. Middelalderbrønden her står smukt og velbevaret centralt i Lloret de Vistalegre, og blev dokumenteret første gang i 1581. På siden af cisternen ses smukt skårede relieffer af Vor Frue af Loreto.

Pou de Jurà
Denne brønd er endnu et monument der vidner om livet i middelalderen i området. Brønden står på vejen mod en af områdets mest historiske herregårde, hvor den sandsynligvis har været brugt til at forsyne tjenestefolk med vand. Navnet menes nemlig at komme af ordet ‘Jussà’, som oversættes til noget a la ‘underlegen’.
Aktiviteter & Udflugter omkring Lloret de Vistalegre
Der er masser at tage sig til i Lloret de Vistalegre, dog er det naturelskere og sportsfolk der nyder bedst af lokalområdet. De mange landeveje er ideelle til cykling, mens naturparken Sa Comuna er så hyggelig at spadsere rundt i og kigge på vilde dyr. Men der er mange flere aktiviteter og udflugter nær Lloret, se blot listen herunder.
Hvor ligger Lloret?
Lloret de Vistalegre ligger lige i hjertet af Mallorca, i den rurale es Pla region. Lloret de Vistalegre grænser kommunerne, Sencelles, Montuîri, Sant Joan, Sineu, Algaida og Costitx.
Vejrudsigt
Her kan du se vejrudsigten for den kommende uge i Lloret de Vistalegre. Her kan du også læse mere om vejret og klima.