Binissalem rejseguide og overnatning

Velkommen til Mallorcas største vinby og distrikt, Binissalem. Denne forstad til Palma vidner om datidens storslåede velstand fra vinproduktionen, med dens enorme palæer midt i byens hjerte.

Vinproduktion er utvivlsomt områdets største varemærke, allerede i romernes tid på Mallorca var vin det største aktiv i området. Når du finder mallorcinsk produceret vin på restauranter og i supermarkeder, er der stor chance for at den kommer fra Binissalem.

Binissalem er også vært for en række vidunderlige fiestas hvert år, som du med fordel kan tage med til og opleve ægte folkehygge med vin og mad.

Det er næsten som at træde tilbage i tiden, Binissalem er uberørt , uspoleret, uskyldig og uudnyttet. Folk kan stadig lade deres hoveddøre og biler ulåst natten over og børn ses ofte lege omkring byens centrale torv, uledsaget af voksne.

Overnatning

Agroturismo Es Quatre Cantons ****

Nyd et par overnatninger i autentiske og charmerende omgivelser ude på landet, hvor Mallorcas hjerte brænder igennem. På gården finder du alt du kunne ønske dig; dyr, vinstokke, poolområde, super restaurant, bar og rummelige komfortable værelser.

Se tilbud

book overnatning mallorca

Aktiviteter & Seværdigheder

Seværdigheder i Binissalem

I virkeligheden er selve Binissalem og hele atmosfæren i og omkring byen, nok den største seværdighed. Byen er fyldt med storslåede palæer, bygget under storhedstiden omkring det 18. og 19. århundrede af de mange nyrige vinentreprenører.

Església Nostra Senyora de Robines

Den usædvanlige kirke i centrum af Binissalem er bygget på en tidligere kirke tilbage fra det 15. århundrede, som blev bygget umiddelbart efter erobringen i 1229. Den nye kirke stod færdigbygget i 1908 i sin nuværende nygotiske stil, med det høje tynde spir, som er meget usædvanligt for mallorcinske kirker. Foran kirken står statuer placeret, som symboliserer byens mangeårige traditioner med vinproduktion.

Can Gelabert og Can Sabater

På den mere finkulturelle bemærkning, har Binissalem også stærke bånd til to berømte mallorcinske forfattere, der begge havde hjemsted i byen. Den første var Llorenç Moya, hvis hus Can Gelabert, nu er omdannet til byens kulturelle centrum, med bibliotek og kommunal musikskole.

Den anden berømte forfatter var Llorenç Villalonga, der var forfatter til romanen ‘Mort de Dama’ samt ‘Death of Drama’, hvilket utvivlsomt var inspireret af de mennesker og landskaber omkring Binissalem. Hans ejendom i byen er en typisk mallorcinsk bygning, kendt som Can Sabater, som nu huser Llorenç Villalonga Foundation House Museum. Huset er åbent for offentligheden de fleste dage.

Can Gilabert og Can Tiro de ses Bolles

Højkonjunkturen i det 18. og 19. århundrede skabte som sagt mange rigmænd i Binissalem. De to ejendomme, der ligger centralt i byen ikke langt fra kirken, er blot et par eksempler på på datidens velmagt i Binissalem.

Marked & Events

Ugentligt marked i Binissalem

Hver fredag formiddag løber det ugentlige marked af stablen i Binissalem. På markedet kan du ose dig gennem et hav af mallorcinske produkter og delikatesser, bla. lækre oste, pølser, frugter og olier. Du finder selvfølgelig også håndværk, keramik, vine, tøj, sko og lædervarer, som er næsten fast bestanddel af et mallorcinsk marked.

 

Årlige events i Binissalem

Der er flere skønne events i løbet af året i Binissalem, som er værd at møde op til hvis du er i området. Men lige meget om du er i området eller ej, hvis blot du er på Mallorca i slut september, så skal du gøre dig selv en tjeneste og komme forbi byen til den årlige vindrue-festival, hvor høsten fejres.

Januar

Sant Antoni Abat

Den 17. januar fejres Sant Antoni (Antonius den Hellige), som er skytshelgen for husdyr. Allerede aftenen før, den 16. januar, starter festlighederne, når Binissalem lyses op med bål omkring i byen, som de lokale indbyggere går rundt om og synger traditionelle viser, og griller botifarrons, en lokal blodpølse. Senere kan man opleve de dansende dæmoner der frækt løber fra bål til bål og prøver at forstyrre hyggen.

April

Pancaritat

Pancaritat er en gammel mallorcinsk tradition, hvor de lokale samles påskesøndag til en større fællesspisning. Fællesspisningen foregår som regel på Can Arabi, et rekreationsområde i Binissalem. Traditionen menes at have rødder helt tilbage i 1407.

Juli

Festes de Sant Jaume

Ugen op til den 25. juli fejres Sant Jaume (Sankt Jakob) med en stor byfest i Binissalem. Ugen byder på et tætpakket program af udstillinger, markeder, smagsprøvninger, demonstrationer, parader, koncerter, danseoptræneder, lege, konkurrencer og meget mere. Sant Jaume byfesten er altid sjov at kigge forbi til.

September

Festa des Vermar

Hvis noget tidspunkt er bedre end andet at besøge Binissalem på, så er det i september hvor årets helt store fest løber af stablen, Festa des Vermar.

Festa des Vermar er navnet på byens vindrue-festival, der fejrer høsten af druer til vin. Begivenhederne starter med at indbyggerne samles foran rådhuset for at høre årets velkomsttale. Derefter går det ellers løs, når hundredvis af mennesker bevæger sig afsted til en nærliggende grusbane hvor den årlige drue-kamp står på programmet. Her vælter folk sig i druer og kaster dem efter hinanden i glæde. Det er en vild og ufattelig sjov event at være tilskuer til, når de mange mennesker er smurt ind i mudder og splattede druer.

Tilbage i byen arrangeres der drue-trampnings konkurrencer og vinsmagninger akkompagneret med koncert på det store torv foran den flotte kirke. Her opleves også de mallorcinske giganter, figurerer med kæmpehoveder af papmache der danser i gaderne, samt optræden af xeremiers, en mallorcinsk sækkepipe.

Der er også fællesspisning hvor du kan smage på den særlige pealla variant kaldet ‘Fideus de Vermar’, som laves med nudler, lammekød, sobrassada og rødvin fra Binissalem.

I løbet af ugen er der et tætpakket program af aktiviteter, udstillinger, workshops, gastronomiske oplevelser mv. i byen.

Hvis du er tvivl om hvorvidt du skal besøge Binissalem i september, så er svaret et rungende JA!

Vejret
Spisesteder & Barer
Indkøb & Shopping
Om Binissalem
Praktisk Info

Flere skønne destinationer i Raiguer regionen

Raiguer er kendt som en alsidig region på Mallorca, der både byder på rural landlig charme og Tramuntanabjergenes smukke sanselige natur. Rejsemål i Raiguer regionen er oplagte til aktive feriegæster, heriblandt vandrere og cyklister, som nyder godt af den gode beliggenhed. Læs om Raiguer-regionen her

 

Alaró

Alaró er på mange måder porten til Tramuntana, den smukke by ligger for foden af to bjerge, der sammen åbner ind til dalen. Alaró selv er en historisk by fyldt med en masse charme og sjæl, særligt omkring byens centrale torveplads, Placa de Vila, som er hjemsted for en masse hyggelige restauranter og barer. Alaró er et oplagt rejsemål for aktive feriegæster, som vil være dus med Mallorcas sjæl og hjerte. Alaró ophold og guide

 

Alcúdia & Port d’Alcúdia

Alcúdia er både en historisk og kulturel højborg, samtidig et af Mallorcas mest populære rejsemål. Alcúdia ligger i Mallorcas største bugt, Alcúdiabugten, som måler imponerende 14 km ren hvid sandstrand, og som også indbefatter feriedestinationerne Playa de Muro, Ca’n Picafort og Colonia de Sant Pere. Ferie i Alcúdia

 

Aucanada

Aucanada er det nordligste rejsemål i Raiguer-regionen, halvøen der deler Alcúdiabugten og Pollencabugten fra hinanden. Til trods for sin beskedne størrelse, er Aucanada hjemsted for en hel række interessante besøgsmål og aktivitetstilbud, som ikke blot er interessante for jer der bor i Alcúdia eller Pollenca, men også værd at tage turen længere væk fra for at besøge. Læs om besøg og ophold på Aucanada her

 

 

Biniamar

Biniamar er et mindre rejsemål i Raiguer regionen, beliggende for foden af Tramuntanabjergene, mellem mandelplantager og oliventræer. Biniamar er særligt populært i vinter og forårssæsonen, hvor mandeltræerne springer ud med deres lyserøde og hvide blomter, som er en særlig vidunderlig oplevelse der kommer vandrere og cyklister til gode. Biniamar byder på ophold i private isolerede rammer, hvor tiden kan stå stille. Læs om ophold og ferie i Biniamar

 

Binibona

Binibona byder på eksklusivt og romantisk ophold på de smukke bjergskråninger med betagende udsigt over de mange grønne dale. Binibona er et skønt rejsemål hvis I leder efter en oase hvor I kan kombinere natur, aktiviteter, afslapning og luksus og samtidig undgå for meget turisme. Binibona er virkelig en lille hemmelighed på Mallorca. Læs om ophold og ferie i Binibona

 

Búger

Búger er en mindre landsby beliggende på grænsen til es Pla regionen, herude på landet mellem gamle vindmøller og plantager. Búger byder blot på enkelte overnatningssteder, hvilket giver en mere eksklusiv og isoleret følelse, som netop er rar når man søger på landet. Det enorme område i hjertet af Mallorca, giver adgang til både skove, marker, bjerge og kyster. Desuden ligger Búger som sagt ikke langt fra større handelsbyer som Inca og Sa Pobla. Búger ophold og guide

 

Caimari

Caimari er en mindre og ganske søvnig landsby beliggende for foden af de majestætiske Tramuntanabjerge, i et smukt område omgivet af olivenplantager. Caimari er kendt for produktion af olivenolie og andre olivenprodukter, hvorfor der hver november måned afholdes verdens største oliven-festival i byen. Caimari byder på et enkelt lille hotel, hvor der er mulighed for at slappe godt af og restituere i charmerende rammer, inden eventyrerne fortsætter. Læs om ophold i Caimari

 

Campanet

Campanet er en hyggelig lille by med et stort hjerte og venlig sjæl, beliggende for foden af Tramuntanas skråninger. Campanet er bla. kendt for sit naturreservat, Ses Fonts Ufanes, sine mystikfyldte drypstensgrotter samt den store teater -og kulturfestival i efteråret. Campanet byder på skøn herregårdsferie i smukke rammer, hvor fokus er på afslapning i naturens rammer. Campanet er et oplagt rejsemål i Raiguer til cykelferie og vandreferie, hvor der skal kombineres luksus og god mad. Campanet rejseguide

 

 

Consell

Consell er et oplagt rejsemål til en ægte herregårdsferie på Mallorca. Consell nyder en fantastisk beliggenhed i Raiguer regionen, blot 10 minutters kørsel fra Palma og med bjerge på den ene side og rurale landdistrikter på den anden. I hjertet af byen ligger en række lækre spisesteder, hvor I kan smage traditionelle mallorcinske og spanske delikatesser samt nyde lokale vine. Consell ophold og guide

 

Inca

Inca er blandt turister blevet kendt som Læderbyen, pga. de mange lædervare -og skofabrikker i byen. Inca ligger centralt placertet på Mallorca, med adgang til både bjerge, landdistrikter, motorvej og byliv, et alsidigt rejsemål i Raiguer. Inca byder på en stemningsfyldt by, hvor nogle af Mallorcas bedste restauranter ligger bla. Celler Can Ripoll og Celler Ca’n Amer, samt en række hyggelige cafeer og tapasbarer. Inca rejseguide og ophold

 

Lloseta

Lloseta er en hyggelig landsby beliggende direkte på bjergskråningerne, og deler dermed Tramuntana og Raiguer regionerne. Lloseta har en lang og spændende historie bag sig, som har efterladt en stor kulturarv af seværdigheder, smukke bygningsværker og monumenter. I hjertet af Lloseta kan I nyde et romantisk ophold på det lækre Cas Comte Suites & Spa voksenhotel, som har til huse i et af byens historiske palæer, en utrolig autentisk og eksklusiv oplevelse, som fuldender et afslappende ophold i byen. Lloseta ophold og guide

 

Mancor de la Vall

Mancor de la Vall er en søvnig og rolig lille bjerglandsby beliggende på de grønne bjergskråninger af Tramuntana, hvor fred og ro troner atmosfæren. Mancor de la Vall byder på skønt og romantisk ophold på det dejlige Hotel Turixant, der har til huse i en charmerende finca med udsigt over de smukke bjerge. Mancor de la Vall hotelophold 

 

Moscari

Moscari er en lille søvnig landsby beliggende for foden af Tramuntanabjergenes stedsegrønne skråninger, mellem tusindvis af mandeltræer og olivenplantager. Moscari byder på et varieret landskab, hvor både cyklister og vandrere kan udfolde sig frit i den smukke sanselige natur. Moscari hotel og ophold

 

Sa Pobla

Sa Pobla er et område beliggende i den nordlige del af Raiguer regionen, nogle kilometer syd for Alcúdia. Sa Pobla er endnu forholdsvist ukendt af turismen, selvom flere Bed & Breakfasts og udlejningsbureauer er begyndt at få øjnene op for den stigende interesse for ferie i naturens ånd, hvor personlige interesser spiller hovedrollen på ferien og hvor tempoet selv bestemmes. Sa Pobla ophold og guide

 

Santa Maria del Cami

anta Maria del Cami – eller blot Santa Maria – ligger i Raiguers sydlige del mellem Consell og Binissalem, i et af Mallorcas største vindistrikter. Santa Maria er et oplagt valg til en finca-ferie på landet, hvor alt emmer fred og hvile, og med områdets unikke beliggenhed gør det det let at nå øens mange aktivitetstilbud. Santa Maria ophold og guide

 

Selva

Selva ligger nordvestligt i Raiguer-regionen, ikke langt fra Campanet, for foden af Tramuntana. Selva byder på ophold i charmerende finca-hoteller, hvor atmosfæren er præget af afslapning og autenticitet, i tro stil med Mallorcas sjæl. Selva er et oplagt rejsemål til aktiv ferie, særligt cykelferie er populært i Selva. Selva guide og ophold

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?