Llucmajor - Rejseguide til aktiviteter og ophold

Llucmajor og hele området omkring, har været beboet i flere tusinde år. Helt tilbage fra talaiotkulturen er der tegn på både bosættelser i huler og småsamfundsstrukturer, de bedste eksempler er Son Noguera mod vest samt i Es Pedregar sydvest for Llucmajor.

Romerne tog Mallorca som en del af deres imperium i 123 f.Kr., men før dette, er der tegn på fønikernes besættelse af sydkysten. Tilbage til før 264 f.Kr. tilhørte De Baleariske Øer Karthagos herredømme (nuværende Tunesien). Fønikerne eller kartaginienserne startede en togt på ekspansion mod øst, hvor de målrettet gik efter Sicilien og dermed røg i krig med romerne, der dominerede den italiske halvø. Hele tre krige skulle der til førend Karthago faldt endeligt i 146 f.Kr., disse krige er kendt som ‘De Puniske Krige’, eftersom romerne kaldte fønikerne for punere.

Romerne udnyttede aldrig for alvor Mallorcas sydkyst udenfor Palmas grænser, det gjorde tilgengæld maurerne (år 902 – 1229) som var de første til at bygge gårde i området af Llucmajor.

Efter mere end 300 år under arabisk dominans, erobrer Kong Jaume I af Aragonien i 1229 Mallorca, med sine 15.000 mand og 1.500 heste. Det var først efter erobringen, at Llucmajor kunne erklære sig for landsby, området blev skænket til Ramon de Sant Martí, ridder af Aragonien, som byggede herregård og folk sluttede sig hurtigt til.

Det er imidlertid hverken talaiotfolket, fønikerne, maurerne eller Kong Jaumes erobring, der er skelsættende for historien i Llucmajor, men derimod en begivenhed fremme i år 1349. Mallorca var på dette tidspunkt et mere eller mindre selvstændigt kongerige, hvor Kong Jaume III i en alder af blot 9 år havde overtaget tronen i 1324. Allerede i 1341 startede en konflikt mellem de to fætre, Peter IV af Aragonien og Jaume III af Mallorca, som efter en fredelig rettergang, endte med at Jaume måtte forlade Mallorca. Efter flere års skjul i Frankrig, samlede Jaume III en hær på 3000 mand og startede sin kampagne for tilbageerobringen af Mallorca. Jaume III og 700 af hans mænd lagde til på stranden i Port de Pollenca, hvorfra de begyndte deres togt og efter Pollenca fulgte Alcúdia og Muro, hvorefter turen gik mod Inca på midten af øen. Det var en del af planen, at resten af hans hær skulle angribe fra bugten i Palma, desværre havde Peter IV’s tropper spottet Jaume III med hans hær og dermed nået at barrikadere både Inca og Palma. Dermed kunne den anden del af Jaume III’s hær ikke ligge til ved Palma og måtte således forblive i deres skibe, Jaume III selv og hans fodfolk drog mod sydøst, da de blev mødt med stor modstand ved Inca og ville angribe Palma fra østsiden. Hvad Jaume III ikke vidste var dog, at Peter IV’s tropper var sat efter ham og befandt sig således blot få kilometer bag. Om morgenen den 25. oktober 1349, angreb Peter IV’s tropper Jaume III’s hær på sletten nordvest for Llucmajor. Kampen mellem de to hære endte i døden for Jaume III samt enden på Mallorcas uafhængighed og er i dag kendt som ‘Batella de Llucmajor’ eller ‘Kampen om Llucmajor’.

De følgende 500 år i Llucmajor gik med at finde indtægtskilder blandt indbyggerne. Dårlig høst, lav efterspørgsel og høje skatter gjorde livet i byen hårdt, dertil kom tilmed flere alvorlige angreb af pirater der kom sejlende fra Marokko. Ved slutningen af 1800 tallet, efter man også havde set hvordan den berømte vinpest havde udslettet vinbønnernes marker, begav indbyggerne i Llucmajor til at producere sko. Den nye industri fik en god start, men tabte markeder i Asien og krig mod USA, satte brat en stopklods for den ellers så lovende fremtid som industriby.

Efter krigen mod USA var slut, tog de militære myndigheder deres forholdsregler og iværksatte byggerierne af en række fæstninger og kanonbatterier, hvilket blandt andet kom indbyggerne i Llucmajor til gode. Sydkysten på Mallorca skulle barrikaderes med fortet Cap Enderrocat mod sydvest og det gav arbejde til mange mennesker i byen.

Skoindustrien i Llucmajor kom først for alvor i gang igen under Den Spanske Borgerkrig som brød ud i 1936. I dag er skoindustrien mere eller mindre lukket i Llucmajor, arbejdsmarkedet ligger i den lovende turisme samt i byggeindustrien.