Peguera / Paguera – Hoteller, udflugter og aktiviteter
Indtil 1960’erne, var Peguera blot en mindre fiskeriby, men over de seneste 30 år, har byen og området udviklet sig til et moderne samlingssted for glade feriegæster, der søger alle faciliteter kombineret med uspoleret natur.
Peguera er et af de få områder, der holder åbent året rundt. Når efteråret og vinteren nærmer sig i november, ligger store dele af de mallorcinske badebyer tomme hen, men ikke Peguera. Her fyldes byen med vandre- og cykelglade sportsfolk, professionelle som amatører, desuden har mange tyske og spanske pensionister lejligheder her.
Peguera er placeret i en smuk og rolig bugt, pakket ind i klipper der holder vindene på afstand og skaber en blå-tyrkis lagune af luksus badestrand.


Hoteller og indkvartering i Peguera
I Peguera har du rigtig god mulighed for fantastisk havudsigt fra balkonen på dit hotel. Den gennemsnitlige hotelstandard i Peguera er 3,5 stjerner.
Hotellerne i Peguera ligger alle dejligt central i byen, lige mellem strandene og den livlige hovedgade i byen – der er hele 75 indkvarteringsmuligheder i Peguera.

Bella Colina I Vintage Hotel 1953
Nyd et autentisk ophold på dette vintage-hotel, som er et af de ældste hoteller i Peguera. Hotellet byder indenfor i charmerende rammer, med individuelt indrettede værelser, ægte kunstværker samt unikt møblement. Hotellet giver dig, som et af de eneste steder i området, en særlig følelse af noget ægte; langt fra hverdag, langt fra masseturisme, langt fra one size fits all. Hotellet nyder en priviligeret beliggenhed centralt i Peguera, nær restauranter og butikker, dog alligevel afskærmet fra støj. Ophold på dette hotel er lige hvad du har brug for, for at mærke en unik og autentisk hoteloplevelse, uden at miste kontakt til strand og byliv.

Hesperia Mallorca Villamil *****
Dette dejlige hotel ligger centralt i Peguera, direkte ud til stranden og tæt på byens mange restauranter og butikker. Hotellet er ideelt til jer der tager på cykelferie og søger base hernede i Mallorcas sydvestlige del, hvor vejret altid er godt, og hvor I får en alsidig feriebase med mange tilbud både i forhold til aktiviteter og afslapning. Villamil tilbyder en række skønne faciliteter til en aktiv ferie, bla. gratis cykelopbevaring, fitnessrum samt diverse massage -og skønhedsbehandlinger, som alle fuldender et afslappende ophold. Hotellets restaurant står hver morgen klar med en sund og varieret morgenmadsbuffet, og om aftenen tilbydes der lækre middelhavsanretninger samt egnsretter skabt af friske råvarer fra Mallorca. Snyd ikke jer selv for et ophold på dette lækre 5-stjernede hotel, hvor I virkelig kan mærke afslapning og romantik.

Valentin Reina Peguera – Adults Only ****
Dette skønne adults only voksenhotel byder indenfor i en rolig og afslappet atmosfære, med lyse værelser med havudsigt, tropisk have og en virkelig god restauraant. Hotellet er beliggende en smule tilbagetrukket fra den store hovedvej der løber gennem Peguera, dog centralt i forhold til de mange butikker, barer og restauranter i byen, som I finder indenfor blot få minutters gåafstand. Stranden er desuden blot få minutter fra hotellet, hvor I finder masser herlige aktivitetstilbud og mulighed for solbadning på det bløde sand.I restauranten på hotellet, får I hver morgen serveret en vidunderlig morgenmadsbuffet som starter dagen på bedste vis. Aftentimerne i restauranten byder på kontinentale og internationale anretninger, som I kan nyde i den romantiske børnefri atmosfære.


Strande i Peguera
De 3 strande, Platja Palmira, Platja de la Romana og Platja de Tora, dækker samlet set en strækning på godt 1 km, med blødt gyldent-hvidt sand. Alle 3 strande er markere med blåt flag, hvilket betyder, at de er særligt rene og velegnet til børn. Vandet ved strandende i Peguera, er lavt, roligt og klart.

Vejrudsigt
Her kan du se vejrudsigten for den kommende uge i Peguera

Mad og restauranter i Peguera
Peguera tiltrækker et internationalt publikum og menukortene i byen bærer også præg heraf. Du finder et bredt spænd af forskellige restauranter og caféer, der alle har meget varierede menukort, uden at glemme de mallorcinske specialiteter.
Bar & Natteliv i Peguera
Foruden de mange hotelbarer, byder Peguera på mange lystige barer og pubber langs den lange hovedgade i byen. Der er som regel liv og glade dage i byen, uden det bliver for voldsomt. Mange unge der vil feste, starter deres aften her, men smutter hurtigt mod Santa Ponca eller Magaluf.

Indkøb og shopping i Peguera
Gaden der løber igennem Peguera er kendt som én af sydkystens længste indkøbsgader, uden at indregne Palma. Du finder alt fra lokalt produceret håndværk til high-end mærkevarer i Peguera. Langs stranden, finder du de velkendte beach-shops med alt til strandturen og i byen, en række supermarkeder og mini-supermarkeder.
Marked i Peguera
Markedsdagen i Peguera, er hver tirsdag morgen fra kl. ca. 8. Markedet i Peguera er ikke så stort, netop fordi Peguera selv har et temmeligt aktivt handelsliv.

Vigtige telefonnumre
- Nationalt politi: 091
- Nærpoliti: 092
- Civilgarden: 062
- Brand: 080
- Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Apoteker
Find et åbent apotek på Mallorca
Stort set alle byer på Mallorca har et apotek, dog varierer åbningstiderne.
For at finde et åbent apotek, eller åbningstider for et apotek, kan du klikke på linket nedenfor som tager dig til en ny side på spansk.
Når du lander på siden, vælg da ‘Mallorca’ fra listen i højre side. Ved siden af kan du nu vælge by fra en rullemenu.
Klik her for at finde et åbent apotek
Buslinje 102, 122, A11
Bus A11 er lufthavnsbussen mellem Palma lufthavn og Peguera. Turen tager en god time.
Klik her for at se alle busstoppesteder og ruter på linje 200 busser
Hvor ligger Peguera?
Peguera ligger på Mallorcas altid varme sydvestkyst hvor vejret altid er godt, i området, Calvia. Området ligger i Tramuntana-regionens sydlige ende og grænser andre lækre feriedestinationer som Camp de Mar, Port d’Andratx, Santa Ponca og Magaluf.