Palmas katedral – La Seu
Palmas katedral Sa Seu er hele Mallorcas vartegn, og ét af Europas mest imponerende gotiske vidundere, rost for størrelse og kunst.
Mallorcas centrale beliggenhed, midt i middelhavsbassinet, har gennem tiden gjort øen et strategisk punkt for både romere, fønikere og grækere.
Historien om menneskelige bosættelser på Mallorca går faktisk helt tilbage til klokkebægerkulturen, i den tidlige bronzealder, som man har fundet levn fra i skovområderne omkring Valldemossa og Deià.
Det er nok særligt balearernes talaiotkultur, der har interesse på Mallorca. Talaiotkulturen har sit navn efter det catalanske ord talaia, som oversættes til “udkig”, hvilken den har fået grundet de tårn-lignende megalitkonstruktioner der er udgravet omkring på øen.
Her på siden får du et overblik over nogle af de bedste og mest velbevarede arkæologiske udgravner på Mallorca, som er værd at besøge, hvis du vil stifte bekendskab med øens rige forhistorie.
Ses Païsses er en flot udgravning af en større talaiotisk landsby, der ligger i udkanten af Artà. Det første syn der møder dig, er den enorme mur af megalitter, der med det samme fortæller dig at du er på ind i noget der engang var rigtig vigtigt.
Rundt om i komplekset kan du opleve forskellige typer af talaioter, der
Ses Païsses er en tidligere talaiotisk landsby, der har flere meget velbevarede megalitkonstruktioner stående fra Mallorcas talaiotkultur. Der gøres meget for at informere, ligesom der afholdes begivenheder på stedet, som gør besøget oplevelsesrigt.
Fra talaiotkultur til romersk hovedstad, tager vi turen til Alcúdia på Mallorcas nordkyst. Her finder du Pollentia, eller Pollen-tia, som er ruinerne af den største romerske by på øen.
Turen gennem Pollentias ruiner leder dig bl.a. forbi det gamle forum, som var markedspladsen, begravelsespladserne, beboelsesområderne, samt det velbevarede amfiteater.
Mellem kystbyen Cala Pi og byen Llucmajor ligger udgravningerne af Capocorb Vell, en af Mallorcas største talaiotiske byer. Komplekset består af forskellige typer af talaioter, både cirkulære og kvadratiske, samt en række andre konstruktioner, der fortæller om livet i bronzealderens Mallorca.
Capocorb Vell er en interessant udgravning at besøge, da det var en af Mallorcas største talaiotiske landsbyer, og samtidig en af de bedst bevarede.
Endnu en af Mallorcas bedst udgravede og bedst bevarede talaiotiske landsbyer, Son Fornés kan besøges i udkanten af byen Montuïri.
Son Forne´s bestod primært af cirkulære talaioter, der menes at have været over 22 meter høje, da landsbyen blev bygget, ca. 1100 f.Kr..
Infotavler fortæller dig om livet i landsbyen, samt om dens placering og om folket der boede her.
Udgravningerne af den talaiotiske landsby Son Fornés er et strålende eksempel på livet i et mindre samfund midt på øen i Branzealderen.
Santuari de Son Corró er ruinerne af et tidligere tempel fra Bronzealderen, hvor en landmand i slutningen af 1800-tallet fandt 3 tyrehoveder udført i bronze. Grundet templets placering, mellem flere andre levn fra den tid, menes det at have været et vigtigt samlingspunkt.
Santuari de Son Corró ligger lige uden for landsbyen Costitx, i den centrale del af Mallorca.
Santuari de Son Corró er et gammelt forhistorisk tempel, hvor der i slutningen af 1800-tallet blev fundet 3 tyrehoveder i bronze, som nu opbevares på Spaniens nationalmuseum.
Mellem Porto Cristo og Portocolom, på Mallorcas østkyst, ligger ruinerne af en forhistorisk landsby, én af Mallorcas ældste faktisk.
Conjunt Prehistoric s’Hospital Vell har flere forskellige bygningskonstruktioner, fra forskellige tidsaldre på øen. Således kan du komme med helt tilbage til før-talaiotkulturen, ca. 1700-1200 f.Kr., hvor man byggede de såkaldte skibsforme, da konstruktionerne var aflange med spidse ender.
I ruinerne finder du også talaioter og gravpladser, alt sammen med til at vise vise vigtigheden af denne bosættelse.
Bosættelsen her er én af Mallorcas vigtigste, da den har været i virke gennem flere tusind år, med skiftende kulturer på Mallorca.
Palmas katedral Sa Seu er hele Mallorcas vartegn, og ét af Europas mest imponerende gotiske vidundere, rost for størrelse og kunst.
Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse
Veterantoget mellem Palma og Sóller på Mallorca I denne artikel Autentisk togtur gennem Mallorcas smukkeste dale med veterantoget Tag en tur på en traditionel smalsporet
Llucmajor I denne guide Vælg Llucmajor for Autenticitet Rolige og naturskønne omgivelser Fysiske aktiviteter Fred og ro Hvor ligger Llucmajor? Llucmajor - Rejseguide til aktiviteter og ophold Llucmajor byder på et unikt emsemble af elementer der matcher en sand livsnyders bucket list for en rejse til Mallorca. Hvordan er
Borge, fæstninger og slotte på Mallorca I denne artikel Oplev Mallorcas mange militærkonstruktioner Mallorca har en turbulent historie bag sig, navnlig grundet sin centrale beliggenhed i Middelhavet. Der ligger masser af gamle små og store fæstninger langs kysterne på Mallorca, ikke alle er tilgængelige for offentligheden, men fortæller om
Sencelles Sencelles rejseguide, aktiviteter og overnatningstilbud Sencelles er et typisk ruralt område beliggende i hjertet af Mallorca, i den centrale del kaldet Pla de Mallorca.Herude på landet kan du opleve typisk mallorcinsk arkitektur, en varme og gæstfrihed fra nysgerrige lokale, samt en masse fysiske aktiviteter.Den centrale beliggenhed af Sencelles
Artà I denne guide Vælg Artà for Naturoplevelser Rolige og naturskønne omgivelser Fysiske aktiviteter Autenticitet Hvor ligger Artà? Artà - Rejseguide til aktiviteter og ophold Artà er nordøstkystens kulturelle højborg, og hjemsted for den smukke Serra de Llevant naturpark, der giver området en enorm alsidighed i forhold til oplevelser.