Santuari de Son Corró det forhistoriske tempel

Templet Santuari de Son Corró er nok det vigtigste arkæologiske fund omkring landsbyerne Costitx og Sencelles, i hjertet af Mallorca.
Er du interesseret i arkæologi, historie eller bare nysgerrig, så har Mallorca en masse spændende seværdigheder, som viser livet på øen fra bronzealderen og før.
I 1894 opdagede ejeren af Son Corró gården, bonden Joan Vallespir de Can Pere Pina, et ældgammelt tempel på sin grund ved en tilfældighed. I templet fandt han også tre tyrehoveder udført i bronze, som efter sigende stammer fra den sene bronzealder, hvor netop tyren blev tilbedt.
Bronzehovederne blev fragtet til Det Arkæologiske Museum i Madrid, da ingen offentlig institution på Mallorca havde råd til at bevare dem og stille sikkerhed. Du kan til gengæld se tre tro replikaer af tyrehovederne i Casal de Cultura de Costitx són del 1985 (Costitx Museum for Kulturarv) som ligger på Carrer de Sencelles.
Bartoumeu Ferra var den første arkæolog til at arbejde på helligdommen, han mente at strukturen oprindeligt havde 13 søjler der støttede op under et tag. I 1994 foretog Dr. Rosselló Borðoy en anden undersøgelse og konkluderede herefter, at der var kun seks søjler som vi ser det i dag.
Costitx
Costitx er en søvnig lille flække på den mallorcinske hede, hvor fred og idyl hersker. Costitx har alligevel meget at byde på; skønne arealer til cykling og vandring, seværdigheder og skønne steder at bo. Costitx er værd at gå på opdagelse i, her er en håndfuld spændende seværdigheder, bla. det forhistoriske Son Corró tempel, sognekirken samt Mallorcas eget planetarium. Hvad angår ophold i Costitx kan du glæde dig til enten at leje en smuk og luksuriøs villa, eller lade dig indkvartere på områdets agroturismo hvor du mærker mallorcinernes varme gæstfrihed og nærvær.
Flere seværdigheder omkring Costitx
Pla de Mallorca
Pla de Mallorca er den region hvor du finder de mest rurale og landlige omgivelser på øen, og ofte kendt som ‘det indre Mallorca’. Pla de Mallorca er den mindst turistede region, her er det landbrugssamfund og traditioner der dominerer livet. Men det er ikke ens betydning med at du ikke skal besøge områder, tværtimod. De mange rolige landeveje gør regionen til et paradis for cyklister, byerne har et utal af historier at fortælle, de mange begivenheder og markeder, de autentiske lokale restauranter og barer, og så er der selvfølgelig de lokale indbyggere der simpelthen elsker når turister kommer forbi og kigger på deres by.
Udforsk es Pla regionen her
Petra guide, hotel og aktiviteter
Playa de Muro guide, hotel og aktiviteter
Porreres guide, hotel og aktiviteter
Santa Margalida guide, hotel og aktiviteter
Sant Joan guide, hotel og aktiviteter
Sencelles guide, hotel og aktiviteter
Sineu guide, hotel og aktiviteter
Vilafranca de Bonany guide, hotel og aktiviteter