Costitx rejseguide til ophold og oplevelser

Costitx er en søvnig lille landsby beliggende i Mallorcas rural es Pla region, i hjertet af øen. Costitx byder på en håndful seværdigheder og aktiviteter der spænder temmelig vidt, hvorfor langt de fleste besøgende kommer herfra med positive oplevelser.

costitx på kort over mallorca
Overnatning

Overnatningstilbud i Costitx

Hvorfor overnatte eller booke ophold i Costitx? Enkelt, Costitx kan noget helt særligt.

Costitx er beliggende i hjertet af Mallorca, og repræsenterer samtidig mange af øens værdier og traditionelle kendetegn.

Du skal vælge et ophold i Costitx hvis du er tiltrukket af ægte landidyl, rurale landskaber så langt øjet rækker og alligevel være baseret indenfor rækkevidde af større byområder med adgang til skønne restauranter.

I Costitx bor du i finca eller villa, med egen swimmingpool, lækre faciliteter og fuldstændig isoleret for larm og biler.

Ønsker du mere opvartning på ferien, så er der tilmed mulighed for et autentisk ophold på en agroturismo, en producerende økologisk gård, hvor råvarerne bare har en helt anden smag.

herregårdsferie på agroturismo i costitx mallorca

Agroturismo Son Illes

Beliggende i den nordlige del af Costitx, i privilegerede isolerede omgivelser med skøn udsigt, byder Agroturismo Son Tomaset dig velkommen. Gården har 2 swimmingpools og flere solterrasser hvor du kan nyde livet fra og slappe af. Interiøret ebber af charme og mallorcinsk sjæl med bjælkelofter, træmøbler og rustikke rammer. Agroturismo Son Illes har en mere end 5.000 m2 stor frugtplantage og dertilhørende haver.

SE TILBUD

book overnatning mallorca

finca med pool i costitx på mallorca

Finca s’Erissal de Costitx

Fantastisk finca i Costitx med stor terrasse og swimmingpool, perfekt til livsnydere. Fincaen tilbyder wifi, satelit TV samt en række andre lækre faciliteter, bla. fuldt udstyret køkken, der danner skønne rammer til den bedste ferie i hjertet af Mallorca. Cykelleje kan arrangeres til aktive rejsende, som vil udforske det skønne område på to hjul. Fincaen har hele 3 soveværelser, hvilket gør den ideel til flere par der rejser sammen eller en gruppe venner på tur. Finca s’Erissal de Costitx er et populært overnatningssted og får rigtig fine anmeldelser fra sine gæster.

SE TILBUD

book overnatning mallorca

Seværdigheder & Aktiviteter
forhistorisk tempel son corro i costitx mallorca

Santuari de Son Corró

I udkanten af Costitx finder du resterne af et ældgammelt tempel kendt som Santuari de Son Corró. Her blev tre tyrehoveder, støbt i bronze, fundet, som nu er udstillet på Spaniens nationalmuseum i Madrid. Costitx og Sencelles er hjemsted for en række forhistoriske bosættelser, så det er ikke utænkeligt at Son Corró har haft større betydning for livet på øen.

Besøg Santuari de Son Corró

planetarium i costitx mallorca

Mallorca Planetarium

På en bakketop lige uden for Costitx by ligger Mallorcas eget planetarium og astrologiske observatorium, som kan besøges hver dag. Guidede ture og interaktive multimedia installationer lærer dig om vores solsystem og hvordan Mallorcas astrologiske observatorium bidrager med viden og arbejder sammen med andre observatorier i bla. Malagá og på Gran Canaria.

Besøg Mallorcas planetarium

sognekirke i costitx mallorca

Església Parroquial de la Natividad de Nuestra Señora

Costitx’ sognekirke står flot i hjertet af landsbyen, på den centrale torveplads. Kirken her står som et monument der har stor betydning for indbyggernes selvforståelse, idet den repræsenterer byens selvstændighed og frigørelse fra nabobyen, Sencelles. I præsteboligen bag kirken kan du desuden opleve en fin samling af barokke malerier af Jomfru Maria.

Besøg Església Parroquial de la Natividad de Nuestra Señora

mare de deu kapel i costitx

Capella de la Mare de Deu

Det lille kapel med figuren af Jomfru Maria indeni er et af de vigtigste monumenter i Costitx, i hvert fald hvis du spørger de troende. Legenden fortæller nemlig at denne figur blev fundet allerede i slutningen af 1300-tallet af en gruppe kordrenge, og blev opfattet som et tegn fra himlen. Stedet her blev det første sted for religiøse tjenester i Costitx.

Besøg Capella de la Mare de Deu

casa de arnau de santacilla i costitx mallorca

Casa Arnau de Santacilla

Dette hus var det første der blev bygget i Costitx, og derfor har stor kulturel betydning. Navnet på bygningen er givet til ære for den lokale præst, Arnau de Santacilla, som krediteres konstruktionen af den store sognekirke.

Besøg Casa Arnau de Santacilla

Marked & Begivenheder

Marked og begivenheder i Costitx

Hver lørdag samles befolkningen i centrum af byen til markedsdag, som varer fra 8 morgen til 14 eftermiddag. Her kan du ose lidt lædervarer, smage på lokale vine, mandler og figner mens du nyder den gode stemning. På de cetrale pladser i byen, Plaza de la Iglesia og Plaça de la Mare de Déu, finder du et godt udbud af hyggelige fortovscaféer til en velfortjent forfriskning og et hvil.

Alt efter hvornår på året du besøger Costitx, kan du også være heldig at ramme ind i en af byens fiestas, der afholdes hvert år. Den 16. og 17. januar fejres Sant Antoni, hvor der grilles pølser i gaderne og lokale dansegrupper underholder. Allerede den 20. januar er der igen fest i gaden i Costix, det er fejringen af Sant Sebastià også med bål, mad, dans og koncerter i gaderne. Festes Mare de Déu de Costitx fejres den første uge i september og Trobada de Pintors den første søndag i oktober. Alle byfester i Costitx er festlige og hyggelige at være med til, de lokale er glade for besøg og byder alle velkommen til at deltage i festlighederne.

Januar

Sant Antoni

Sant Antoni (Antonius den Hellige) er Mallorcas mest fejrede skytshelgen, da han er beskytter for husdyr. Særligt i landbrugssamfund som Costitx er dette en vigtig helgen. Den officielle dag for Sant Anotoni er den 17. januar, men aftenen før er det tradition at lyse byen op med bål, dans og musik. Typisk vil du kunne opleve typiske folkedanse og folk klædt ud som dæmoner der driller.

 

Sant Sebastiá

I Costitx fejres også en anden helgen, nemlig Sant Sebastiá (Sebastian). Igen lyses den lille landsby op med bål og festligheder, udendørs spisninger og traditionelle danse.

Maj

Fira Costitx en Flor

Hvis du vil opleve noget utroligt smukt og sanseligt, så skal du tage til Costitx den første weekend i maj, hvor den årlige blomstermesse afholdes. Hele den charmerende landsby dækkes og dekoreres i smukke farver og dufte, der appellerer til alle dine sanser. Til blomstermessen kan du også glæde dig til folkelig underholdning i form af traditionelle danseopvisninger og musik, der gør oplevelsen ekstra autentisk og smuk.

September

Festes de la Mare de Déu de Costitx

I midten af september fejrer Costitx Jomdru Maria, skytshelgen for landsbyen. Byen dekoreres i farver med bånd, og der arrangeres en lang række sjove og kulturelle events i løbet af en hel uge.

Et af højdepunkterne er de traditionelle correfocs (ildløb) gennem gaderne. Men der er masser af andre indslag at glæde sig til, f.eks. lege, konkurrencer, udstillinger, marked, optrædener mv.

Vejrudsigt
Om Costitx

Om Costitx

Hele nitten arkæologiske fund er blevet gjort i Costitx, der alle vidner om bosættelser og samfundsdannelse helt tilbage fra før talaiotkulturen på øen. Blandt de mest imponerende fund er Santuari de Son Corró, Son Vispó og Turassot des Metge.

Udviklingen af ​​druer og kornhøst begyndte under den romerske periode – og  fortsatte under den mauriske dominans. Costitx var en del af den islamiske juz, et lokaldistrikt i Qanarusa (Canarrossa) sammen med Sencelles, Santa Eugènia, Santa Maria del Cami, Consell, Binissalem og Alaró. Det var beboet af Berber stammen af Zanata.

Lidt er kendt om den mauriske periode. De mest fremragende elementer er opdagelsen af ​​keramik, opførelsen af ​​springvand såsom Sa Sinia, der kan opleves i byen eller Pou de Castell d’Amos samt dyrkning af korn, grøntsager og husdyr. Den voksende produktion af hør, hamp, figner, johannesbrød, pærer og fåreavl, forvandlede dette område til et stort landbrugsmekka.

Kong Jaume I erobrede i 1229 Mallorca og skænkede hele Canarrossa til Gastó de Montcada, greve af Bearn, som var blandt de første i land ved bugten i Santa Ponca. Han gav senere gården Costitx til Arnau de Santacília og da biskoppen af Mallorca besluttede at Costitx skulle være hovedsæde i Canarrossa, begyndte Arnau de Santacília arbejdet på sognekirken i byen i 1236. Dog allerede i 1238 besluttede biskoppen af flytte hovedsædet til Sencelles, grundet kommunikationsproblemer med resten af Canarrossa.

Flytning af sognet og særligt sognekirken, var begyndelsen på en lang periode af spændinger mellem de to byer. I anden halvdel af det 17. århundrede underskrev byernes religiøse overhoveder dog et dokument, der betød at Costitxs 121 husstande havde ret til igen at få udført kirkelige tjenester som bryllupper, begravelser og gudstjenester. I 1695 påbegyndte man således genopbygningen af den gamle kirke til formålet.

I 1845, efter en lang årrække med tovtrækkeri, startede en underskriftindsamling mellem indbyggerne i Sencelles og Costitx, for uafhængighed af hinanden. I 1855 blev de nye kommunegrænser således inddelt og i 1558 underskrev Dronning Isabel II et dokument der bekendtgjorde kommunernes officielle uafhængighed af hinanden.

Costitx har alle dage været et landbrugssamfund, hvilket stadig er kommunens primære indtægtskilde. Vinlus og tørker har gennem tiden lært bønderne at dyrke mandler, figner og korn samt svine og fåreavl.

Navnet Costitx har sin oprindelse i det latinske ord Costaicium, som betyder ‘gården ved siden af bakken’. Senere blev den dog omdøbt Costiac og endeligt Costitx, som meners at komme fra den mozarabiske periode pga. den særlige -tx endelse.

Praktisk Info

Vigtige telefonnumre

  • Nationalt politi: 091
  • Nærpoliti: 092
  • Civilgarden: 062
  • Brand: 080
  • Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

 

Apoteker

Find et åbent apotek på Mallorca

Stort set alle byer på Mallorca har et apotek, dog varierer åbningstiderne.

For at finde et åbent apotek, eller åbningstider for et apotek, kan du klikke på linket nedenfor som tager dig til en ny side på spansk.

Når du lander på siden, vælg da ‘Mallorca’ fra listen i højre side. Ved siden af kan du nu vælge by fra en rullemenu.

Klik her for at finde et åbent apotek

 

Buslinje 304

Klik her for at se alle busstoppesteder og ruter på linje 300 busser

 

Rådhus

Plaça de la Mare de Déu, núm. 15
+34 971 876 068

Hvor ligger Costitx på Mallorca?

Costitx ligger i hjertet af Mallorca, i den flade rurale region kendt som es Pla de Mallorca, ofte bare kaldt es Pla.

Området grænser Inca, Sencelles, Sineu samt Llubí, hvor kun Inca ikke er en del af es Pla-regionen.

Fra Palmas lufthavn tager det godt 45 minutter at køre turen hertil i bil, via motorvejen MA-13 og en bred landevej. Der er ingen “ubehagelige”passager, såsom smalle bjergveje, alt er fladt og bredt med god sigtbarhed.

Læs mere om es Pla regionen

Flere dejlige landlige destinationer i es Pla regionen

 

Sencelles

Sencelles ligger i den mest flade del af es Pla regionen, i uforstyrrede naturskønne omgivelser blandt marker, enge og skove. Sencelles er oplagt til aktiv ferie på cykel, ridning eller vandring, de mange kilometer landeveje og den centrale beliggenhed i hjertet af Mallorca, gør Sencelles til et godt bud på en landferie. Læs om ferie i Sencelles her

 

 

Ariany

Ariany er en småt og meget roligt område i es Pla, beliggende i den nordøstlige del af regionen. Ariany nyder en priviligeret placering på en bakketop med panoramaudsigt over det smukke rurale landskab. Her er en række spændende seværdigheder at nyde mens I slentrer gennem dukkebyen. Ariany er oplagt til aktiv ferie i private gemakker. Læs om Ariany her

 

 

Algaida

Algaida er byder på et alsidigt område, fyldt med kultur, historie og skøn natur. Ferie og ophold i Algaida byder på fincas og agroturismo, hvor I er dus med mallorcas sjæl i smukke afslappende rammer. Området er meget populært blandt cyklister og vandrere, da landskabet byder på både bjerge og landeveje. Ferie og ophold i Algaida.

 

 

Petra

Petra er en pastoral landsby der hylder de traditionelle mallorcinske dyder i form af landbrug og religion. Ophold i Petra byder på afslappende ferie på agroturismo, aktive landbrug, hvor I kan trække stikket og falde naturligt ind i de harmoniske rammer i livet på landet. Læs guide til ferie og ophold i Petra.

 

Sineu

Sineu byder på ferie tæt på kultur og med central beliggenhed når I skal på eventyr. Ophold i Sineu foregår i charmerende byhoteller i de gamle gader i middelalderbyen, tæt på traditionelle mallorcinske cellers, seværdigheder og aktviteter, en destination som skabt til voksenferie. Læs om Sineu og se overnatningstilbud

 

Porreres

Porreres byder på afslappende ferie på agroturismo og finca hotel på landet, i harmoniske naturlige rammer, hvor hverken stress eller støj eksisterer. Ferie i Porreres er afslapning for sjælen og et godt sted at restituere på landet efter en dag med sport og eventyr. Porreres ophold og overnatningstilbud.

 

 

Santa Margalida

Santa Margalida er den nordligste kommune i es Pla regionen, og omfatter foruden de landlige omgivelser, også den populære sommerferiedestination, Ca’n Picafort. Santa Margalida byder på finca ferie og herregårdsferie i rustikke landlige omgivelser, med mulighed for afveksling ved kysten. Læs guide til ferie og overnatning i Santa Margalida 

 

Muro

Muro byder på en smuk og skøn gammel bydel, fyldt med lokal kultur og historie. Ferie og ophold i Muro består af fincas og private villaer på landet, samt et skønt boutique hotel i hjertet af den gamle by med jacuzzi på tagterrassen. Ferie i Muro henvender sig primært til jer, der nyder en rolig base på landet. Læs om Muro.

 

Llubí

Llubí er en søvning men dybt charmerende lille landsby ude på landet i es Pla regionen. Llubí er kendt på Mallorca som Honningbyen, idet honning og biavl altid har været en stor del af områdets landbrug. Llubí er oplagt til en ferie pålandet i privat feriehus i uforstyrrede rammer. Læs guide til ferie og overnatning i Llubí.

 

 

Santa Eugènia

Santa Eugènia er et ideelt valg til en ferie hvor både naturskønne oplevelser, sport og landlig charme kombineres. Området ligger blot 10 minutters kørsel fra Palma, derfor har I en fantastisk placering i forhold til aktiviteter og oplevelser. Sant Eugènia byder indenfor på finca hotel og petit hotel i smukke historiske palæer. Læs om Santa Eugènia her.

 

 

Sant Joan

Sant Joan er synonym med Mallorcas landbrug, faktisk er det et af de største landbrygsområder på øen. Sant Joan har ingen hoteller, blot en enkelt agroturismo (gård), hvilket gør ophold og ferie her ekstra autentisk og smukt. Resten af overnatningstilbuddene i Sant Joan består af leje af private feriehuse og fincas. Læs om Sant Joan her.

 

 

Montuïri 

Montuïri nyder en priviligeret beliggenhed på toppen af et bjerg centralt i Es Pla regionen. Selve landsbyen har bevaret sit middelalderlige udtryk og charme, mens de landlige omgivelser har givet plads til herregårde og finca hoteller, hvor I kan nyde den rurale charme, friske luft og afsondrenhed. Montuïri overnatningstilbud og ophold.

 

 

 

Maria de la Salut

Maria de la Salut tilbyder ferie i rustikke og charmerende landlige omgivelser. Overnatningstilbuddene består af tidligere herregårde og landsteder samt et lille petit hotel i hjertet af landsbyen. Maria de la Salut er ideel til cykelferie og anden aktiv ferie på landet. Læs om Maria de la Salut her.

 

 

 

Vilafranca de Bonany

Vilafranca er et typisk landbrugsområde på Mallorca beliggende i den østlige del af es Pla regionen. Vilafranca har en ideel beliggenhed for cyklister der vil have let adgang til både flade landeveje og kuperede terræner. Tæt på vilafranca begynder desuden Mallorcas Via Verde rute. I Vilafranca består overnatningstilbuddene af herregårdsferie og rustikke fincas på landet. Læs om ferie i Vilafranca de Bonany.

 

 

Lloret de Vistalegre

Lloret de Vistalegre ligger i hjertet af Es Pla regionen, omsluttet af rolige rurale landskaber. Selve landsbyen er stille og området kender ikke meget til turisme, hvilket gør ophold til en autentisk og indlevende oplevelse. Lloret de Vistalegre har meget smukke og sanselige naturområder, som er spændende at vandre og cykle i. Læs mere om Lloret de Vistalegre.

 

 

 

Playa de Muro

Playa de Muro er lillesøster til Muro, dog en dimentral modsætning. Playa de Muro er en del af den 14 km lange kyststrækning i Alcúdiabugten, og et populært rejsemål for børnefamilier og par der vil have en moderne feriebase, men stadig let adgang til masser naturskønne områder og aktiviteter i det fri. Læs om ferie i Playa de Muro her.

 

 

Ca’n Picafort

Ca’n Picafort er en populær sommerferiedestination i Alcúdiabugten, med to vidunderlige sandstrande. Ca’n Picafort byder på typiske strandhoteller, men også på en række charmerende ophold på finca og landsteder, hvilket gør det til et alsidigt rejsemål. Læs om ophold og ferie i Ca’n Picafort her.

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?