Ferie i Portocolom – Rejseguide + overnatningstilbud


Bedste overnatningssteder og tilbud i Portocolom
Portocolom tilbyder en unik mulighed for at bo lige på havnepromenaden i den charmerende gamle fiskerby, tæt på alle restauranterne. Området er også hjemsted for en håndfuld dejlige hoteller, men den store oplevelse er en lejlighed eller villa, som giver følelsen af at have sit eget sted i dette utroligt indbydende og afslappende område.

Orange Colom – Seaside Apartments ***
Nyd et afslappende ophold på dette lejlighedshotel beliggende direkte ved kysten med enestående udsigt over havet. Overnatningstilbuddet her er oplagt til jer der skal på eventyr på Mallorca og vil have en smuk og romantisk base at starte og slutte dagen fra. Oplev solopgangen over havet hver morgen, og nyd igen de varme orange farver om aftenen, fra lejlighedens dejlige altan. Lejlighedshotellet byder indenfor i en hyggelig atmosfære og afslappende rammer, der ebber af ferie. Vælg dette overnatningstilbud hvis I rejser som par og vil have havudsigt fra altanen.

Oplevelser og seværdigheder nær Portocolom
Østkysten på Mallorca er kendt for sine imponerende drypstenshuler, hvor massive stalaktitter danner majestætiske figurer der både hænger fra loftet og vokser fra gulvet i de dybe grotter. Både Cuevas del Drach, Cuevas del Hams og Cuevas de Artà – de tre største drypstenshuler – er alle placeret på Mallorcas østkyst. I Cuevas del Drach finder du Europas største underjordiske sø som du sejler på og i Cuevas del Artá kan du tage på opdagelse hvor Julius Verne fandt inspiration til hans mesterværk, Rejsen til Jordens Indre.
En tur til Portocoloms moderby Felanitx og i øvrigt rundt i kommunen, er en unik mulighed for at opleve den mallorcinske kultur og historie helt tæt på. For vinentusiaster, ligger her en række vingårde der holder åbent for besøg og for historieelskeren, skal områdets forlagte slotte opleves på bjergtoppene.
Aktiviteter og sport i Portocolom
Dykning er den helt store aktivitet i Portocolom og dykkercentrene her tilbyder PADI certifikat samt guidede dykkerture rundt om østkystens mange smukke calas. Tag på opdagelse i den blå verden, blandt kulørte fisk og hemmelige grotter der gemmer sig under havoverfladen. Din erfaring med dykning er fuldstændig underordnet, du er i bedste hænder blandt nogle af øens mest erfarne dykkerguides.
Lige uden for Portocolom finder du samtidig en af Mallorcas smukkeste golfbaner, nemlig Golf Val d’Or, der tilbyder en udfordrende dag med dens 18 huller og mange sjove forhindringer. Efter en gang golf, kan du nyde en forfriskning i Vall d’Ors klubhus.

Strandene i Portocolom
Syd for Portocolom, finder du Cala Marçal, områdets største og mest besøgte strand. Cala Marçal er en sand perle, stranden i sig selv er ikke mere end godt 75 meter bred, tilgengæld kan du se bunden af bugtens krystalklare vand langt ud.
Den anden strand i Portocolom hedder Platja de s’Arenal og ligger i en lille bugt ved siden af selve Portocolom. Den er lidt over 100 meter lang og ca. 20 meter dyb og omgivet af smuk natur.
På Platja de s’Arenal kan du leje solvogn med parasol.

Vejrudsigt for den kommende uge i Portocolom

Spisestederne i Portocolom
Som sagt, ligger en stor del af Portocoloms mest fancy restauranter naturligvis langs havnefronten, hvor de lokker med frisk fisk og havudsigt. Her er mulighed for at vælge imellem et bredt varieté af såvel traditionelle mallorcinske retter som moderne internationale anretninger. Priserne i Portocolom er rimelige, i betragtning af af du befinder dig i et ferieresort. Restauranten Sa Llotja er kendt på hele østkysten for sine fine anretninger og har desuden hver uge chefkokkens specialmenu.
Portocolom afholder desuden hvert år den populære begivenhed Fira Gastronomica D’es Pop, hvor op mod 20 restauranter fra Portocolom konkurrerer om at kreere de bedste anretninger med blæksprutte. Begivenheden afholdes den sidste weekend i juni.
Barer og natteliv i Portocolom
Nattelivet i Portocolom består primært af lækre loungebarer, der holder gæsterne underholdt med eksotiske rytmer og kulørte drinks, med udsigt over bugterne i området. Det er ikke et sted hvor unge mennesker går ud. Hvis du er efter en mere international scene i nattelivet, så tag turen til det nærliggende Cala d’Or, hvor DJ’s holder natten ung med pulserende rytmer.

Indkøb i Portocolom
Omkring havnen finder du et rimeligt udvalg af velkendte turistbutikker, hvor du får dine souvenirs og badedyr. Du finder naturligvis også materialister, tøjbutikker og supermarkeder i Porto Colom, så uanset om du lejer lejlighed eller bor på hotel, er der indkøbsmuligheder til at fylde depoterne til en hyggelig aften på balkonen.
Marked Portocolom
Portocolom afholder et lille marked hver tirsdag, hvor du kan prutte om prisen på friske frugter, lædervarer og diverse andre handelsvarer. Et større marked finder sted i Felanitx hver søndag.


Vigtige telefonnumre
- Nationalt politi: 091
- Nærpoliti: 092
- Civilgarden: 062
- Brand: 080
- Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Apoteker
Find et åbent apotek på Mallorca
Stort set alle byer på Mallorca har et apotek, dog varierer åbningstiderne.
For at finde et åbent apotek, eller åbningstider for et apotek, kan du klikke på linket nedenfor som tager dig til en ny side på spansk.
Når du lander på siden, vælg da ‘Mallorca’ fra listen i højre side. Ved siden af kan du nu vælge by fra en rullemenu.
Klik her for at finde et åbent apotek
Buslinje 512
Klik her for at se alle busstoppesteder og ruter på linje 500 busser
Hvor ligger Portocolom?
Portocolom ligger i den sydlige del af Mallorcas østkyst, ikke langt fra danskernes yndlingsdestination, Cala d’Or. Nord for området, finder du det nye og særligt børnevenlige resort, Cales de Mallorca. Længere sydpå finder du den endnu mere rolige Porto Petro, hvor den danske arkitekt, Jørn Utzon, byggede sine to huse.
Flere rejsemål i den sydlige Migjorn-region
Migjorn-regionens rejsemål er oplagte til voksenferie; den skønne beliggenhed på Mallorcas sydligste del og den varierede natur i regionen, giver en enorm alsidighed. Migjorn byder på skøn herregårdsferie, agroturismo og charmerende fincahoteller, ferie på landet i skønne rammer. Hertil kommer de mange smukke gyldne bugter der ligger beskyttet blandt klippevægge langs kysterne. Migjorn-regionens rejsemål og oplevelser
Alquería Blanca
Alquería Blanca er en lille hyggelig landsby beliggende på klippeskråningerne over Santanyí, på Mallorcas sydøstlige side. Alquería Blanca er et oplagt rejsemål for jer der søger isolation, fred og afslapning i naturens smukke rammer, samt have direkte adgang til mange tilbud, både kulturelle og aktiviteter. Alquería Blanca byder på skønt ophold på agroturismo i tro skik med Mallorcas sjæl. Alquería Blanca overnatning og guide
Arenal
Arenal er en populær solferie-destination beliggende i Palmabugten. Arenal har en lækker bred sandstrand, en masse hoteller, indkøbsmuligheder og spisesteder, som gør det et alsidigt rejsemål.Arenal hører til i den billigere ende i forhold til hotel og overnatningssteder og er et område der er populært hele året rundt. Arenal billigt hotel og guide
Cala d’Or
Cala d’Or er oplagt til solferie for familien på Mallorca, her er masser strande, restauranter, aktivitetstilbud og hoteller i alle prisniveauer og til alle behov. Cala d’Or er et alsidigt rejsemål, men noget af det bedste er de mange mindre gyldne sandstrande, perfekte til afslapning. Cala d’Or billigt hotel og guide
Cala Figuera
Cala Figuera er en malerisk lille havneby der stadig delvist lever af fiskeri, hvilket gør følelsen af autenticitet og ægthed endnu stærkere i atmosfæren. Cala Figuera byder på skønne små petit hoteller og lejligheder, hvor I kan glæde jer til fantastiske solopgange over Mallorcas sydøstkyst. Cala Figuera hotel og tilbud
Cala Llombards
Cala Llombards byder på privatliv, fred og afslapning i afsondrede rammer. Cala Llombards er et mindre rejsemål, fyldt med lækre feriehuse og villaer som I kan leje. Ferie i Cala Llombards er velegnet til aktiv ferie, hvor dagene går på farten og aftentimerne skal nydes i hinandens samvær over god hjemmelavet mad med friske lokale råvarer. Cala Llombards feriehus
Cala Santanyí
Cala Santanyí er beliggende i en smuk og rolig bugt på Mallorcas sydøstkyst, mellem Cala Figuera og Cala Llombards. Cala Santanyí er ideelt til par og småbørnsfamilier, der søger hotel med havudsigt, gode faciliteter, lækker strand og tæt på naturens fred og ro. Find hotel i Cala Santanyí
Campos
Campos er et skønt rejsemål til familier og par der ønsker at kombinere ferie på landet med luksus, strand, god mad og autenticitet. I Campos er der mulighed for både at udfolde sig fysisk og slappe af i charmerende omgivelser i nogle af de lækreste fincahoteller, herregårde og landsteder i hele Migjorn regionen på Mallorca. Find herregård og finca i Campos
Colònia de Sant Jordi
Colònia de Sant Jordi er et relativt nyudviklet rejsemål med topmoderne hoteller der fuldender en skøn solferie. Colònia de Sant Jordi byder på både rejser for voksne og par, samt for småbørnefamilier, her er hoteller i mange kategorier, fincahoteller, lejlighedshoteller, familievenlige hoteller og adults only hoteller. Find billigste og bedste hotel i Colonia de Sant Jordi
Felanitx
Felanitx byder på mange spændende og afslappende overnatningstilbud, bla. klosterophold på et af Mallorcas mest kendte og fascinerende klostre på toppen af et bjerg, samt ophold på charmerende landsteder, gårde og fincas beliggende i de smukke varierede landskab omkring Felanitx. Felanitx har desuden et bredt udvalg af aktivitetstilbud til jer der søger aktiv ferie i naturens ånd. Find overnatningstilbud i Felanitx
Llucmajor
Llucmajor er et enormt område i Migjorn, der byder på både dejlige landlige omgivelser, smukke kystlinjer med lækre strande samt kuperede terræner. Llucmajor er særligt populært blandt golfspillere og cyklister der har nogle af de bedste betingelser for at dyrke deres sport i området. Overnatningstilbuddene i Llucmajor byder indenfor i charmerende og luksuriøse rammer, enten på herregård, fincahotel eller moderne luksushotel. Find bedste hotel og overnatningstilbud i Llucmajor
Portopetro
Portopetro er en lille bugt og havn, beliggende i Mallorcas sydøstlige hjørne, mellem Cala d’Or og Mondragó-parken. Portopetro er et rejsemål for voksne, her er fokus på fred og ro, god mad og lækre hoteller. Portopetro har god beliggenhed for sportsudøvere og aktive feriegæster, som kan udfolde sig fysisk i den smukke natur. Portopetro hotel
Santanyí
Santanyí er et oplagt rejsemål til en ferie på landet, dog med mulighed for strande og bugter. Santanyís varierede landskab gør det attraktivt for såvel vandrere, cyklister, golfspillere og vandhunde at få masser oplevelser på ferien. Santanyí byder på charmerende fincahoteller og agroturismos på landet. Santanyí hotel og guide