Església de Sant Llorenç

Kronen på landsbyen Selva, er den flotte og majestætiske kirke Església de Sant Llorenç, Selvas første kirke.
I år 1301, blev det besluttet at kirken skulle udbygges og mere være et tempel og symbol, end blot en sognekirke.
Projektet var dog så ambitiøst, at byggeriet først stod færdigt i midten af det 16. århundrede. I oktober 1855 hærgede en voldsom brand den flotte kirke og ødelagde mange af de elementer, der netop skulle bevares og symbolisere områdets sjæl. Genopbygningen skete under ingeniøren John Frontera, som skabte kirken som den ser ud i dag.
Selva
Selva ligger smukt mellem Mallorcas mange rurale landskaber og de dramatiske Tramuntana-bjerge – faktisk kalder nogle mennesker Selva for ‘porten til Tramuntana’.Selva byder foruden den skønne natur, også på en håndfuld små seværdigheder værd at tage med, såsom Sant Llorenc kirken og ruinerne af Sant Crist kapellet. I Selva kan du foruden det ugentlige marked også opleve når de lokale skikke og traditioner fejres ved byens mange årlige begivenheder, bla. krydderifestivalen i efteråret. Selva er et oplagt rejsemål for cyklister, vandrere og selvarrangerende feriegæster, et område uden for meget turisme i naturskønne omgivelser.
Flere seværdigheder omkring Selva
Opdag Raiguer-regionen på Mallorca
Raiguer er en region der løber fra Santa Maria del Cami i syd til Alcúdia og Aucanada-odden i nord. Raiguer byder på nogle af de mest nuancerede landskaber på øen, da den har bjerge omkring Alaró, Binibona, Lloseta og Caimari, kyster ved Alcúdia og Aucanada og endelig idylleriske rurale landområder omkring Santa Maria del Cami, sa Pobla, Moscari, Biniamar og Consell. Der er masser at opleve i Raiguer, masser af aktiviteter der kan nydes og en god blanding af både autenticitet og turisme.