Portals Nous
I denne guide
Vælg Magaluf for
- Fantastisk strand
- Fysiske aktiviteter
- Stort udvalg af gode hoteller
- Alsidigt rejsemål
- Masser af spisesteder
Her ligger Magaluf
Portals Nous, Mallorca - Rejseguide til aktiviteter og ophold
Portals Nous er et eksklusivt område, beliggende i den vestlige del af Palmabugten, blot 10 minutter fra Palma. I Portals Nous finder du luksus og selvforkælelse, et perfekt sted for et romantisk get-away.
- Opdateret: 7. februar 2024
Kort om Portals Nous
Portals Nous er et af Mallorcas eksklusive rejsemål, der ligger lige vest for Palma. Portals Nous er særlig kendt for sin glamourøse marina Puerto Portals, der er stedet at blive set.
Du skal vælge Portals Nous, hvis tanken om luksus tænder en gnist i dig. Stort set samtlige hoteller i området er nemlig luksushoteller, der slår sig op på samme, med spa- og wellnesscentre, rooftop bars og designersuites med havudsigt.
Mallorca Pass
Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.
Aktiviteter og oplevelser omkring Portals Nous
Hvad skal man opleve i Portals Nous?
Portlas Nous emmer ikke af historie og kultur, med pompæse kirker, storslået arkitektur eller interessante museer. Man kan næsten være fræk at sige, at i portals Nous er det dig, der er seværdigheden, for her kommer man for at blive set.
Spøg til side, her er en masse dejlige aktiviteter at kaste sig over. Og selvom man nyder at bo på luksushotel, kan man jo også få brug for at opleve noget andet.
Brug en dag på stranden
Portals Nous har en dejlig hvid sandstrand, med klart lavt turkisblåt vand. Playa de Portals Nous – eller Playa d’Oratori – er ca. 170 meter lang og har en dybde på 30 meter.
Stranden har alle tænkelige faciliteter, desuden solvogne og parasoller som kan lejes på dagsbasis. Når sulten eller tørsten melder sig, er der tilmed et par beach bars bag stranden, kendt for deres høje kvalitet.
Ved stranden kan du dyrke en række forskellige vandsport, bl.a. SUP, kajak, surfing og jetski. Der er desuden opsat volleyballnet på stranden, da der ofte er turneringer her.
Prøv en hæsblæsende tur på jetski
Jetski er som at køre motorcykel på vandet, det er skøn oplevelse af frihed. Jetski er en sjov aktivitet, der også stiller krav til din fysik. Efter endt tur vil du føle dig energifyldt og fuld af livsglæde.
Tag et slag golf i smukke omgivelser
Real Golf de Bendinat er en smuk og udfordrende 18-hullers golfbane, der ligger få minutters kørsel fra Portals Nous. Banen byder på et kuperet terræn, smalle fairways og doglegs. Par-70 banen er med sine ca. 5,5 km, én af de mindre baner på Mallorca, men absolut ikke mindre i underholdningsværdi.
Efter endt spil kan du med fordel prøve restauranten i klubhuset, med strålende udsigt over banen.
Du kan glæde dig til mere end 20 fantastiske golfbaner, når du besøger Mallorca. Her er masser af udfordringer, smukke omgivelser og gennemtænke designs.
Besøg Marineland
Rejser du med børn eller er du bare glad for dyr, så besøg Marinaland i udkanten af Portals Nous. Marineland er særlig kendt for deres delfin og søløveshows, der altid begejstrer, men byder også på krybdyr, eksotiske fugle og aquarium med farverige fisk.
Lej kajak eller SUP
Det rolige vand i bugten og omkring kysten er perfekt til kajakroning og SUP. I Portals Nous kan du leje både kajak, kano og paddleboard, og du kan drive til søs i dit helt eget tempo, og nærmest terapeutisk at lade åren skære gennem det krystalklare vand.
Oratorio de Portals Nous
På klipperne over stranden finder du kapellet Oratorio de Portals Nous, som faktisk er hele grunden til områdets navn. I 1500-tallet kæntrede et skib fra Genoa i nærheden, som besætningsmedlemmerne slap godt fra. Som tak anbragte de et billede af jomfru Maria i en lille stengrotte ved det vi i dag kender som Portals Vells. Her tilbragte det et par hundreder år, før det blev bragt hertil i 1866, da oratoriet blev bygget, og dermed fik området sit navn.
Fra oratoriets platform kan du nyde den smukke udsigt over bugten og stranden.
Tag sejlundervisning i Puerto Portals
Med alle de yachts og både der ligger og stråler i havnen, kan det tænkes at du får appetit på selv at sejle. Det er der i hvert fald andre der får, og derfor finder du en sejlskole ved marinaen. Her kan du som nybegynder få sejltimer i bedste omgivelser, tænk at lære sejlsport på Mallorca.
Sejlture omkring kysterne
Tag med på en sanselig sejltur omkring Mallorcas smukke kyststrækninger, eller ud på Det Baleariske Hav, og mærk friheden ved at svæve på havoverfladen.
Forkæl dig selv med kurbad og wellness
Der ligger flere spa-centre i Portals Nous, de fleste af dem på luksushotellerne. Her kan du bl.a. nyde termiske bade, massage, ansigtsbehandlinger og en lang række andre afslappende services udført af de bedste i branchen, der kombinerer teknikker fra østlige og vestlige traditioner.
Lej en yacht
Lad dig ikke tilfredsstille med drømmen om at sejle ud på havet på en lækker yacht, gør drømmen til virkelighed her i Portals Nous og Puerto Portals. Ved marinaen kan du nemlig hyre en yacht med besætning, som kan tage dig til de smukkeste områder omkring Mallorcas kyster.
Andre skønne aktiviteter omkring Portals Nous
Besøg Palma
Du er ikke mere end 15 minutters kørsel fra storslåede seværdigheder, fornemme gallerier, uendelige shoppinggader og masser af stemningsfyldte placas med fortovscafeer og spisesteder. Palma er en livlig storby, med masser af ting at se og lave, en by der skal opleves.
Palma er Middelhavets perle, en by med masser af muligheder og ting at se og lave i. Tag på shopping, spis på lokale tapasbarer, oplev seværdighederne og nyd den vibrerende atmosfære i de smalle gader.
Cykling fra Portals Nous
Cykling er én af de mest populære aktiviteter på Mallorca, grundet de milde klima, det gode vejnet og det udfordrende bjergterræn.
Om du er her på cykelferie eller blot vil leje en cykel for en dag, er der masser af muligheder fra Portals Nous.
En populær lille rute er til Castell de Bellver, der tager en halv times tid, og byder på både landevej og bakke. Samtidig en god mulighed for at se én af Mallorcas største seværdigheder. På vejen tilbage kan du køre gennem det mere eksklusive Genova-boligområde, hvor du har mulighed for at stoppe ved Genova-grotterne, som også er en seværdighed.
Er du til decideret bjergkørsel og udfordringer på turen, så glæd dig over at Portals Nous ligger lige for foden af Serra de Tramuntana. Fra denne del af øen er én af de mest populære ruter op til Banyalbufar på vestkysten og retur. Her kommer du gennem områder som Puigpunyent og Esporles, hvor bl.a. det udfordrende bjergpas es Grau befinder sig. Vendepunktet er det kendte gamle vaggtårn Torre del Verger, og turen ned igen går langs den fortryllende vestkyst.
Vandring fra Portals Nous
Du behøver ikke vandresko og udstyr med for, at gå nogle smukke ture fra Portals Nous.
En lille populær rute er via kysten og ud til Punta Marroig, en lille strand i Palmanova, ikke langt fra den større es Carregador-strand, hvor du finder badebro og sandunderlag. Turen er let og kan tilbagelægges på en lille time hver vej.
Er du til udsigt lidt højere oppe, så tag turen op ad bakken Pi de ses Creus, der ligger bag Costa d’en Blanes, på den anden side af motorvejen. Heroppe, bland uspoleret natur, finder du flere udsigtspunkter, hvorfra du kan se over hele den smukke kystlinje fra en højde på 430 meter. Du kan klare turen på ca. 2,5 time, uden udstyr eller vandresko.
Tag på dykkereventyr
Der ligger flere dykkercentre i nærheden af Portals Nous, bl.a. i Palmanova og Son Caliu. Her kan du både få undervisning og komme med på dykkertur til nogle af områdets flotteste marinelandskaber, hvor rev. grotter og sunkne skibe findes.
Delfinsafari
Fra havnen i Palma kan du komme med på en skøn og livsbekræftende delfintur. Lad delfinerne synge og danse for dig, mens de nysgerrigt nærmer sig båden. Under turen er der også mulighed for at tage en forfriskende dukkert, i én af de mange små bugter som båden stopper i.
Sejlture omkring Mallorca
Lad dig fascinere af hundredvis af dyrearter, der lever i verdenshavene, sammen med Europas største hajtank og masser af sjove aktiviteter.
Hvor skal du bo i Portals Nous?
Portals Nous er kendt for sit udvalg af luksushoteller i alle størrelser. Det er simpelthen skabt til dig, der vil have alt det bedste samlet ét sted.
Spisestederne i Portals Nous
Sætter du pris på gourmetanretninger og innovative fusionskøkkener, der forfører sanserne, så er Portals Nous og Puerto Portals lige stedet.
Er du til italiensk charme er Ritzi et fantastisk bud, mens Lucy Wang kombinerer det bedste fra middelhavet med det asiatiske køkken.
De mange forskellige typer restauranter i området, gør det et eventyr at undersøge den kulinariske del af Portals Nous nærmere. Om du lader dig overraske af retter du normalt ikke spiser, så ved du stadig, at de er tilberedt af de bedste inden for deres fag, så chancen for en god oplevelse er stor.
Andre nævneværdige restauranter i Portlas Nous og Puerto Portals er: Wellies, Spoon, Lila Portals samt Tahiri.
Marked i Portals Nous
Der er ikke et traditionelt marked i Portals Nous, faktisk heller ikke i nabobyerne. Men du kan hurtigt komme til Palma, hvor bl.a. et af Mallorcas ældste markeder, Santa Catalina markedet, afholdes hver morgen. Det tager ca. 10 minutter at køre fra Portlas Nous til Santa Catalina nabolaget i Palma.
Hvis du leder efter en større markedsoplevelse, så skal du besøge Sineus marked om onsdagen, hvor øens største og mest populære marked afholdes. Det er samtidig en god mulighed for, at snuse til øens kulturarv og se en del af de “ægte” Mallorca.
Shopping i Portals Nous
I Portals Nous kan du få dækket alle de mest nødvendige behov, her er små butikker, supermarkeder, apoteker mv.
Omkring marinaen ved Puerto Portals, som er kendt for sit brede udvalg af high-end designerbutikker, kan du slippe din indre shopaholic løs. Det er her, du finder de nyeste kollektioner, de hotteste trends og dyre mærkevarer af haute couture. Her ligger også en håndfuld eksklusive juvelerer og urmagere, med Rolex og Cartier i montrerne.
Årlige begivenheder i Portals Nous
Maj
Farmers Market
I stærk kontrast til det ellers mondæne ydre af Portals Nous, er der hvert år i begyndelsen af maj et stort landbrugsmarked i byen.
Faktisk det mere end bare et marked, det er en festweekend, med traditionelle folkedanse, musikkoncerter, udstillinger, konkurrencer og workshops.
Ofte Stillede Spørgsmål
Her er de bedste overnatningsmuligheder i Portals Nous:
Portals Nous ligger ca. 23 km fra Palmas lufthavn.
En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 35 euro og tager ca. 20 minutter.
Vigtige telefonnumre
Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Offentlig transport
Buslinje: 104, 105, 106, 107, 108, 123, A11 (lufthavnsbus)
Nyttige links
Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca
Cala Millor
Cala Millor er østkystens største og mest populære ferieby på Mallorca. Her finder du lækker strand, mange hoteller, spisesteder og aktivitetstilbud.
Cala Bona
Cala Bona I denne guide Vælg Cala Bona for Dejlig strand Fysiske aktiviteter Mange spisesteder Naturoplevelser Hvor ligger Cala Bona? Cala Bona - Rejseguide til aktiviteter og ophold Cala
Cala Ratjada
Cala Ratjada I denne guide Vælg Cala Ratjada for Dejlige strande Fysiske aktiviteter Stort udvalg af hoteller og spisesteder Naturoplevelser Hvor ligger Cala Ratjada? Cala Ratjada - Rejseguide til
Camp de Mar
Camp de Mar ligger i en smuk og beskyttet lille bugt for foden af bjergene på Mallorca, hvor du kan se frem til hoteller med havudsigt og en dejlig sandstrand 🌞