Om

I bydelen Son Ramis i Llubí kan du opleve den lille landsbys første bygninger som tilhørte adelen

Llubí er en meget traditionsrig lille landsby, hvor seværdighederne ikke just står i kø. Men finder man landlivet og den rurale atmosfære herude charmerende, vil man måske også sætte mere pris på historierne der gemmer sig i detaljerne.

Bygningerne i landsbyerne på Mallorca er ofte dem, der fortæller de bedste historier om byernes tilblivelse og hvilke kaster der har domineret områderne.

Son Ramis repræsenterer den ældste bydel af Llubí. De snævre små gader og stræder, der snor sig forbi rækker af traditionelle rustikke huse, giver et klart præg af at dette må have været begyndelsen på en by.

I gaderne Carrer del Born og Passeig de la Riba, fremhæver vi stenkorset Son Ramis, dateret tilbage til år 1686. Korset står på en ottekantet fod med rund stilk, men det interessante er billederne på korset af Jesus Kristus og Jomfru Maria samt Ramis våbenskjoldet.

I huset kendt som ‘Can Bo’ ( Carrer de sa Costa 80), har man bevaret Ramis-familiens våbenskjold. Dette kan have været Ramis-familiens andet hjem, som har givet navn til kvarteret. Huset kendt som Can Ramis, er beliggende i gaden Carrer des Born og har to etager samt en smuk døråbning med halvcirkelformet bue.

Hvor

Llubí

Llubí er en søvnig lille landsby på den mallorcinske hede, hvor fred og idyl præger hverdagen. Llubí er nok særligt kendt for sin produktion af honning og kapers, hvorfor den også har fået kælenavnet ‘Honningbyen’, hvilket også fejres med en årlig honningfestival. Du kan snildt få en time eller to til at gå i Llubí, mens du opdager nogle af områdets seværdigheder, bla. bjergkapellet Ermita del Sant Crist de la Salut de Remei, Sant Fileu sognekirken, Talaiot des Racons, Son Rafal mølle og kors samt det gamle biavler museum. Ønsker du ophold i Llubí vil du enten bo på byens Bed & Breakfast eller i en af de mange skønne villaer omkring byen, særligt egnet til cykelferie eller andre selvarrangerende.

Llubí ophold, seværdigheder, aktiviteter og marked

Flere seværdigheder omkring Llubí

Flere rejsemål i Pla de Mallorca

Pla de Mallorca er den region hvor du finder de mest rurale og landlige omgivelser på øen, og ofte kendt som ‘det indre Mallorca’. Pla de Mallorca er den mindst turistede region, her er det landbrugssamfund og traditioner der dominerer livet. Men det er ikke ens betydning med at du ikke skal besøge områder, tværtimod. De mange rolige landeveje gør regionen til et paradis for cyklister, byerne har et utal af historier at fortælle, de mange begivenheder og markeder, de autentiske lokale restauranter og barer, og så er der selvfølgelig de lokale indbyggere der simpelthen elsker når turister kommer forbi og kigger på deres by.

Udforsk es Pla regionen her

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?