Maria de la Salut
Omgivelserne omkring Maria de la Salut er præget af landlig idyl; vinmarker, mandellunde og frugtplantager, som gennem årets fire faser kaster nye farver over det rurale landskab.
I denne guide
Vælg Maria de la Salut for
Her ligger Maria de la Salut
Her får du i fuldstændig ro og afsondrethed i luksusfaciliteter. Herude styrer du selv dagens tempo, du lejer en bil eller cykel, og planlægger selv hvordan ferien skal bruges, uden indblanding fra udefrakommende elementer.
Maria de la Salut er ikke stopfyldt med store turistattraktioner og seværdigheder, man flokkes til for at se, men her er nogle smukke gamle fincas og en autentisk charme, der ikke er at kimse af.
Sognekirken i Maria de la Salut står flot på byens højeste punkt med sit anderledes pæreformede spir. Selvom kirken måske ser primitiv ud ved første øjekast, så er der et utal af smukke skatte og dekorationer at finde så snart du kommer tæt på og indenfor. Særligt skqal du lægge mærke til fjerde kapel på venstre side, der bærer billede af Julià (Julian) Font i Roig, søn af byen og medstifter af det dominikanske kloster i Manacor, og generelt en vigtig person i Marias historie.
Finca Son Roig er en historisk herregård fra det 16. århundrede, der bl.a. var fødested til en af byens største sønner, Julian Font i Roig, medstifter af flere klostre på Mallorca. Font i Roigs gennemtrængende ærbødighed og gavmildhed, har givet ham status som helgen på de lokale egne. Fincaen er i dag omdannet til hotel, så det er en god måde at nyde et autentisk ophold i Maria de la Salut på.
Mallorca og de tre andre baleariske øer er kendt for den unikke talaiotkultur, der herskede på øerne omkring 1.100 f.Kr. Kulturen fik sit navn efter de tårn-agtige konstruktioner, enten runde eller firkantede, der tillod folket at spejde over sletter og marker. Lige nordøst for Maria de la Salut landsby finder du faktisk resterne af en sådan talaiot, nemlig Ses Tarragones. Talaioten har sandsynligvis været en del af en større bosættelse, men dette er hvad der er tilbage.
Der ligge flere gamle charmerende og historiske herregårde i Maria de la Salut, nogle af dem omdannet til hoteller. Én af de mest markante gamle herregårde er Finca Roqueta, der i dag fungerer som agroturismo, altså en producerende gård der også har virke som overnatningssted. Roqueta hører til blandt de ældste herregårde i Maria de la Salut, der stammer helt tilbage fra før den catalanske erobring af øen, omkring år 1229.
Områderne omkring Maria de la Salut indbyder også til gåture. Her er masser af skønne naturområder at spadsere i, bl.a. smukke skovområder og enge. Alle turene du kan gå i området er dejligt lette og afslappende, og kan gennemføres af alle.
Her er en god variation i terrænet, omend det meste er fladt, men som giver tilpas afveksling på turene.
En tur jeg kan anbefale, er turen til nabobyen Ariany, som er en smuk og charmerende lille flække beliggende på en bakketop. Turen herover går ad asfalterede veje, stort set uden trafik, eller ad gamle grusveje, der har bevaret deres oprindelige charme.
Besøger du Maria de la Salut mellem maj og september, kan du nyde godt af at have nogle af Spaniens bedste strande lige rundt om hjørnet. En kort køretur nord på, til Alcúdiabugten, finder du den populære badeby Playa de Muro, ét af danskernes favoritrejsemål på Mallorca, som er hjemsted for en helt fantastiske strandstrækning.
Alt fra det traditionelle mallorcinske middelhavskøkken til de smagsnuancerende tapas findes i Maria de la Salut. Selv om byen reelt set blot har en lille håndfuld restauranter, er deres repertoire som flere af øens større byers. Forvent at opleve den familiedrevne passion, der brænder for at bære den ædle madkultur videre i historien med nye farver.
Gå på opdagelse blandt lokale produkter, på det ugentlige marked i Maria de la Salut. Markedet afholdes på byens torveplads, Plaça des Pou, centralt i byen.
Udbuddet af butikker er begrænset i Mara de la Salut, her er vel blot en håndfuld, og ikke noget synderligt inspirerende, men til at indfrie basale behov plus lidt mere.
August
Fira de la Tomàtiga de Ramellet
Kom med til tomat-festival i Maria de la Salut i august måned og oplev én af Mallorcas stolte traditioner. Ramallet er en teknik hvor tomater syes på en snor og hænges i loftet, så de holder sig længere. På denne festival kan du komme og lære teknikken, smage på de lækre solmodne tomater og nyde en masse gastronomiske oplevelser der involverer tomater.
Til begivenheden vil der også være et traditionelt håndværksmarked.
Glosa festival
I august måned afholdes den årlige glosa festival i Maria de la Salut. Et glosa er en slags improvisations-poesi der er særligt kendt på Mallorca. Her kan man bla. opleve deltagere kæmpe mod hinanden i kunsten på scenen. Som turist er det nok ikke den mest oplagte begivenhed at deltage i, medmindre du altså taler catalansk.
Til festivalen er der også opvisninger af folkedans, sange og musik, samt et kæmpe traditionelt marked.
September
Festes de la Mare de Déu a Maria de la Salut
Gennem de første to uger af september fejrer Maria de la Salut sin skytshelgen med en kæmpe byfest. Her er der altid god stemning og masser af sjove og kulturelle aktiviteter for alle aldre. Du kan bla. opleve lege, konkurrencer, udstillinger, marked, koncerter, folkedanse og meget mere, der sætter byen på den anden ende.
Es baratillo des Pla
Hvert år den sidste søndag i september, afholdes et af Mallorcas mere populære markeder, nemlig et kæmpe secondhand marked. Her finder du masser af tøjmærker, boligindretning og meget andet, der fås til en særdeles fordelagtig pris grundet andensortering – hold øje med ‘Es baratillo d’es Pla’.
Prætalaiot & talaiotkulturen
De ældste forhistoriske rester fundet i Maria de la Salut, stammer helt tilbage fra før talaiotkulturen på øen (ca. 850-550 f.Kr.). Fra denne tid, er begravelseshulerne els Set Pillars ved ses Rotes Noves de Montblanc og la Caseta de Garriguer også ved Montblanc. Førstnævnte har et meget ujævnt grundplan og flere rester fra bronzealderen er fundet her. Foruden disse spændende huler, er der fundet mere end tyve andre forhistoriske pladser og huler, spredt over kommunens godt 30 km2 land.
De fleste arkæologiske fund er desværre i meget dårlig fatning, grundet den heftige bearbejdning af jorden til landbrug, som har stået på lige fra middelalderen. De bedst bevarede eksempler fra talaiotkulturen er dem ved la Pleta des Pujolet, hvor du kan se rester af de vægge, der beskyttede de skibsformede boliger eller stenhuler, samt Ses Tarragones, nordøst fra byen selv.
Resterne fra de prætalaiotiske småsamfund, er gemt med ca. 1 kilometrs afstand fra hinanden og er her er fundet interessante ting, som lamper, bronzefigurer samt diverse remedier. Flere af kommunens godser er formegentlig bygget ovenpå talaioter, såsom Es Pujol og Deulosal.
Blandt de mest seværdige talaioter, skal du finde den runde Ses Tarragones, der sandsynligvis har været samlingssted i en større landsby, som desværre er svær at lokalisere.
Romerriget
Fra romernes besættelse af Mallorca (ca. 123 f.Kr.-454 e.Kr.), finder du i Maria de la Salut, sa Torre de na Gil, et forsvarstårn af særlig historisk interesse. Flere fantastiske fund er gjort her, blandt andet dele af amforaer samt andre keramiske potter, brugt til transport og opbevaring af vine og olivenolier.
Fund af imperialistiske mønter samt hvad der ligner vandsystemer, giver arkæologerne grund til at tro, at her har været en hel romersk landsby på stedet.
Sa Torre de na Gil er ikke de eneste bevis på romersk besættelse af området – også i godset Es Pujol har man fundet fragmenter af potter og landbrugsrekvisitter.
Den islamiske periode
Der findes ikke mange beviser på arabisk bosættelse i området af Maria de la Salut. Arkæologer og etnologer er enige om, at araberne har været i området, flere af de brønde der står omkring byen er bygget af netop araberne. Man ved også, at araberne var dygtige til at dyrke jord, og Mallorcas vinmarker, mandeltræer og rismarker har været en stor del af deres kost.
Under den arabiske dominans af Mallorca (902-1229), blev øen delt i tolv forskellige distrikter. Maria de la Salut hørte under distriktet Muruh, der også talte Muro, Llubí og Santa Margalida. Araberne levede i gårde, spredt over større områder, hvor de samlede sig i klaner, men man har endnu ikke lokaliseret beviser herpå.
Den katalanske erobring og middelalderen
Araberne i området kunne ikke stille meget op mod Kong Jaume I (Jaume Erobreren), da han med sine 15.000 mand store hær erobrede Mallorca i 1229. Mange arabere forsøgte at flygte og sprede sig yderligere, men blev hurtigt indhentet, fanget og gjort til slaver for erobrerne.
I 1231 var hele Mallorca under katalansk kontrol og i 1232 fordeles jorden mellem riddere, adler og tempelriddere, der deltog under hele reconquista’en. Opdelingen af jorden nedskrives i ‘Libre de Repatiment’, hvor det fremgår, at Maria de la Salut sammen med resten af distriktet Muruh, blev skænket til Ponç Hug, greve af Empúries (tidligere distrikt på kataloniens søside).
Området her blev herefter delt op i to fyrstelige godser, Maria og Roqueta. Omkring Maria voksede der sig hurtigt en lille landsby op, folk kom til fra katalonien for at købe land og leve af at dyrke afgrøder. Ponç Hug fortsatte i embede af lensmand for området.
Selve godset ‘Maria’, var ejet af Bernat de Vilanova frem til år 1259, hvor han videresolgte det til Guillem Robert, hvis familie ejede godset frem til begyndelsen af det 15. århundrede.
I slutningen af 1500 tallet, faldt godset i hænderne på Pedro Safortesa, en rigmand, udnævnt greve af Kong Felipe IV og havde de feudale rettigheder samt flere godser i nabobyen Santa Margalida. I 1631 overtog Safortesa familien endvidere jurisdiktionen over Maria de la Salut og var dermed også deres embede, at indsamle skatter og administrere området fra deres curia i Santa Margalida.
Ramon Safortesa, enearving efter Pedro Safortesa, blev kendt under tilnavnet ‘Den Onde Greve’, som var et tilnavn han fik af folket, grundet hans konstante skattereguleringer og magtudøvelse overfor dem. Et regulært folkeoprør var ikke til at undgå i slutningen af 1600 tallet, hvor blandt andet Joan Font Roig, en repræsentant fra juryen i Santa Margalida, deltog i blandt andet overfald på borgmesteren samt opfordrede bønderne til at gøre modstand mod Safortesa. Det hele endte dog med, at Joan Font Roig og hans medsammensvorne, Antoni ‘Pol’ Quetgles, blev myrdet af grevens lejesvende.
I det 16. århundrede begyndte landsbyen for alvor at tage form, indbyggertallet var oppe på godt 100 mennesker. Mere end 20 store huse blev opført omkring pladserne, Son Mas og Ses Corbades samt i starten af Carrer Major.
I 1696 har man registreret 650 indbyggere, hvilket var en væsentlig tilflytning, set i forhold til blot et århundrede før. Byområdet voksede langs Carrer Major op til Son Negre, Son Estelat, Carrer del Pou Son Mas, Ses Corbades og Carrer de s’Arraval, mod øst. En klynge af 100 huse beliggende på Marias grund, var pludselig en hel by.
I 1698 tillod guvernøren folket i Maria, at mødes i byrådet i Santa Margalida for, at drøfte spørgsmål og tvister i forbindelse med deling af jorden med godset Roqueta. I 1710 fik folket i Maria, ved hjælp fra kongefamilien på fastlandet, retten til at være officielt repræsenteret ved byrådet, med en folkevalgt repræsentant.
I 1796 påbegyndte de folkevalgte repræsentanter, Joan Torelló og Miquel Gual, en lang proces med frigørelse fra Santa Margalida. Det blev et voldsomt tovtrækkeri og først i starten af det 19. århundrede, opnåede byen selvstændighed under liberaliseringen af sogn i Spanien.
Maria de la Salut ligger omkring 42 km fra Palmas lufthavn.
En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 55-60 euro og tage ca. 35 minutter.
Hvis du foretrækker en mere komfortabel transport, så overvej en privat minibustransfer med aircondition. Se mere og book her
Det ugentlige marked i Maria de la Salut afholdes fredag morgen/formiddag centralt i byen.
Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Buslinje: 441
