Esglesia Parroquial de Maria de la Salut

Første dokumentation om en kirke i Maria de la Salut, stammer tilbage fra 1592 da beretningen om et kapel i bygningen ‘Son Puig’ dukker op. Dette kapel menes at have ligget hvor den nuværende præstegård ligger, lige ved siden af selve kirken.

Kirkens tidligere kirkegård eller ‘Fossar’, var beliggende på siden af kirken og indviet i 1677, mens døbefonden blev sat op i 1696. Kirkegården blev dog flyttet i midten af det 19. århundrede.

Konstruktionen af den nuværende kirkebygning, begyndte i anden halvdel af det 18. århundrede og stod endelig færdig i 1786. Mellem årene 1856 og 1881, blev større ekspansioner af kirken foretaget på projekter af Antoni Sureda Villalonga.

Església parroquial de Maria blev tildelt titlen ‘sognekirke’ i 1913, hvilket var godt 70 år efter Maria de la Salut blev anerkendt som selvstændigt sogn.

Facaden på kirken har en glat væg og fem trin fører op til indgangen med overligger i døråbningen. I denne overligger ses en niche med et billede af Jomfru Maria, udført af Marc Llinàs. Over dette billede ses et relief med skulpturen af et kors fra 1876 med indskriften; “Nom est hic aliud ince Domini Deus Porta Caeli”.

Ved den laterale indgang på siden af kirken, ses en dybdeformet døråbning med blomstermotiver op langs siderne, kronet med et frontispice og et kors. Over dette ses et mekanisk ur fra 1878. Til venstre for døråbningen her på siden, står det flotte men også usædvanlige klokketårn med sin usædvanlige pæreformede krone. Designet menes at stamme helt tilbage fra den mozarabiske tid, hvor begrabet ‘repoblación’ også opstod og som de fleste kirker i Europa er bygget efter.

Kirken er konstrueret som basilika med kirkeskib og seks laterale sideskibe. Loftet er konstrueret med tøndehvælving med lynetter, der ender ved en balkon med balustrader i koret, hvor også orgelet er at finde.

Koret i sig sig, blev restaureret i 1952 hvor man tilføjede de fire trin til det. Koret opbevarer også kirkens altertavle, bygget i barok stil fra slutningen af 1700 tallet. Altertavlen har tre ‘etager’, adskilt af fire korintiske søjler, den midterste del af altertavle bærer et billede af vor moder af Maria de la Salut, sat ind i en roterende niche, således at veneration kan ske på begge sider. Billedet af hende, er en flerfarvet træudsmykning fra første halvdel af det 17. århundrede. På venstre side ses et billede af Sankt Peter og til højre et af Sankt Jakob.

Til venstre for altertavlen ses en ornamental gravsten, tilhørende Antoni Desbrull i Sureda, som døde i 1780.

Kapellerne eller sideskibene på gospelsiden (venstre side for alteret)

Første kapel under balkonen ved koret indeholder en tom niche, placeret mellem to indgangsdøre til koret. Andet kapel er dedikeret til la Mare de Déu del Carme. Tredje er den laterale udgangsdør. Fjerde er Capella de Christ, uden altertavle, men med et billede af den dominikanske Julià Fontiroig (1545-1613), en hædret borger og medstifter af det dominikanske kloster i Manacor. Prædikestolen er mellem det fjerde og femte sideskib. Det femte har ingen skytshelgen, blot et indgangsparti til det dybe kapel, som i øjeblikket er adskilt fra skibet. Sjette sideskib er Capella de Sagrari, hvor indgangen til sakristiet ses til højre, med et billede af Sankt Mathæus hen over.

Kapellerne på epistelsiden (højre side for alteret)

Første er; Capella de la Baptista, som befinder sig ud for døbefonten og har et kanvas der skildrer Kristus dåb. Andet kapel er, Capella de Sant Antoni Abat. Tredje er, Capella de Mare de Déu dels Dolors, der viser et billede af Maria for foden af korset, pakket ind i en neoklassisk altertavle. Fjerde er dedikeret til Mare de Déu del Roser, der indeholder et billede af Jomfru Maria, skytshelgen for Maria de la Salut. Femte sidekapel er Capella de la Puríssima, hvor en neoklassisk altertavle viser Fontiroigs våbenskjold. Sjette kapel er, Capella de Josep, med en barok altertavle med et billede af Jomfru Maria.

På ventre side af sidste kapel, ses en døråbning med overligger, der fører til Jomfru Maria kapellet. Over døråbningen ses en medaljon forestillende Sant Faust med inskriptionen, “patrón de los casados que desean tener hijos”, oversat til; “skytshelgen for de, der har ønske om at få børn”.