Esglesia de Atotxa (Atotxakirken)

Det første kapel der blev bygget i Ariany var i 1570, skænket til menigheden af Pere de Vivot, daværende baron af Ariany. Kapellet var på det tidspunkt dedikeret til Vor Jomfru af Sne.

Byens første rigtige kirke stod færdig i 1737, på samme sted som det tidligere kapel stod. Det var markissen (adelstitel over greve men under hertug) af Ariany, Marc Antoni Cotoner, som arrangerede byggeriet af den nye kirke, der tog 20 år at færdiggøre.

Konstruktionen var en hyldest til kirken, San Antonio de los Portugueses i Madrid, med sit ovale grundplan. Markissen købte et billede af Vor Frue af Atotxa i Madrid, og fik det transporteret hertil som en gave til menigheden. Det var dette billede der gav navnet til kirken.

Den nuværende kirkekonstruktion blev bygget i begyndelsen af det 19. århundrede og indviet i 1818. Årsagen til at en ny kirke skulle opføres var, at den første kirke var i så ringe forfatning pga. dårligt byggearbejde, at der var risiko for at den ville styrte sammen, som det skete i Felanitx i sognkirken, Sant Miguel, hvor en væg braste og dræbte over 400 mennesker.

Transept, presbyterium og klokketårn blev først tilføjet til kirken mellem 1908 og 1911, mens kor og atrium blev tilføjet i 1917.

Indtil 1935 hørte kirken under Petra sogn og sognkirken i Petra, Esglesia de Sant Pere.

En af de ting der gør Atotxa anderledes og unik, er den porticus der står foran hovedindgangen med sine tre smukke buer båret af søjler. Over denne porticus ses et rosenvindue og over dette en detaljeret balustrade.

På venstre side ses en mindeplade til ære for Martí Truyols, religiøst overhoved i perioden 1905-1942, en mand med stor andel i selvstændigheden af sognet.

Atotxas interiør

Grundplanet af kirken består af en typisk latinsk basilika udformning; et kirkeskib med transept, 3 kapeller på hver side og et presbyterium. Lofterne er udformet med hvælvinger i samtlige rum, desuden ses også en stor kuppel over tværskibet i midten af kirken.

Hovedalteret står i hjertet af kirken, et alter som blev bragt fra Manacors smukke sognekirke, Esglesia de Nostra Senyora dels Dolors. Alteret blev restaureret og modificeret til sin nuværende form, opdelt i to sektioner i tre plan. I midten af alteret ses Vor Frue af Atotxa eller Atocha. Navnet kommer af Antiocha, som i den tidlige middelalder omkring 1100-tallet, havde betyning som Moder af Gud. Senere blev ordet i Spanien ændret til Theotokos, men betydning og forkortelsen forblev den samme.

På hver side af Vor Frue af Atotxa ses hhv. Sant Joan Baptista (Johannes døberen) og Sant Sebastiá (Sankt Sebastian), og på øverste plan af alteret ses et billede af Sant Gaietà, en af Arianys lokale helgener.

På højre side af tværskibet ses en smuk træskulptur af Juses Kristus med et glasmaleri forstillende hans opstigning, udført af skulptøren, Gayà i 1985. Foran skulpturen er trin som bruges til tilbedelse af skulpturen. På venstre side af tværskibet ses en lateral dør samt et glasmaleri som repræsenterer Josefs tømreri.