Ariany

Ariany rejseguide, aktiviteter og hotel

Ariany er indbegrebet af en pastoral landsby på den mallorcinske hede, den lille dukkeby er som malet ind i det rurale landskab i es Pla regionen.

Ariany er beliggende på en bakketop, hvorfra I kan nyde de mest betagende blikke over marker og enge. Når I vælger Ariany til jeres ophold, vælger I fred og ro, samt en god base til aktiv ferie.

I denne guide

Vælg Ariany for

Her ligger Ariany

ariany-mallorca-kort

Bedste overnatningstilbud i Arian

Ynaira hotel & Spa

Ynaira spa hotel i Ariany landsby på Mallorca.

Ynaira hotel & Spa er det bedste overnatningssted i Ariany, hvis du søger både luksus, afslapning og god beliggenhed. Det lille wellness-hotel byder på moderne faciliteter, stilrent design og romantiske rammer, som sikrer et fantastisk ophold i den lille by.

Casita Limón Andratx

terrasse og pool på en solskinsdag i Ariany på Mallorca.

Mater Ariany er en absolut favorit i området. Det lille hotel har til huse i et tidligere kloster, skønt beliggende på en bakketop med smukt udsyn over hele det grønne område. Værelserne er rummelige, moderne indrettet, lyse og er fuldt udstyret, her er der virkelig mulighed for komplet afsondrethed med smukt udsyn. Restauranten serverer lækker morgenmadsbuffet hver morgen, så I er mætte og fyldt med energi når I skal på eventyr.

Mater s’Hort

Denne rustikke finca er oplagt til jer der virkelig ønsker privatlivets fred i afsondrethed, vågne op til fuglekvidren hver morgen og være fri for bilos og bylarm. Fincaens værelser er udstyret med minikøkken, kaffemaskine, fladskærms tv samt gratis wifi. Der er ikke restaurant på fincaen, derfor skal I selv handle ind og/eller ud og spise.

Seværdigheder omkring Ariany

Hvad skal I se omkring Ariany? Den største seværdighed i byen er uden tvivl den store og anderledes Atotxa-kirke, beliggende på det højeste punkt i landsbyen. Kirken er et særsyn, og man skal hverken være troende eller arkitekturentusiast for at sætte pris på dens imponerende ydre. Foran kirken, i en lille rosenhave, er der bygget en udsigtsplatform, en mirador, hvorfra I kan indtage de betagende syn over hele landskabet.

Restaen af seværdighederne i lokalområdet består af monumenter og efterladeskaber fra en svunden tid på øen. Bla. kan I nyde den gamle mauriske brønd, resterne af byens største mølle og byens gamle vandforsyning.

Atotxa

Atotxa er rent arkitektonisk en af Mallorcas mest unikke og anderledes kirker. Atotxa er beliggende på det højeste punkt i Ariany, hvorfra den nyder den smukkeste udsigt over det rurale landskab der præger es Pla regionen. Foran Atotxakirken finder du desuden en udkigsplatform omringet af rosenbede, et meget smukt og unikt sted.

Læs om Atotxa

Mirador de Sa Creu

Mirador de sa Creu er den lille men utroligt smukke platform foran Atotxakirken, hvorfra et utroligt syn over es Pla regionen kan nydes, faktisk kan du se Randa og Santuari de Cura på klare dage. Platformen har sit navn efter det flotte og detaljerede nyromantiske stenkors som er en gestus til Jesus.

Mere om Mirador de sa Creu

s’Auberg – Arianis første bygning

Lige rundt om hjørnet fra kirken finder du byens grundsten, den gamle gård. Indenfor i den gamle gård opbevares resterne af en gammel vinpresse i en celler.

Middelalderbrønden Pou Bo

I udkanten af Ariany finder du den gamle mauriske brønd, et fint og interessant monument fra en svunden men indflydelsesrig periode på Mallorca. Brønden er et populært sted for cyklister og vandrere at stoppe op og snuppe en forfriskning, mens de tager billeder og nyder denne unikke konstruktion.

Læs mere om den gamle brønd

Ruinerne af Marinero-møllen

Stop op på turen gennem Ariany og nyd synet af den gamle Marinero-mølle, som var blandt de største og mest producerende i området. Til trods for at have været efterladt som ruin i mange år, står det høje imponerende mølletårn endnu som et monument for en tid hvor møller og hvede dominerede landbruget på Mallorca. Turen forbi det gamle mølletårn er på samme tid både fascinerende og skræmmende, det sætter tanker igang.

Læs om Molí d’en Marinero

Arianys gamle vandtank

På landsbyens centrale torveplads finder du den gamle vandtank, som stammer helt tilbage fra 1800-tallet. Formålet med vandtanken var, at lagre vand som bla. blev brugt til at give æsler vand fra, samt filtrere vandet så det var drikkeligt for mennesker.

Aktiviteter og udflugter omkring Ariany

Der er masser at tage sig til omrking Ariany, som giver mulighed for at udforske Mallorcas sjæl og unikke steder. Er I på cykel eller vandreferie, giver området jo sig selv, med de mange kuperede veje samt de skønne Llevantbjerge.

Vandring

 

Cykling

Golf

Marked i Ariany

Hver torsdag morgen fra ca. kl. 8 kan du smage på lækre lokale råvarer, samt kød og oste, når det lokale marked åbner i centrum af den lille by. Markedet er en fin måde at mærke lokalsamfundet på, når byens indbyggere kommer for at fylde lagrene op.

 

Spisestederne i Ariany

Du kommer ikke til at vælte dig i Michelin-restauranter og innovative avantgarde anretninger i Ariany, tværtimod. Byen byder på en god håndful barer, der lever af at servere frokost til folket. Du kan sagtens få et velsmagende måltid mad i Ariany, bestemt, men det er “basalt” og serveret for at mætte.

Begivenheder i Ariany

Andratx er en stor kommune, med mange små beboelsescentre, bla. s’Arracó, Sant Elm og Port d’Andratx, hvor der sker noget stort set hele året rundt.

Januar

Sant Antoni

Antonius de Hellige fejres overalt i verden den 17. januar, inklusiv her i Ariany. Som et traditionelt landbrugssamfund, har Antonius den Hellige en stor betydning, da han er skytshelgen for husdyr. Dagen starter som regel med en gudstjeneste eller masse om formiddagen, efterfulgt af forskellige aktiviteter, danse og parader.

 

Juli

Fira Nocturna

Den sidste lørdag i juli afholdes der aftenmesse i Ariany, en sjov og anderledes begivenhed. Til Fira Nocturna kan du ose mellem massevis af boder der sælger typiske mallorcinske produkter, smage mallorcinske specialiteter og nyde underholdning i form af danse og musik.

 

August

Festes de Mare de Déu d’Atotxa

Den sidste søndag i august fejres Vor Frue af Lange Enge, som er skytshelgen for sognekirken i Ariany. Dagen byder på en længere procession, taler, parader mv. i religionens tema.

 

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 441