Església de Primiteva de Santa Maria

Her ser du den føste kirke i Felanitx, den gamle primitive kirke dedikeret til Santa Maria
Lige til venstre for sognekirken Sant Miquel, finder du præstegården, Santa Maria. Det var sandsynligvis én af af de første bygninger i Felanitx, og som fungerede som hovedkirke for menigheden umiddelbart efter erobringen i 1229.
Kirkebygningen er udført i gotisk byggestil med reference til den italienske gotik, som blev indført af Friar Armengol, religiøst overhoved fra klostret Sant Pau del Camp i Barcelona og munk af benediktinerordenen.
Felanitx
Felanitx er en by og kommune beliggende på Mallorcas østlige side. Foruden selve byen består Felanitx også af den populære lystbådehavn Portocolom, der over årene har udviklet sig til et populært rejsemål med masser af restauranter og muligheder for ophold. Felanitx byder på masser af kultur og historie der kommer til udtryk i de mange årlige begivenheder og seværdigheder der er værd at kigge forbi. Særligt i forhold til seværdigheder kan Felanitx prale af at være hjemsted for et af Spaniens 10 mest unikke borge, nemlig Castell de Santueri. Men også det imponerende bjergtop-kloster Santuari de Sant Salvador, sognekirken Sant Miquel, augustin-klosteret og den gamle enologiske station er værd at svinge forbi på turen.
Flere seværdigheder omkring Felanitx
Opdag Migjorn-regionen på Mallorca
Migjorn-regionen er den mest sydlige region på Mallorca, og samtidig den tørreste.Den består af kommunerne Campos, Llucmajor, Sanatní, Ses Salines og Felanitx, der blandt andet byder på populære rejsemål som Cala d’Or, s’Arenal og Portocolom. De mange flade arealer i Migjorn-regionen gør det attraktivt at cykle her, særligt omkring Llucmajor er cykelturisme meget populært. I det sydøstlige hjørne af regionen finder du desuden det smukke naturområde, Mondragó Park, som er et populært besøgsmål for strandgæster og naturelskere.