Convent de la Mínims

Klostret Convent de la Minims blev grundlagt i Sineu i år 1667. Den mindre munkeorden udspringer fra Paola, Calabrien, i det sydlige Italien, hvorfra den spredte sig til Frankrig, Tyskland og Spanien i slutningen af det 15. århundrede. Klostret i Sineu blev etableret af Margalida Font de Roqueta Gual Zaforteza i Térmens og hendes mand, Francesc Desbrull i Villalonga, som bevilgede deres hus til opførelsen af klostret.

I 1821 kom en lovgivning i Spanien om, at samtlige klostre der ikke var bosat af mere end 12 munke, skulle nedlægges. Munkene fra henholdsvis Sineu, Muro, Santa Maria del Cami og Campos måtte lade sig forflytte til et samlet kloster i Palma. I 1823 da en ny regering satte sig ved magten i Spanien, fik munkene dog tilladelse til atter at bosætte sig i deres klostre i de rurale dele af Mallorca. Desværre lykkedes det aldrig rigtigt for munkene at etablere sig ordentligt herefter og i 1835, fraflyttede de sidste fire munke fra Convent de la Minims. Fra 1877, har bygningen huset Sineus rådhus.

Hovedfacaden, hvor du også finder indgangspartiet, har en centralt placeret barok døråbning. Inde i bygningen vil du befinde dig i en vestibule med skarpe buer i loftet, samt en korridor der fører til selve klostret og ud i klostergården.

Convent de la Minims er arkitektonisk i barok stil og har en firkantet, let trapezformet facon. Kolonnerne over soklerne inde i klostergården, er holdt oppe af flade smukke buer, hvor hovedsæderne har små ikoniske motiver på toppen, mens de nedre dele har små kranse med kreative relieffer, der skildrer bispehuer og stjerner af våbenskjoldet for biskop Miquel Estela.

I midten af klostergården ses en ottekantet cisterne med påskriften Charitas, sloganet for Minimerordenen, som stammer fra 1693.