Font de sa Cala
I denne guide
Vælg Font de sa Cala for
- Dejlig strand
- Fysiske aktiviteter
- Roligt område
Hvor ligger Font de sa Cala?
Font de sa Cala - Rejseguide til aktiviteter og ophold
Font de sa Cala er en mindre ferieby på Mallorcas nordøstkyst, bygget op om en smuk lille bugt.
- Opdateret: 9. februar 2024
Introduktion til Font de sa Cala
Font de sa Cala en mindre ferieby med tilhørende strand, ideel for dig der søger en afslappende rolig base, tilføjet med dejligt badevand og maleriske omgivelser.
Font de sa Cala er beliggende på Mallorcas nordøstkyst, tæt på en masse sportsaktiviteter som golf, vandring og cykling.
Font de sa Cala ligger outsides, dog alligevel blot få kilometer fra det mere velkendte og populære Cala Ratjada. På den måde er Font de sa Cala en lille oase.
Mallorca Pass
Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.
Aktiviteter og oplevelser omkring Font de sa Cala
Hvad skal man opleve i Font de sa Cala?
Selve Font de sa Cala har ikke mange seværdigheder at byde på, udover den smukke natur naturligvis. Men heldigvis er du ikke langt fra oplevelser, som du kan nå på få minutter med bil eller på cykel.
Nyd stranden i den beskyttede bugt
Stranden i Font de sa Cala er smukt indlejret mellem lave klipper pyntet med fyrretræer. Vandet her er meget roligt og ikke dybt, perfekt til små børn. Stranden indeholder finkornet gyldent sand, der er blevet kunstigt indsat for at udvikle dette fantastiske turistområde.
På grund af en undervandsstrøm er vandet i Font de sa Cala lidt køligere end mange andre nærliggende feriesteder, men altså ikke koldt på nogen måde.
Tag på sejltur omkring kysten
Fra havnen i den nærliggende Cala Ratjada, kan du tage på en bådtur rundt om den fantastiske kystlinje. Der er en række forskellige ture at vælge imellem; delfinsafari, solnedgangskrydstogter eller dagsture, bla. med katamaran med glasbund.
Oplev Mallorcas fortryllende små jomfrubugter, gemte laguner og charmerende gamle fiskerihavne, når du svæver over havoverfladen ud for kysterne.
Castell de Capdepera
Et af de mest velbevarede og historiske slotte ligger kun en kort køretur fra Font de sa Cala, det imponerende Capdepera-slot. Fæstningen blev opført i begyndelsen af det 14. århundrede kort efter den catalanske erobring af øgruppen for at bevogte kysten og beskytte de nye bosættere på øen efter århundreders maurisk dominans. På slottet kan du opdage, hvordan livet var for hundreder af år siden, samt nyde den magiske udsigt over kysten fra de gamle vagttårne.
En af Mallorcas mest velbevarede middelalderborge står i Capdepera, hvorfra du kan nyde udsigten til Menorca, mens du lader dig fascinere af historien der er til stede overalt.
Tag forbi Torre de Canyamel og spis helstegt pattegris
Torre de Canyamel er en gammel fæstning fra den sene middelalder, opført for at beskytte det lille landbrugssamfund mod indtrængere. I dag bruges fæstningen som udstillingshal og i kulturelle sammenhænge. Ved siden af Torre de Canyamel ligger en skøn restaurant, som dyrker egne grøntsager og opdrætter grise, og som er særligt kendt for den helstegte pattegris.
Den gamle fæstning Torre de Canyamel er et historisk vartegn i området. Til fæstningen hører en gammel gård, som nu er omdannet til lækker restaurant, med egen avl.
Tag på kunstudstilling i Palau Ca’n March
Har du interesse for kunst, så læg vejen forbi Ca’n March palæet i Cala Ratjada. March-familien er én af Spaniens mest velhavende familier pga. Joan March, som startede Banca March, og som var fra Mallorca. Palæet var familiens sommerhus, og som nu er omdannet til kunstmuseum. Også den tilhørende skulpturpark og smukke botaniske have, er værd at nævne, da disse har været under kyndig behandling af anerkendte designere og arkitekter som Leandro Delgade, Russel Page og Gabriel Alomar, der alle har bidraget til den pragt du ser i dag.
Den berømte og velhavende familie Marchs tidligere sommerresidens er transformeret til kunstudstilling, særligt elsket for sine haver og skulpturpark.
Besøg Cuevas de Artà
En af de store turistattraktioner tæt på Font de sa Cala er Cuevas de Ártà, eller bare Ártà-grotterne. Kom og oplev den fascinerende verden af stalagmitter og drypsten, oplyst af farverige lyskegler, der skaber et kabinet af mystiske silhuetter. Denne attraktion er for både unge og voksne, så aflæg et besøg og få en uforglemmelig oplevelse.
Ingen drypstenshuler på Mallorca har som Cuevas de Artà så mange forskellige typer og former. Træd ind i en eventyrligt oplyst verden af naturens kunstværker, en både lærerig og flot oplevelse.
Tag på undervandssafari
Tag et dyk under havet og opdag en helt ny verden af skønhed og liv. Svøm gennem mystikfyldte grotter, undersøiske dale og farverige rev, mens du tager billeder og møder fascinerende arter. Fra den nærliggende havneby Cala Ratjada, kan du nemlig komme på dykkertur under kyndig guide fra en professionel instruktør. Havene omkring Mallorca er kendte for deres renhed, så du kan virkelig glæde dig til nogle spektakulære syn.
Sant Salvador pilgrimskirke
Sant Salvador-kirken er en af de mest emblematiske og ikoniske bygninger i den nordøstlige del af Mallorca. Den er beliggende på toppen af den hellige bakke over Artà by, og nås via en 180-trins stentrappe.
Kirken blev oprindeligt bygget på stedet for en maurisk moské, men blev ødelagt i det 19. århundrede efter at have været brugt som hospital for ofre for en frygtelig pest. Kirken er omgivet af en befæstet mur fra middelalderen og brugt til at beskytte befolkningen. Fra kirken kan du nyde den mest fantastiske udsigt over området og Artà by.
Tag på golfbanen
Hvis golf er dit spil, vil du blive begejstret over, at nogle af de mest udfordrende baner findes i det nærliggende område fra Font de sa Cala. Capdepera, Canyamel, Son Servera og Pula golf, fire 18-hullers baner fulde af bunkere, damme og træer venter på dig i nærområdet. Alle har fremragende klubhuse, så du kan nyde en forfriskning efter et godt spil.
Rideture
Tag op til den nærliggende Cala Ratjada og find en af staldene, hvor du kan leje en hest eller tage med på en fantastisk udflugt på hesteryg. Den nordøstlige del af Mallorca er utrolig smuk, hvor Llevant-bjergene rejser sig bag de smukke kystlinjer. Der er flere udflugter, du kan deltage i, både solnedgangsture og ture i dagtimerne.
Església Nova
Església Nova er en unik kirke, designet af den berømte catalanske arkitekt Joan Rubio, som var partner med Antoni Gaudí. Kirken blev aldrig færdig, og står i dag uden loft eller tag som et monument. Kirken er meget smuk, og bruges derfor til festlige begivenheder, heriblandt bryllupper. Du finder Església Nova i den lille landsby Son Servera, en kort køretur fra Font de sa Cala. Du kan med fordel besøge Son Servera om fredagen, hvor det ugentlige marked afholdes om formiddagen.
Vandring i Llevant-bjergene
Den nærliggende Llevant-bjergkæde og naturpark byder på en masse fantastisk uspoleret natur, mange afmærkede ruter og en række panoramaudsigtspunkter.Indgangen til Llevant naturpark finder du i Artà by, hvor der er en parkeringsplads.
Du kan også nyde en tur i området omkring Capdepera og Cala Ratjada, for eksempel til det smukke gamle fyrtårn eller ruinerne af det gamle Son Jaumell vagttårn.
Cykling
Det kuperede terræn i Mallorcas nordøstlige egne er perfekt til dejlige cykelture, hvor der både er plads til afslapning og udfordring. Vejnettet på Mallorca er fantastisk indrettet, og du får rigeligt med plads, og let ved at nå ud til andre områder på øen.
Hvor skal du bo i Font de sa Cala?
Font de sa Cala er som sagt en mindre by, så udvalget af hoteller er ganske begrænset. Alligevel finder du en god håndfuld hoteller, som passer til de fleste behov.
Spisestederne i Font de sa Cala
Font de sa Cala er ikke et sted hvor du finder de helt store madoplevelser, her er et par enkelte spisesteder, bla. beach bar og fastfood restaurant, men ellers er spisestederne begrænset til restauranterne på hotellerne i den lille badeby.
Søger du bedre madoplevelser, kan du tage til det nærliggende Canyamel og prøve restauranten ved Torre de Canyamel, eller besøge restauranterne på hotellerne i samme område.
Barer og natteliv i Font de sa Cala
Du finder kun de barer der hører sig til hotellerne, så nattelivet er begrænset hertil.
Shopping i Font de sa Cala
Der ligger et par enkelte minisupermarkeder og souvenirbikse i Font de sa Cala, som klarer de fleste af dine behov til strandturen og lidt snacks til værelset.
Hvis du vil have flere butikker at ose i, skal du tage op til Cala Ratjada, hvor du finder alt fra lokalt kunsthåndværk til boligindretning til internationale tøjbrands.
Ofte Stillede Spørgsmål
Her er de bedste overnatningsmuligheder i Font de sa Cala:
Font de sa Cala ligger på Mallorcas østlige side, godt 80 km fra Palmas lufthavn.
En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 90 euro og tage ca. 1 time.
Vigtige telefonnumre
Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Offentlig transport
Buslinje: 423
Nyttige links
Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca
Magaluf
Magaluf er hjemsted for nogle af Mallorcas mest børnevenlige omgivelser; forlystelser, vandland, lækker strand og masser af spisteder.
Canyamel
Canyamel I denne guide Vælg Canyamel for Dejlig strand Fysiske aktiviteter Mange spisesteder Naturoplevelser Hvor ligger Canyamel? Canyamel - Rejseguide til aktiviteter og ophold Canyamel er et mindre og
Camp de Mar
Camp de Mar ligger i en smuk og beskyttet lille bugt for foden af bjergene på Mallorca, hvor du kan se frem til hoteller med havudsigt og en dejlig sandstrand 🌞
Cala Sant Vicenç
Cala Sant Vicenç I denne guide Vælg Cala Sant Vicenç for Naturoplevelser Fysiske aktiviteter Afslappet atmosfære Gode strande Hvor ligger Cala Sant Vicenç? Cala Sant Vicenç - Rejseguide til