Cala Figuera
I denne guide
Vælg Cala Figuera for
- Naturoplevelser
- Strand
- Roligt område
- Fysiske aktiviteter
Her ligger Cala Figuera
Cala Figuera, Mallorca - Rejseguide til aktiviteter og ophold
Cala Figuera er vel nok Mallorcas mest maleriske og ikoniske lille fiskerhavn, et sted der emmer af lokal charme og stolte traditioner. Cala Figuera er et besøg værd, i hvert fald én gang.
- Opdateret: 8. februar 2024
Introduktion til Cala Figuera
Cala Figuera går helt tilbage til begyndelsen af 1300 tallet, mens selve havnebyen fik sine første huse i det 19. århundrede. Netop de hvidmalede gamle huse med de traditionelle grønne skodder for vinduerne – der nærmest er kastet ind på de naturlige klippeformationer rundt om bugten- er blandt de ting der Cala Figuera så uforlignelig smuk og malerisk.
I den lille havn i Cala Figuera, kan du nyde de mange små forskelligfarvede fiskerbåde, blandt andet den baleriske ‘Llaüt’.
Oprindeligt en fiskeriby, men med tiden og Mallorcas udvikling, er Cala Figuera nu til dags mere en ferieby, selv om der ikke er meget turisme at spotte i de små gader. Byen har til trods for sin udvikling, formået som intet andet sted på Mallorca, at bevare sin egen helt naturlige charme og karakteristik.
Cala Figuera er populært hele året rundt, særligt i lavsæsonen hvor mange aktive feriegæster og sportsfolk besøger Mallorca.
Mallorca Pass
Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.
Aktiviteter og oplevelser omkring Cala Figuera
Hvad skal man opleve i Cala Figuera?
Nyd en af de magiske strande nær Cala Figuera
Cala Figuera har ikke sin egen strand, men til gengæld har nabobyen Cala Santanyí en dejlig hvid sandstrand i en smuk lille bugt, som kan nås til fods, på cykel eller i bil på kort tid. Det er også muligt at besøge det smukke naturreservat Parc Natural de Mondragó, der med sit næsten 800 hektar store økosystem byder på to romantiske sandstrande, pakket ind i den smukkeste grønne vegetation.
Heller ikke langt herfra finder desuden den smukke ikoniske strand, Calo des Moro, som gang på gang figurerer på billeder fra Mallorca.
Vandr til det gamle Beu-vagttårn og fyrtårn
På klipperne over indgangen til vigen finder du det lille fyrtårn i Cala Figuera sammen med det gamle kystvagttårn Torre den Beu. Vagttårnet blev rejst for at beskytte mod korsarer, der plagede øen i århundreder.
Nyd en dag i Mondragó naturpark
Hvis du vil opleve noget af det smukkeste den baleariske natur har at byde på, samt nogle af regionens bedste strande, så er en tur til Mondragó et must. Den 800 ha store naturpark er underskøn, og hjemsted for en bred vifte af dyre -og plantearter, der skaber en unik biodiversitet.
I hjertet af parken, gemt mellem to beskyttede bugter, ligger parkens strande, med silkeblødt hvidt sand og krystalklart lavt vand.
Mondragó er et af Mallorcas smukkeste og mest sanselige naturreservater, der ligger gemt på sydøstkysten. Mondragó er samtidig hjemsted for to af øens bedste strande.
Se den spektakulære es Pontas-klippe
Es Pontas er en hesteskoformet klippe, der rejser sig op af vandet lige ud for kysten mellem Cala Figuera og Cala Llombards. Klippen har sandsynligvis været millioner af år undervejs for at få denne unikke form, som gør den til et sandt naturvidunder. Der er et udsigtspunkt på klipperne, et oplagt sted at poste et par opdateringer til din instagram.
Oplev det dybe blå hav
Vil du se noget virkelig fantastisk? Tag med på en dykkerekspedition fra Cala Figuera, Cala Santanyí, Portopetro eller Cala d’Or ,og oplev den fascinerende verden under havets overflade, hvor hundredvis af farverige arter lever i perfekt harmoni.
Dykning på Mallorca
Mallorcas klare rene vande går øen til et paradis for dykkere. Du kan glæde dig til smukke undersøiske enge, farverige fisk og følelsen af frihed.
Nyd en afslappende tur omkring kysten
Hvad kunne være mere afslappende end et dejligt krydstogt langs Mallorcas smukke kystlinje? Oplev Mallorcas skønhed fra et helt andet perspektiv, mens du sejler gennem de mange gyldne bugter, lagunerne og dramatiske klippeklipper, mens du nyder middelhavssolen, der varmer din krop og dit sind?
Oplev Mallorcas fortryllende små jomfrubugter, gemte laguner og charmerende gamle fiskerihavne, når du svæver over havoverfladen ud for kysterne.
Tag på opdagelse i Santanyí by
Santanyí er hovedbyen i kommunen, hvor Cala Figuera ligger i, et meget charmerende og interessant sted at besøge.
Santanyí by byder på en række interessante lokale butikker og gallerier der er værd at kigge på. Onsdage og lørdage bør du besøge markedet, hvor folk fra alle sydkystens byer strømmer til for at handle.
Santanyí – den gule by – er sydøstkystens kulturelle højborg, med masser af gallerier, spiseseteder og charme i gaderne.
Andre skønne aktiviteter omkring Cala Figuera
Naturen er et kæmpe trækplaster hernede på sydøstkysten af Mallorca, og det er derfor helt oplagt at kaste sig over de mange aktivitetstilbud i det fri.
Vandring
Har du pakket vandreskoene, eller bare lyst til en gå en tur i smukke omgivelser, så er der rigeligt med muligheder hernede i området. Du kan let bevæge dig mellem de mange calas langs kysten, edr tager dig forbi nogle helt utrolige udkigspunkter.
Har du mod på mere udfordring, så tag en smule nordpå, mod Santanyí, hvor du finder områdets hellige bjerg, Puig de Consolació, ligger. På toppen af dette, i 205 meters højde, ligger et befæstet kapel, der i gamle dage beskyttede befolkningen fra pirater.
Spil golf i smukke omgivelser
20 minutter fra Cala Figuera ligger Vall d’Or golf, en utroligt smuk og udfordrende golfbane. Til golfklubben hører også en restaurant, der serverer et bredt udvalg af lækre anretninger, når energien skal tankes op igen.
Mallorca byder på mere end 20 fine golfbaner, med masser af udfordringer og smuk natur omkring dem.
Hvor skal du bo i Cala Figuera?
Cala Figuera er et utroligt charmerende sted at bruge en nat eller to. Området ligger smukt blandt hundredvis af små bugter, og gider adgang til uforlignelige naturoplevelser.
Spisestederne i Cala Figuera
Som noget helt specielt, kan du i Cala Figuera spise fisk fanget i lokalvandene og ud for Mondragós kyster, som ellers er fredet. Grunden er, at hverken turisme eller industri kan udgøre en stor nok indkomst for byen, hvorfor regeringen har tilladt fiskeri indenfor bestemte kvoter.
Der ligger nogle udsøgte fiskerestauranter og caféer langs klippernes terrasser, med en enestående udsigt over den idylliske havn og dens små både der vugger i vandet.
Overordnet er maden i Cala Figuera i meget høj kvalitet, præget af lokale anretninger og mallorcinsk tradition.
Shopping i Cala Figuera
Selvom det er hyggeligt at slentre gennem de små trafikfri gader i Cala Figuera, er udvalget af indkøbsmuligheder begrænset i byen. Du finder nogle mini-supermarkeder, kiosker og souvenirshops i byen.
Marked nær Cala Figuera
Cala Figuera er for lille en by til selv at have et ugentligt marked. Du har dog rigeligt med muligheder for at opleve Mallorcas ikoniske markedspladser alligevel, endda ikke langt fra Cala Figuera. Hver onsdag og lørdag går det løs i gaderne i den kulturelle højborg, Santanyí, hvor du kan slentre rundt i den aromatiske atmosfære der skabes, når hundredvis af boder slår teltpælene op og byder ind til en god handel.
Vil du opleve større markeder, skal du tage til Sineu om onsdagen, hvor Mallorcas mest traditionsrige marked løber af stablen. Her handles der med alt fra baderinge til køer.
Om torsdagen kan du opleve markedspladsen, der løber tværs gennem Inca og er samtidig Mallorcas største ugentlige markedsplads.
Begivenheder i Cala Figuera
Juli
Festes de Carme
Vor Frue af Karmelbjerget er skytshelgen for sømænd, og fejres derfor i den gamle havn i Cala Figuera. Programmet er blevet udvidet gennem årene til at omfatte hele ugen op til selve dagen, og har gjort det mere interessant for både lokale og turister. På selve dagen kan du opleve et stort optog på havet, som er meget smukt.
Hvor: Cala Figuera
Hvornår: 16. juli
Ofte Stillede Spørgsmål
Her er de bedste overnatningsmuligheder i Cala Figuera:
Cala Figuera ligger ca. 52 km fra Palma lufthavn.
En taxa koster til Cala Figuera fra lufthavnen koster dig 65 euro og tager omkring 40 minutter.
Vigtige telefonnumre
Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Offentlig transport
Buslinje: 503
Nyttige links
Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca
Cala Ratjada
Cala Ratjada I denne guide Vælg Cala Ratjada for Dejlige strande Fysiske aktiviteter Stort udvalg af hoteller og spisesteder Naturoplevelser Hvor ligger Cala Ratjada? Cala Ratjada - Rejseguide til
Portopetro
Portopetro I denne guide Vælg Portopetro for Naturoplevelser Strand Roligt område Fysiske aktiviteter Her ligger Portopetro Portopetro, Mallorca - Rejseguide til aktiviteter og ophold Portopetro er en sød og
Sant Elm
Sant Elm I denne guide Vælg Sant Elm for Autenticitet og naturlig charme Naturoplevelser Fysiske aktiviteter Afslappet atmosfære Hvor ligger Sant Elm? Sant Elm - Rejseguide til aktiviteter og
Portocolom
Portocolom I denne guide Vælg Portocolom for Naturoplevelser Strand Roligt område Fysiske aktiviteter Her ligger Portocolom Portocolom, Mallorca - Rejseguide til aktiviteter og ophold Portocolom - nogle steder skrevet