Castell de Bellver (Bellver-slottet)

Bellver blev beordret bygget af kong Jaume II af Mallorca, i begyndelsen af ​​det 14. århundrede, som kongelig residens og fæstning. På samme tidspunkt satte han gang i byggeriet af La Seu katedralen, samt udvidelsen af Almudaina-paladset.

Der er flere teorier om, hvem Bellver-slottets oprindelige mesterarkitekt var. Det er dog mest sandsynligt, at det var Ponç Descoll, en militæringeniør, der også designede den runde jødiske indhegning i byen Perpignan, kendt som “le Call”, ligesom det jødiske kvarter i Palma blev kaldt “la Call”.

Perpignan (Frankrig) var det officielle sæde for kongen af ​​Mallorca, og vi ved, at Ponç Descoll også var hovedarkitekten bag det første kapel i La Seu-katedralen, Treenighedskapellet. Han var også ansvarlig for renoveringen af ​​Engletårnet i Almudaina-paladset.

Descoll var kendt for sin stil, der ofte kombinerede fæstningers militære robusthed med spartansk ynde.

En anden hovedperson i konstruktionen af ​​Castell de Bellver var Pere Salvà, som ofte regnes for at være den mest indflydelsesrige bygmester af slottet, og som samtidig modtog de højeste betalinger.

Salvà var især kendt for at bruge sten fra Santanyí, fordi de originale sten fra stenbrudene på samme bakke ikke holdt. Dette gav Santanys stenproduktionsindustri et markant løft,  og betragtes den dag i dag stadig som én af ​​de bedste i Spanien.

Slottet stod officielt færdigt i 1314, og kong Sanç (Jamue IIs søn) opholdt sig af og til her, under sine besøg på Mallorca, når han ikke befandt sig i Palau del Rei Sanç (senere det royale karteuserkloster), i Valldemossa.

I 1343, under besættelsen af ​​øen af ​​den aragonsk-catalanske kong Peter III, blev slottet ligeledes besat og overtaget. Efter kong Jaume III af Mallorcas nederlag ved Kampen om Llucmajor, blev resistente mallorcinere fængslet her.

I 1395 boede Johannes I af Aragon her, da han flygtede fra pesten, der hærgede Barcelona på det tidspunkt.

I 1408 gav Martin den Humane slottet til de karteusiske munke i Valldemossa, ligesom han også skænkede dem slottet Palau del Rei Sanç.

I juli 1521 kom Palma under belejring, da et oprør ledet af øens håndværkerlaug tog kontrol over byen, hvilket fik adelige til at søge tilflugt i slottet. Dette var begyndelsen på den voldelige tid kendt som “Revolta de les Germanies” (Brødreskabets oprør), som førte til to års borgerkrig på øen.

I 1523 blev Brødreskabets ledere henrettet på gårdpladsen i Bellver.

Fra 1802 – 1808 blev den spanske justitsminister, Gaspar Melchor de Jovellanos, fængslet her som den første politiske fange. Han blev senere overført til hvad der nu blev kaldt Real Cartuja, det royale karteuserkloster i Valldemossa.

Sidste gang Bellver blev brugt som fængsel var under oprøret, der startede den spanske borgerkrig (1936), hvor 800 republikanere blev fængslet her. I deres tid her blev de tvunget til at bygge adgangsvejen, der går fra Palma og op til slottet.