Torre Esbucada

Vandretur til det nedlagte forsvarstårn ved Cala Ratjada, Capdepera
Tårnet Torre Esbucada, eller resterne af det – for esbucada betyder netop nedrevet – er et oplagt besøgsmål på vandreturen gennem Mallorcas nordøstlige landskaber.
Det mest fantastiske ved Torre Esbucada er næsten dets beliggenhed, på toppen af bakkerne yderst på kysten ved Capdepera og Cala Ratjada.
Tårnet (hvis oprindelige navn er ukendt) blev konstrueret i midten af 1600-tallet, hvor piratangreb fra Tyrkiet fandt sted ofte, som udkigspost uden batteri.
Turen herop kan klares af langt de fleste, da en sti fører direkte hertil.
Capdepera
Capdepera er en historisk by der har udviklet sig ud fra fæstningen, Castell de Capdepera, der kroner hele området fra sin beliggenhed på den højeste bakketop. Capdepera byder på en charmerende by, hvor de små barer sikrer en altid hyggelig og intim stemning i de små skrå gader. Foruden Castell de Capdepera kan du også glæde dig til et besøg i familien Marchs (Banco March) tidligere sommerpalæ i Cala Ratjada, hvor en eminent skulpturpark venter og kunstudstillinger venter. Capdepera er særligt værd at besøge om onsdagen hvor det lokale marked løber af stablen, eller i maj måned hvor det store middelaldermarked afholdes på Castell de Capdepera.
Flere seværdigheder omkring Capdepera
Opdag Llevant-regionen på Mallorca
Llevant regionen på Mallorca har sit navn efter Llevant bjergkæden og naturparken beliggende på øens nordøstlige kappe, nord for byen Arta. Regionen inkluderer populære rejsemål som Cala Bona, Cala Millor, Sa Coma, s’Illot, Cala Ratjada, Canyamel, Porto Cristo og Cales de Mallorca. Foruden disse er Llevant hjemsted for en række historiske byer som Arta og Manacor. Llevant byder på Mallorcas eneste via verde (grønne rute), smukke kyster med lækre strande, varierede landskaber af bjerge, landeveje og kuperet terræn, samt en masse charmerende landsbyer, som Sant Llorenc, Son Servera og Capdepera.