Capdepera rejseguide, udflugter og hoteltilbud
Capdepera er en historisk by, beliggende på Mallorcas nordøstlige næsetip, som kan besøges året rundt.
I Capdepera bor du under 3 km fra den velkendte og dejlige ferieby, Cala Ratjada med dine smukke strande og knap 8 km fra den større og seværdige by, Artà.
Capdepera byder på rustik charme, afslappende atmosfære, skøn udsigt samt rigeligt med mulighed for fysisk aktivitet.
Capdeperas lange og spændende historie, er manifesteret i byens snævre gader, der løber op og ned ad bjergskråningerne. Her mærker du den nærværende stemning blandt byens ‘Gabellis’ og ‘Gabellinas’.
Capdepera er bygget omkring det store middelalderslot – og områdets nok største seværdighed – det imponerende Castell de Capdepera. Førhen bestod Capdepera udelukkende af små huse bygget indenfor de mægtige mure, men har siden udviklet sig, da pirat og vandalangreb fra søsiden hørte op i 1600-tallet.


Bedste overnatningssteder i Capdepera

Hotel Creu de Tau Art&Spa – Adults Only
På Hotel creu de Tau Art&Spa er der kælet for detaljen og rammerne om dit ophold her i Capdepera. Hotellet har hjemme i et tidligere kloster, komplet moderniseret og stilfuldt indrettet med kunstværker. På tagterrassen er der lækker SPA, hvorfra du kan nyde det fortryllende udsyn over Capdepera.

Seværdigheder omkring Capdepera
Castill de Capdepera er suverænt områdets største attraktion. Gåturen op til slottet kan være udfordrende for nogle, men der venter en spændende oplevelse og nogle fantastiske udsyn heroppefra. Som du bevæger dig rundt i den gamle middelalderby, fornemmer du let, hvordan livet i 1500-tallet har været med folk der myldrede rundt i gaderne.
Er du historieinteresseret, er der også mulighed for at gå på eventyr i lokalområdet, hvor en række bosættelser tilbage fra bronzetiden er bevaret samt nogle af Mallorcas ikoniske vagttårne, der kigger over kysten.
Syd for Capdepera ligger Artà, en lige så historisk by, hvor der venter nogle hyggelige og spændende timer. Desuden er Artà kendt for sine imponerende drypstenshuler.

Castell de Capdepera
Områdets helt store turistattraktion er middelalder-fæstningen, Castell de Capdepera, bygget helt tilbage i 1300. Fæstningen blev oprindeligt bygget i forbindelse med angreb på Menorca, der på tidspunktet stadig var under maurisk dominans. Siden voksede en landsby bag murene, som senere ekspanderede og blev til Capdepera som du ser den i dag. Castell de Capdepera er en fantastisk oplevelse for hele familien, og på klare dage kan du let se over til naboøen, Menorca.

Cuevas de Arta
Cuevas de Arta (Arta-hulerne) er blandt de mest imponerende og besøgte drypstenshuler på Mallorca, sammen med Dragegrotterne. Gå på opdagelse i en forunderlig verden af nogle af naturens finurlige kreationer, der oplyses i alverdens farver og skaber figurer som i et eventyr.

Torre de Canyamel
Torre de Canyamel er endnu et stykke militærarkitektur værd at svinge forbi. Fæstningen blev oprindeligt bygget for at beskytte områdets bønder mod angreb i den sene middelalder. I dag fungerer stedet som udstillingshal og bruges til events. Ved siden af fæstningen finder du en skøn autentisk restaurant, kendt og elsket for deres helstegte pattegris.

Palau de Can March / Torre Cega
I Cala Ratjada, som hører under Capdepera, finder du det flotte palæ der engang tilhørt Joan March i Ordinas (Banco March) og hans hustru. I dag er palæet fortsat ejet og drevet af March stiftelsen, som også driver March-paladset i Palma. Palæet udstiller en rækker imponerende kunstværker, og er kendt for skulpturhaven.

Capdepera fyrtårn
Capdeperas fyrtårn finder du på de yderste klippeskråninger i Cala Ratjada. Fyret er et af områdets mest populære udflugtsmål grundet den utrolige position, hvorfra du kan se over hele kyststrækningen og Cala Ratjada.
Aktiviteter i- og omkring Capdepera
Der er masser af muligheder for at vandre og cykle på eventyr i de nærliggende bjerge, hvor du kan opnå nogle fantastiske udsigtspunkter over Mallorcas bugtede østkyst. Der er flere dejlige vandreruter, der vil føre dig gennem nogle enestående naturområder.
I det nærliggende Cala Ratjada, Cala Mesquida eller Cala Agulla, kan du nyde godt af de maritime oplevelser der venter ved det krystalklare blå vand.
Golf er et af Capdeperas store trækplastre, hele 3 udfordrende og smukke golfbaner befinder sig indenfor 10 minutters kørsel af Capdeperas bycentrum.
Fra Capdepera har du desuden adgang til hele 6 dejlige små og mellemstore strande. Samtlige 6 strande har blødt sand og klart lavt vand – flere af disse tilbyder nogle fine faciliteter i form af solvogne, parasoller, brusere og beach-bar.

Marked i Capdepera
Hver onsdag formiddag afholdes det ugentlige marked i Capdepera, hvor du kan lade dig friste af farverige og friske delikatesser, lædervarer, tøj og lokalt håndværk. Markedet starter som regel allerede ved 8-tiden om morgenen, og løber frem til ca. 14:00.
Events i Capdepera
Mallorcas landsbyer er kendt for at fejre forskellige skytshelgener, samt lokale traditioner gennem året. Én af de mere interessante begivenheder i Capdepera, er det store middelalder-marked, der afholdes hvert år den tredje weekend i maj på Castell de Capdepera.
I slutningen af august fejres byens skytshelgen, med procession, sportsaktiviteter, hesteløb og meget andet. Om aftenen – kendt under navnet ‘Ildens Aften’ – skydes der et enormt fyrværkerishow af, mens dansere og gøglere underholder i gaderne med forskellige optrædener.
Maj
Middelaldermarked
Tredje weekend i maj er en af de helt særlige i Capdepera, det er nemlig her årets store middelaldermarked og messe foregår. Middelaldermarkedet afholdes selvfølgelig på Capdeperas gamle fæstnings, Castell de Capdepera, der blev anlagt helt tilbage i 1300, og som byen er udsprunget fra.
På markedet kan du møde smede, tømrere, stenhuggere, skomagere, magikere, gøglere, musikere og mange flere, alle sammen repræsentanter af middelalderens Mallorca.
Hele byen er faktisk klædt i middelalderlige dekorationer, og det er svært ikke at blive fanget af den euforiske stemning.
Juli
El Carme
Som en traditionel fiskerby, fejrer Cala Ratjada også skytshelgen for søens folk, Vor Frue af Karmelbjerget, den 16. juli. Her kan du opleve en procession til havs, forskellige kulturelle aktiviteter samt optræden af habaneras.
August
Festes de Sant Roc i Sant Bartolomé
Sommerfestligehederne i Cala Ratjada er altid et herligt syn og sjovt at være med til. Gennem hele august måned arrangeres der et væld af festlige events og aktiviteter for alle aldre i den charmerende havneby, der tiltrækker både lokale og turister. Her kan opleves lege, konkurrencer, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere.
Festes de Sant Bartolomé
Sant Bartolomé er skytshelgen for Capdepera, og fejres naturligvis også i byen. En hel uge i august er byen dekoreret i festlige farver, der er sjov i gaderne og masser af aktiviteter og events at nyde. Der er også underholdning af forskellig art.
Oktober
Mostra de la Llampuga (mahi-mahi messe)
Én af de mest elskede fisk på Mallorca er Mahi-Mahi, også kendt som delfinfisk. Messen afholdes naturligvis i Cala Ratjada, og inkluderer en serie af gastronomiske events som madlavningskonkurrencer, tapas og meget mere, alt sammen med omdrejningspunkt i delfinfisk. Der er naturligvis også masser af anden underholdning, som musik og danseoptrædener.


Restauranterne i Capdepera
Capdepera byder indenfor til et traditionelt spansk og mallorcinsk køkken, serviceminded personale og lækre friske råvarer. Du løber bestemt ikke tør for steder at forkæle smagsløgene – såvel selve Capdepera som dens omkringliggende nabobyer har et bredt udvalg af spisesteder, der serverer mad efter høje internationale standarder og til et internationalt publikum.



Vigtige telefonnumre
- Nationalt politi: 091
- Nærpoliti: 092
- Civilgarden: 062
- Brand: 080
- Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Apoteker
Find et åbent apotek på Mallorca
Stort set alle byer på Mallorca har et apotek, dog varierer åbningstiderne.
For at finde et åbent apotek, eller åbningstider for et apotek, kan du klikke på linket nedenfor som tager dig til en ny side på spansk.
Når du lander på siden, vælg da ‘Mallorca’ fra listen i højre side. Ved siden af kan du nu vælge by fra en rullemenu.
Klik her for at finde et åbent apotek
Buslinje 411, 422, 424
Klik her for at se alle busstoppesteder og ruter på linje 400 busser
Rådhus
Carrer de la Rosa, 1
Telephone: +34 971 82 95 95
Beliggenhed
Capdepera ligger i Llevant regionen på Mallorcas nordøstlige side. Foruden selve byen, rummer kommunen også feriedestinationer som Cala Ratjada, Cala Mesquida, Font de sa Cala og Canyamel. Området byder på både flade rurale områder, fantastiske strande og bugter samt grønnebjerge, hvilket tilsammen giver et enormt og alsidigt område perfekt til fysiske aktiviteter, udflugter og solbadning på første klasse.
Flere dejlige rejsemål i Llevant
Llevant-regionen på Mallorca byder på mange dejlige rejsemål, hvor både strand, vild natur og charmerende byer fyldt med sjæl. Læs om Llevant-regionen her
Artà
Artà er en kulturel højborg på Mallorca, et område der gennem tiden har været hjemsted for den sociale elite. Artà byder på ophold på herregårde og charmerende palæer i hjertet af byen, som er omdannet til luksuriøse boutique hoteller, perfekt til par som søger romantik, god mad og afslapning. Artà turistinfo
Cala Bona
Cala Bona er bygget op om en hyggelig gammel havn, hvis promenade er fyldt med leben på barer, restauranter og hoteller. Cala Bona har to dejlige hvide sandstrande på hver side af havnen, en ideel solferie-destination til par og småbørnsfamilier der søger et alsidigt rejsemål. Cala Bona turistinfo
Cala Millor
Cala Millor er den største solferie-destination på Mallorcas østkyst, hele 2 km bred strand fyld med det blødeste hvide sand og klart lavt vand, gør Millor til en ægte familiefavorit. Her er spækket med hoteller i alle prisklasser til alle behov, masser spisesteder og aktivitetstilbud. Cala Millor turistinfo
Cala Ratjada
Cala Ratjada er en traditionel havneby på Mallorcas mest nordøstlige tip, som har oplevet ny opblomstring blandt turister. Cala Ratjada byder på tre store brede strande, et væld af indkøbs og spisesteder, samt masser lækre hoteller til børnefamilier og voksne par der søger en rigtig god sommerferie. Cala Ratjada turistinfo
Calas de Mallorca
Calas de Mallorca er et nyt turistområde på Mallorcas østkyst, fyldt med lækre moderne hoteller som passer perfekt til børnefamilier og voksne par, som søger afslapning ved poolen, all-inklusive og udsigt over strand og hav. Calas de Mallorca turistinfo
Canyamel
Canyamel er en mere eksklusiv solferie-destination på østkysten, et område velegnet til voksne par som søger afslapning, god mad og lækre hotelophold. Netop hotellerne i Canyamel er skabt til luksus og afslapning, her er bla. en samling lækre strandhoteller og det store luksusresort Park Hyatt. Canyamel turistinformation
Font de sa Cala
Font de sa Cala er en mindre men meget smuk bugt beliggende nord for Canyamel. Font de sa Cala er en relativt nybygget turistdestination, og hotellerne her byder indenfor i moderne nye rammer fyldt med lækre faciliteter og bekvemmeligheder til en fuldendt afslappende ferie. Font de sa Cala turistinformation
Manacor
Manacor er et oplagt rejsemål for jer der vil på cykelferie, vandreferie, golfferie eller bare på eventyr næsten hver dag, og ønsker et autentisk og afslappende sted at komme hjem til efter dagens ture. Manacor byder på herregårdsferie og fincaferie på landet, i rustikke og charmerende rammer. Manacor turistinformation
Porto Cristo
Porto Cristo er et godt valg til en ferie uden formål, andet end afslapning og nydelse. Det alsidige område byder på både herregårdsferie, lejlighedshotel ved havnen og børnevenligt hotel med legepladser mv. Porto Cristo har en central beliggenhed, tæt på masser aktivitetstilbud og spisesteder. Porto Cristo turistinfo
s’Illot
s’Illot er en mindre solferie-destination på østkysten, perfekt til par og småbørnsfamilier der søger en traditionel solferie ved stranden med masser muligheder for både afslapning og aktiviteter til alle aldre. Hotellerne i s’Illot ligger centralt i byen, flere hoteller har udsigt fra værelserne over stranden og havet. s’Illot turistinfo
Sa Coma
Sa Coma er et nyere solferie-område beliggende på østkysten mellem s’Illot og Cala Millor. Sa Coma byder på hoteller til alle behov; her er både børnehoteller, lejlighedshoteller og voksenhoteller, de fleste beliggende centralt i forhold til indkøb, strand, restauranter og barer. Sa Coma turistinfo
Sant Llorenç des Cardassar
Sant Llorenç des Cardassar er et hyggeligt område, der byder på både herregårdsferie og fincahoteller på landet. Sant Llorenç des Cardassar er et oplagt rejsemål til jer der søger både eventyr, natur, oplevelser og smagen af det ‘ægte’ Mallorca, her får i lidt af det hele. Sant Llorenç des Cardassar turistinformation
Son Servera
Son Servera er en hyggelig og charmerende by, med tilhørende skønne arealer af mandelplantager, skove, enge og bakker. Son Servera er kendt som en populær golfferie-destination, hvor I har flere af Mallorcas mest udfordrende og smukkeste golfbaner indenfor kort kørselsafstand. Son Servera turistinfo