Søg
Close this search box.

Torre de Son Jaumell

Nyd en sanselig og imponerende vandretur til udsigtspunktet ved Son Jaumell

Torre de Son Jaumell – også kendt som Talaia de Son Jaumell – er ruinerne af et tidligere vagttårn, der gennem middelalderen var en vigtig del af et netværk af tårne langs Mallorcas kyster.

Tårnene havde visuel kontakt med hinanden og kunne dermed sende rødsignaler og hejse flag, hvis der blev spottet fjendtlige fartøjer i søen.

Udkigstårnet her blev bygget i 1566, og havde kontakten med tårne på naboøen, Menorca på den anden side af sundet.

Torre de Son Jaumell var udelukkende et udkigstårn, altså uden batteri. Tårnet blev konstrueret i en periode, hvor piratangreb fra Nordafrika og Tyrkiet var på sit højeste.

Tårnet er omkring 9 meter højt og beliggende 270 meter over havets overflade. Heroppe får du en enestående udsigt over Mallorcas nordøstlige kappe og de mange små bugter langs kysten. Særligt smukt er udsynet over Cala Mesquida for foden af bjerget.

Vandreturen herop er enormt smuk og sanselig, men kræver også en rimelig kondition.

Efter at have indtaget den imponerende panoramaudsigt fra Son Jaumell-tårnet, kan du bevæge dig ned langs bjergskråningerne mod netop Cala Mesquida. Når du kommer herned, mødes du af et landskab domineret af klitter, som udgør et ældgammelt økosystem. Cala Mesquida er kendt for sit hvide sand, som har sin lyse farve pga. det høje indhold af calciumcarbonat (kalk) kombineret med de mange fragmenter af hvide skaller. Cala Mesquida er, når vejret tillader det, et populært besøgsmål for beboerne i Capdepera, som kommer hertil for at nyde det rolige område lidt væk fra masseturismen ved Cala Ratjada og Cala Aguila. Cala Mesquida bliver først rigtig kendt i 1960’erne, hvor området bliver udnyttet og udbygget med hotel, beach bar, restaurant og bungalows.

Populært lige nu

Palau de Almudaina, royalt palads i Palma by, på øen Mallorca i Spanien.

Palau de l’Almudaina

Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse

Læs mere »

Flere gamle forsvarstårne og konstruktioner du skal opleve på Mallorca