Església i Claustre de Sant Vicenç Ferrer

Facade og hovedindgang til Sant Vicenc Ferrer kirke i byen Manacor på Mallorca.

I denne artikel

Én af Mallorcas smukkeste klostergårde

Konstruktionen af Església i Claustre de Sant Vicenç Ferrer – Kirke og kloster af helgen Vicente Ferrer – blev indledt i 1597 og indviet i 1617.

Kirken

Selve kirkebygningen er et godt eksempel på typisk mallorcinsk kirkearkitektur, med dens åbne kirkeskib og kapeller bygget mellem stræbepiller og buer – en måde at udvise mådeholdenhed på.

Til trods for en ellers detaljeret og flot indgangsfacade til kirken, med en udskæring af Vicente Ferrer, er interiøret ganske simpelt. Hvad særligt interessant herinde er dog kapellet, Capella de la Roser, som du finder i højre side af kirken (epistelsiden). Dette lille tempel har sin eget alter, bænkerækker med mellemgang samt en smuk altertavle, alt sammen et af Manacors bedst kendte eksempler fra barokken.

Et andet bemærkelsesværdigt objekt i Església de Sant Vicenç Ferrer, er det store kirkeorgel, bygget omkring århundredeskiftet mellem 16 og 1700-tallet.

Klostret

Claustre de Sant Vicenç Ferrer blev først tilføjet i 1744, efter en godt 50 års byggeperiode.

Klostret er også bygget indenfor barokkens arkitektoniske dyder, i en rektangulær grundform, med gårdhave i midten. Klostret er i to etager, hvis smukke søjlegange vender ud mod gårdhaven.

Indtil 1835-36, var Claustre de Sant Vicenç Ferrer udelukkende et helligt sted for munke, hvor ingen andre havde adgang hertil. Men da 1. carlistekrig udbrød i Spanien, valgte daværende premierminister Juan Mendizábal, at inddrage samtlige klostre i hele Spanien og videresælge dem til private ejere, med målet om at skaffe midler til at støtte dronning Isabella II under krigen.

I 1919 blev Església i Claustre de Sant Vicenç Ferrer, erklæret nationalt monument og i 2005-2006 gennemgik det et større renoveringsarbejde.

I dag bruges bygningerne af Manacor kommune, blandt andet til husning af rådhuset.

Adresse og kontaktinfo

Mandag 8:00 - 20:00
Tirsdag 8:00 - 20:00
Onsdag 8:00 - 20:00
Torsdag 8:00 - 20:00
Fredag 8:00 - 20:00
Lørdag 9:30 - 13:30
Søndag Lukket

Populært lige nu

Palau de Almudaina, royalt palads i Palma by, på øen Mallorca i Spanien.

Palau de l’Almudaina

Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse

Læs mere »

Flere smukke klostre du skal besøge på Mallorca