Ermita de Betlem

Lille kirke Ermita de Betlem, i Llevant-bjergene nær Arta på Mallorca.

Ermita de Betlem er en ikonisk eremitage beliggende dybt inde i naturparken Llevant

Ermita de Betlem (Bethlehems-eremitagen) ligger i Serra de  Llevant-bjergene i Artà. Dette er i øvrigt landene der tilhørte den gamle mauriske bondegård Binialgorfa, hvis rester også kan opleves i området.

Eremitagen blev grundlagt i 1805, af eneboerne fra Sant Honorat af Randa og Santissima Trinitat de Valldemossa.

Jordene blev skænket til eremitsamfundet af præsten Jaume Morei, som satte den ene betingelse, at eremitagen skulle hedde Betlehem og dedikeres til Jesu Kristi fødsel.

I starten var her ikke meget andet end resterne af et tidligere vagttårn, samt en gammel melmølle, og munkene kunne indvie deres nye hjem i 1818. Senere, op gennem det 20. århundrede, blev der udvidet med køkken og andre nødvendigheder.

Kirken blev bygget af Joan Rosselló og velsignet i 1824, og et af højdepunkterne på stedet. konstruktionen er designet i neoklassisk stil med et enkelt skib. Dens facade omfatter et solur, et lille vindue og en roset.

Når du står inde i kirken kan du nyde et fint kalkmaleri lavet af Francesc Parietti, der forestiller kroningen af Jomfruen, samt Manuel Bayeus syv scener om Jesu liv.

Du finder resterne af gamle frugtplantager og andre strukturer omkring komplekset, som tillod det religiøse samfunds selvforsyning. Gå heller ikke glip af den nærliggende Na Bernardeta-fontæne, som forsynede eremitagen med vand, og resterne af den gamle vandmølle fra det 19. århundrede fundet 50 meter væk fra komplekset.

I 1966 blev Ermita de Betlem tilsluttet elnettet.

Du får adgang til Ermite de Betlem via en sti indrammet af cyprestræer, og der er parkering foran komplekset.

Hvordan kommer man til Ermita de Betlem?

Ermita de Betlem er let at nå både i bil, til fods og på cykel. Der er anlagt vej hele vejen herop i bjergene, og der er parkeringsplads foran indgangen. Opkørslen starter ved åbningen til Serra de Llevant naturparken, i den nordlige del af byen Artà.

Artà

Artà er en af østkystens dejligste steder, fyldt med skøn natur, kulturarv og massere af aktivitetstilbud og gode spisesteder.

Adresse og kontaktinfo

Åbningstider

Mandag 9:00 - 18:00
Tirsdag 9:00 - 18:00
Onsdag 9:00 - 18:00
Torsdag 9:00 - 18:00
Fredag 9:00 - 18:00
Lørdag 9:00 - 18:00
Søndag 9:00 - 18:00

Flere interessante steder du skal opleve på Mallorca