Søg
Close this search box.

Santuari de Bonany

Kirke og kloster Santuari de Bonany på en bjergtop mellem byerne Petra og Vilafranca på øen Mallorca.

Santuari de Bonany er et historisk sted på bjergtoppen mellem Petra, Vilafranca og Sant Joan

Santuari de Bonany er beliggende på toppen af bjerget Puig Bonany i en højde af 314 meter syd for byen Petra, og er regnet for at være blandt de vigtigste religiøse steder i regionen, Pla de Mallorca.

I gamle dage blev bjerget her kaldt Puig d’en Burguès og senere Puig de Maria.

Lokale legender fortæller, at templet her blev bygget som en hyldest til Jomfru Maria, efter en statue af hende blev fundet på bjergets ene side. Santuari de Bonany blev bygget i 1600-tallet og pilgrimsrejsende fór hertil, ligesom lokale fra omegnen kom hertil for, at bede til guderne om regnvejr efter de årelange tørker i området.

På vejen op til Santuari de Bonany ses et stenkors, udført af den lokale stenhugger Joan Vives Lliteras, der blev sat til minde om Juniperos Serras sidste præken, som han holdt her, inden han valfartede til Mexico, hvor han blev dræbt.

Efter et voldsomt tordenvejr i slutningen af 1800 tallet, hvor templet blev ødelagt af lyn, blev det genopbygget til dets nuværende konstruktion.

Mellem 1896 og 1990 blev Santuari de Bonany beboet og passet af Eremitterne af Sant Pou og Sant Antoni. Da templet skulle genopbygges, tilføjede eremitterne ekstra værelser, som kunne huse pilgrimsrejsende på deres vej. De varetog samtidig templets vedligeholdelse og byggede en brønd heroppe, som kunne brinde vand til haverne omkring templet. I 1915 byggede de en lille stenhule, hvor de placerede en skulptur af Jomfru Marie, lavet af sten fra hulen, Cova d’en Tugores.

Santuari de Bonany deler de tre byer, Petra, Sant Joan og Vilafranca de Banony – sammen deles de om at varetage templet. Ved at bestige bjerget og følge de pilgrimsrejsendes vej til toppen, vil du blive belønnet med en enestående panoramaudsigt over hele es Pla de Mallorca.

 

Flere klostre du skal opleve på Mallorca