Torre de Portocolom
Torre de Porto Colom, eller hvad der er tilbage af det, står ved indgangen til havnen i Portocolom, 27 meter over havets overflade.
Tårnet blev konstrueret mellem 1571 og 1580, som led i Kong Philip IIIs defensive strategi for Mallorca. Mere end 85 tårne omkring kysterne på øen, blev rejst i perioden 1560 – 1670, som reaktion på de mange piratangreb der fandt sted på dette tidspunkt.
Piraterne angreb fra alle sider omkring Mallorca, særligt syd og sydøst var voldsomt plaget. Piraterne slog lejr på øen Sa Cabrera syd for Mallorca, hvorfra de kunne planlægge deres angreb og mobilisere tropper.
Torre de Portocolom blev beskudt og ødelagt under den spanske borgerkrig, da pro-Franco luftskyts bombede området. Tårnet er aldrig blevet rejst igen, men hvis du er i området og på tidsrejse gennem Mallorcas historie, så kan du nyde den smukke udsigt herude.
Felanitx
Felanitx er en by og kommune beliggende på Mallorcas østlige side. Foruden selve byen består Felanitx også af den populære lystbådehavn Portocolom, der over årene har udviklet sig til et populært rejsemål med masser af restauranter og muligheder for ophold. Felanitx byder på masser af kultur og historie der kommer til udtryk i de mange årlige begivenheder og seværdigheder der er værd at kigge forbi. Særligt i forhold til seværdigheder kan Felanitx prale af at være hjemsted for et af Spaniens 10 mest unikke borge, nemlig Castell de Santueri. Men også det imponerende bjergtop-kloster Santuari de Sant Salvador, sognekirken Sant Miquel, augustin-klosteret og den gamle enologiske station er værd at svinge forbi på turen.
Flere seværdigheder omkring Felanitx
Opdag Migjorn-regionen på Mallorca
Migjorn-regionen er den mest sydlige region på Mallorca, og samtidig den tørreste.Den består af kommunerne Campos, Llucmajor, Sanatní, Ses Salines og Felanitx, der blandt andet byder på populære rejsemål som Cala d’Or, s’Arenal og Portocolom. De mange flade arealer i Migjorn-regionen gør det attraktivt at cykle her, særligt omkring Llucmajor er cykelturisme meget populært. I det sydøstlige hjørne af regionen finder du desuden det smukke naturområde, Mondragó Park, som er et populært besøgsmål for strandgæster og naturelskere.