Santuari de la Mare de Déu de Consolació

Besøg det lille kloster på bakketoppen over Sant Joan

Bakketop klosteret i Sant Joan, Mallorca, Santuari de Mare de Deu de Consolacio

Santuari de la Mare de Deu de Consolació på bakketoppen over Sant Joan

Fra Sant Joan, føres du ad vejen ‘Carrer de Consolació’, en smuk asfalteret vej der indhegnes af skønne træer på hver side og danner en smuk overgang mellem by og skov, til du når Santuari de la Mare de Déu de Consolació.

Der findes oplysninger om dette tempel helt tilbage fra det 13. århundrede, hvor det skulle have fungeret som sognekirken for Sant Joan, der lå i distriktet Sineu-Petra, som det blev kaldt efter den catalanske erobring af Mallorca i 1229.

Dele af ydervæggen på templet, særligt den del der forbinder patioen og spiret, menes at stamme fra den første kirke fra 1249.

I 1541 stod den anden sognekirke i Sant Joan færdig i centrum af byen, men arbejdet ind imellem havde gjort det svært for menigheden, at finde et religiøst fristed. Dette drog den adelige Arnau Sureda kirkelige fordele af, da han opkøbte den gamle kirke og tilbød tjenester herfra igen.

I 1750 proklamerede Pave Benedict XIV året for Jubilee (år hvor alle synder tilgives og gæld til kirken nulstilles), hvilket gjorde klostre og kirker overalt i katolske lande voldsomt populære.

Den 1. maj 1855, indtraf Pascual Madozs lov om konfiskering og salg af offentlige byggerier for, at skaffe penge til staten. Investorer blev lokket til fra blandt andet Frankrig og England for at opkøbe klostre, kirker og herregårde, mens de også fik tilbud om at investere i Spaniens jernbaner, som var et stort punkt på den politiske dagsorden, set i lyset af industrialiseringen i landet.

I dag ejes klostret af Sant Joan kommune.

I perioden mellem 1959 og 1966, gennemgik klostret en grundig renovering under kyndigt tilsyn af den kendte arkitekt, Josep Oleza Frates.

Du kan vandre ad den gamle pilgrimsrute fra bunden helt op til klosteret. Heroppe kan du nyde den fantastiske udsigt fra klosteret over hele Sant Joan og det omkringliggende rurale landskab.

vandre ad pilgrimsruten til klosteret på bakken over Sant Joan

Tag en vandretur ad den gamle pilgrimsrute til klosteret og nyd udsigten over Sant Joan heroppe

Interiør

Kirken har et rektangulært skib med fire sektioner af tøndehvælving samt fire laterale kapeller i hver side.

Koret er rektangulært med kvart kuppeltag og en væg med tre tre buer, der giver udsyn til kapellet, hvor seks små vinduer kaster lys på en skulptur af Jomfru Maria – fra dette kapel bruges til veneration af figuren som er fra det 16. århundrede og bragt til kirken af Guillem Galmés i 1917.

 

Gospelsiden

Første kapel indeholder et maleri af Sant Albert Magne, bragt til klostret fra Sant Domingo klostret i Palma de Mallorca. I det andet kapel ses en lateral døråbning med et maleri af Sant Joan Baptista (Johannes Døberen). Det tredje kapel indeholder et maleri af Mare de Déu dels Remeis samt to malerier af Sant Tomàs de Aquino og  Sant Vicenç Ferrer. Fjerde kapel har et stort maleri af Sant Bonaventura og langs sidevæggene, malerier af Sant Llorenç og Sant Marçal.

 

Epistlesiden

Første kapel indeholder et gotisk alter fra begyndelsen af det 16. århundrede, med et billede af Sant Pere (Sankt Peter), der kom til klostret fra Sant Domingo i Palma. Andet kapel et maleri af Jesus Kristus. Tredje kapel indeholder et maleri af Sant Domingo, som også er bragt hertil fra klostret Sant Domingo. Fjerde kapel har et alterstykke med Sant Onofre velsignet i 1912.

 

Foruden kapel og kloster, læg mærke til bygningen Cas Donat – den gamle præstebolig, som du finder til venstre for hovedindgangen.

Mere rejseinspiration til Sant Joan og es Pla

Sant Joan rejseguide og ferievilla

Montuiri rejseguide og ferievilla

Vilafranca rejseguide og ferievilla

Finca els Calderers etnologisk museum

Possesio de Meia

Centre Catolic, det gamle katolske kulturhus og teater

Den mægtige sognekirke

Casa pairal de Fra Lluís Jaume

0 Comments

Skriv en hilsen eller råd

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

©2019 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?