Tilføj din overskrift her

Es Pagos er en kendt finca og herregårdm, der stammer helt tilbage fra det 14. århundrede. Es Pagos er beliggende på motorvejen mellem Porreres og Vilafranca de Bonamy, nær en bakke hvor også herregården ‘Son Martí’ er beliggende.

Es Pagos var særligt kendt som et slags jagtslot, hvor velhavende og adelige kom for, at jagte de sjældne og flotte påfugle som man opfostrede på herregården. Påfuglejagt var meget populært i middelalderen i Porreres, som var et meget velstående område på Mallorca.

Navnet ‘Es Pagos’, kommer unægteligt af – eller har direkte forbindelse til – påfugl (på spansk – pavo real).

Helt tilbage til middelalderen, nærmere bestemt slutningen af 1300 tallet, tilhørte Es Pagos familien Nicolau, hvor Antoni Nicolau blev valgt af Kong Martí l’Humà (Martin den Humane) til Mallorcas øverste råd.

I 1453 overtog sønnen, Guillem Nicolau, driften af Es Pagos. Han søgte støtte i både Porreres og i Felanitx om, at modtage økonomisk støtte til videre drift af Es Pagos, da herregården lå / ligger lige på kommunegrænsen mellem de to. Med støtten fra Porreres samt Felanitx, kunne Guillem Nicolau få råd til, at købe en slave til gården samt et muldyr til drift af møllen.

Es Pagos har alle dage været en ‘ægte’ herregård. Interiøret bestod allerede i 1500 tallet af de fineste tekstiler indkøbt fra Italien, eget bibliotek med blandt andet episke udgivelser af Ramón Llull, egen vinceller, juveler en masse samt sjældne religiøse malerier.

Til Es Pagos, hørte desuden op mod 275 får samt godt 210 hektarer jord. I 1578 da Es Pagos tilhørte Miquela Ramona Nicolau, blev den vurderet til en værdi af hvad der i dag ville svare til ca. 80.000 kr. Blot 7 år senere, i 1585, blev den igen vurderet og denne gang til en værdi af hvad der svarer til ca. 120.000 kr.

Til trods for en høj ejendomsværdi, førte driften af Es Pagos dog ikke meget overskud med sig, hvilket blev mærkbart i det 17. århundrede. I 1671, kunne familien Nicolau således ikke længere drive Es Pagos og måtte sælge. Herregården blev solgt med det samme til Príam de Villalonga, hvis efterkommere, søstrene Antonia, Josepa og Maria Villalonga Blames, drev den frem til 1994.