Ermita del Puig de Maria

Om

Nyd en fantastisk vandretur til toppen af Puig de Maria, hvor klostret af samme navn venter med enestående panoramaudsigt over Pollenca og Port de Pollenca

 

L’Ermita del Puig de Maria – også kendt som Santuari de la Mare de Déu del Puig – er beliggende på en bjergtop af samme navn, i godt 330 meters højde, i udkanten af Pollença gamle by.

Vandreturen herop er lige så imponerende og smuk, som den udsigt der venter dig på toppen, hvor du kan se over hele Mallorcas nordlige kappe.

Refektoriet i klostret er blandt Mallorcas mest imponerende. Kirken er bygget i simpel basilika-stil med et enkelt skib og indeholder en gotisk stenfigur af Jomfru Maria fra det 13. århundrede,, der siges at være hele årsagen til klostrets opførelse.

Gennem århundrede har eneboere, munke og nonner, været bosat i l’Ermita del Puig de Maria og du kan opleve, hvordan hverdagen for disse har været.

 

Historie bag Eremita de Puig de Maria

I 1348 tillod biskoppen, Berenguer Batlle, at lade kapellet på toppen af bakken opføre.

I 1362 flyttede de første nonner ind i bygningerne. De tre første var; Søster Flor Ricomana, forstanderinden, Simona Alzina, og Dolça Blanc.

I 1372 blev L’Ermita del Puig de Maria, officielt kanoniseret som kloster af katolicismen.

I 1414 udføres de vigtigste bygninger; soveværelse, køkken, spisesal og kapitelhus.

I 1495 bygges tårnet til klostret som udkigspost for mauriske pirater, som på det tidspunkt angreb Mallorca ofte.

I 1564 tvang biskoppen af Mallorca, Diego de Arnedo, nonnerne væk fra klostret, grundet frygt for sygdomme og etablerede dem i St. Antoniet de Palma.

I 1657 begyndte restaureringen af klostret som varede næsten hundrede år. Restaureringerne omfattede blandt andet tagene, tanke, tårn, kapeller, nogle celler, etc. Hertil kommer Joan Antoni Homs færdige altertavle i churriguerisk stil, som er typisk for barokken begyndelsen af ​​det attende århundrede.

I 1743 fandt man ved et tilfælde, forskellige religiøse genstande i den gotiske kirke, som blev genstande for endnu en omfattende renovering.

I 1858 renoveres facaderne og får deres nuværende nygotiske stil.

I 1886 udgiver Miquel Costa i Llobera et indlæg i et arkæologisk bulletin, der får mere end 600 pilgrimme til at flokkes til l’Ermita del Puig de Maria, med et flag som gave.

I 1986 flyttede Søstrene af det Hellige Hjerte ind i klostret, men måtte grundet manglende midler, fraflytte igen i 1988. Dette var de sidste der boede på l’Ermita del Puig de Maria.

 

Festligheder og events 

Påskedag – den vigtigste fejring af l’Eermita de Puig de Maria. Dagen starter nede i Pollença by, hvor samtlige deltagende (de fleste indbyggere), samles får at vandre til Puig de Maria i flok. På l’Ermita del Puig de Maria, afholdes en messe i anledningen af påsken, inden der serveres mad til alle. Dagen fortsætter med lege for børnene og boder med spil og tombolaer, hvor overskuddet går til kirken.

 

Besøg klostret

Turen op til l’Ermita del Puig de Maria er helt fantastisk. Du går ad en stenbelagt, men meget velholdt trappe, tilbage fra det 17. århundrede, til du når klostret på toppen af Puig de Maria. Turen er ikke en udfordring for erfarne vandrere eller almindelige ben, men det sidste stykke kan til tider være udfordrende med glatte sten.

Har du interesse i flora, er Puig de Maria et særligt besøg værd – her blomstrer med egetræer, vinstokke, kaprifolium, kirsebærtræer, svampe, bregner, krat, hvid lyng, orkideer mv.

Fugleinteresserede kan betragte arter som; Grønirisker, stillidser, krager og rødhalse.

På l’Ermita del Puig de Maria, finder du en restaurant der serverer traditionelle mallorcinske anretninger. Der er også mulighed for at overnatte på klostret for ca. 20 € pr. nat.

Hvor

Pollença

Pollença er en historisk by og kommune beliggende på Mallorcas nordvestlige kappe, ca. en times kørsel fra Palma. Foruden Pollença by inkluderer kommunen også de meget populære rejsemål, Port de Pollença og Cala Sant Vicenc. Pollença er et skønt område og by at udforske, her er masser af seværdigheder og aktiviteter at kaste sig over. Besøg f.eks. el Calvario trappen, den romerske bro, den enorme sognekirke Nostra Senyora dels Angels og Ermita del Puig de Maria. Du kan også nyde en tur på museum, f.eks. Pollenças lokalhistoriske museum eller Marti Vicenc husmuseet. Pollença er desuden et hamrende fedt område at dyrke sport i, du kan stort set udøve alle slags sport. Ved kysten finder du smukke brede strande og i dalen finder du bjerge og uspoleret sanselig natur. Særligt cykling og vandring er populære aktiviteter her, men også golf og sejlads tiltrækker turister. Skal du bo i Pollença er der flere fantastiske overnatningssteder, alt fra 5-stjernet luksus til charmerende ferieboliger og lejligheder kan bookes i området.

Pollença hotel, aktiviteter, seværdigheder og marked

Flere seværdigheder omkring Pollença

Opdag Tramuntana på Mallorca

Tramuntana er både en region og en bjergkæde beliggende på Mallorcas vestlige side. Tramuntana er kategoriseret som UNESCO World Heritage grundet den høje biodiversitet, men også pga. af de mange stenterrasser bygget ind i bjergvæggene til dyrkning, samt de mange mure bygget med tørstensteknik. Tramuntana byder foruden den sanselige og smukke natur også på en række meget charmerende bjerglandsbyer værd at besøge, hvor du virkelig kan opleve mallorcinsk autenticitet og idyl.

Flere

Flere hellige steder på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?