Ca sa Manescala

Om

Ca sa Manescala ikke et museum eller en seværdighed som du måske kender dem. Dette er blot et stykke fint mallorcinsk arkitektur med en historie bag sig

Dette hus var fødested for Joan Mestre Oliver, bedre kendt på hans religiøse navn Fra Lluís de Vilafranca (1770-1847).

Over hovedindgangen ses et balkonvindue og over det, tre små kvadratiske vinduer. Læg mærke til stenudskæringen med det franciskanske våbenskjold, som vidner om tilhørsforholdet til denne munk.

Lluís de Vilafranca var historiker, bogelsker og så var han kapuciner (videreudvikling af franciskanerordenen). Han var bibliotekar for kapucinermunkene i Palma de Mallorca og ganske velanset og højt respekteret for hans store intellekt. Han var blandt andet ven af Gaspar Melchor de Jovellanos og Joan Ramis, blot at nævne et par.

Omkring 1835-36, under La Desamortización, hvor samtlige klostre og religiøse institutioner i Spanien blev inddraget og solgt – grundet premierminister Joan Mendizabels støtte til Dronning Isabell II under 1. carlistekrig – trak Lluís de Vilafranca sig tilbage.

Først boede han i Casa dels Venerables, i Palma de Mallorca, hvorefter han vendte hjem til Vilafranca de Bonany, hvor han endte sine dage.

Hvor

Vilafranca de Bonany

Vilafranca de Bonany er et typisk mallorcinsk landbrugssamfund, hvor turisme stadig i høj grad er fremmed. Vilafranca er særligt kendt for sin dyrkning af meloner, og kendes ofte under sit kælenavn, Melonbyen. Her afholdes tilmed en årlig melonfestival. Bevæger du dig omkring i Vilafranca kan du nyde en god håndfuld seværdigheder, bla. den smukke sognekirke Santa Barbara, det lille kloster, Ca ses Monges, og ikke mindst det kendte gamle kloster Santuari de Bonany, der kroner hele området fra sin fantastiske placering på toppen af Bonany-bjerget.

Vilafranca de Bonany – Ophold, seværdigheder, aktiviteter og marked

Flere seværdigheder omkring Vilafranca de Bonany

Pla de Mallorca

Pla de Mallorca er den region hvor du finder de mest rurale og landlige omgivelser på øen, og ofte kendt som ‘det indre Mallorca’. Pla de Mallorca er den mindst turistede region, her er det landbrugssamfund og traditioner der dominerer livet. Men det er ikke ens betydning med at du ikke skal besøge områder, tværtimod. De mange rolige landeveje gør regionen til et paradis for cyklister, byerne har et utal af historier at fortælle, de mange begivenheder og markeder, de autentiske lokale restauranter og barer, og så er der selvfølgelig de lokale indbyggere der simpelthen elsker når turister kommer forbi og kigger på deres by.

Udforsk es Pla regionen her

Flere

Oplev flere historiske bygninger på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?